Et stort, stærkt skrummel af et kvindfolk

Enten kan man lide P.G. Wodehouses Jeeves-fortællinger, eller også synes man, at de er komplet fjollede. Jeg er sådan midt imellem, for jeg synes om dem, men i forholdsvis små doser ad gangen. For mange gør mig nærmest hjerne-træt. Der er dog noget, jeg finder meget interessant, og det er de skabelon-agtige personer, ikke mindst blandt kvinder.

Dette kunne være bogens velkendte kvindefigur Honoria, men er kun en pænere repræsentant for hendes type. Ifølge bogens beskrivelser er hun mere imponerende og overvældende end flot, og det gælder mange andre bøger, hvor hendes type optræder. I nogle malerier kan hun til gengæld virke flot, imponerende og/eller statuarisk, men først og fremmest stærk.

Wodehouse-bøgernes Bertie Wooster bliver faktisk forlovet - tilmed to gange - med Honoria Glossop, der nærmest er prototypen på denne kvindetype.Vor modvillige helt - og hans trofaste tjener, Jeeves -  værdsætter dog ikke Honorias intelligens, styrke, humor og styrke, der alt sammen overgår det, hendes forlovede formår at præstere. Hendes type regnes ikke for smuk i almindelig forstand og bruges ofte i film som skræmmebillede, da hun tydeligvis er stærk og selvstændig, hvilket ikke er så populært i mandekredse. Den eneste kvindelige skuespiller, der tangerer denne type, men som er en anerkendt skønhed, er Anita Ekberg, der her truer en lidt for nysgerrig journalist med bue og pil.

Bertie Wooster får selvfølgelig ikke en fod til jorden i selskab med den formidable Honoria, der er Sir Roderick Glossops datter og dermed søster til Oswald Glossop. For det første er der hendes statur, der kan skræmme livet af en blegfjæset overklassefyr, men hun er også både overmåde kvik, belæst og velorienteret, men også meget atletisk. Hun er særdeles sporty, og Bertie mistænker på et tidspunkt, at hun ligefrem har bokset.

Vi andre kan le, men Bertie, den barnlige sjæl, lider mange kvaler ved sine møder med Honoria, der kan tryne ham så let som ingenting. Man kunne så spørge sig selv, hvad hun vil med ham. Forlovet bliver de i hvert fald, men forholdet holder kun et vist tidsrum, selv om også Berties kraftfulde tante Agatha, der plejer at kunne styre ham, går ind for det. Noget, der nok skyldes, at Agatha og Honoria er samme kvindetype, nemlig dominerende og rent faktisk kløgtige og stærke i både ånd og krop. Der er ikke megen mimose over nogen af dem, og dermed bryder de begge med et kvindeideal, som man ser i masser af mande-romaner samt romantisk kvindelitteratur. De engelske kvinders respons til situationen under Anden Verdenskrig viste imidlertid én gang for alle, at de har de egenskaber, som skræmmer denne verdens Bertier. 

 

En anden af Honorias kærester er Berties ven "Biffy" Biffen, så selv om ingen af de to forlovelser med Bertie holder, er hun en del af den røde tråd i Jeeves-fortællingerne. På et tidspunkt lykkes det da også at få hende forlovet med en mand, der rent faktisk gerne vil have hende, nemlig romanforfatteren Blair Eggleston, der lader til at værdsætte hende for hendes personlighed.