Da
jeg første gang så TV-programmet "Catfish" om unge menneskers internet-romancer, falske
profiler og andet skummelt, der foregik via hjemmesider, jeg end ikke
har hørt om, blev jeg nysgerrig, for på det tidspunkt vidste jeg ikke ret meget om reality-shows. Programmet, som jeg har fulgt off and on, fortæller vanvittige
historier om drømme og håb, der bare ikke har bund i virkeligheden. Den labre larve på billeder ser f.eks. ganske anderledes ud i virkeligheden. Han/hun er muligvis vældig god til at lytte, men har ikke gode hensigter og kan faktisk være direkte farlig ....
Programmets skaber, Nev Schulmann med en ægte "catfish"
Et lignende koncept kan man finde i et program, som jeg forleden blev opmærksom på, nemlig "90 Days to Wed", der dog mest handler om temmelig meget ældre mennesker. Dette program virker imidlertid langt mere instuderet end "Catfish", og nogle af konstellationerne er direkte groteske og derfor svære at tro på. Ligesom i "Catfish" betales de medvirkende men ikke ret meget i forhold til forskellige andre reality-serier, hvor folk faktisk kan leve af deres honorarer. Så vidt jeg forstår, får de dog dækket deres rejseudgifter og den slags, hvilket formentlig kan være et vægtigt incitament for at medvirke - og for at give deres mere eller mindre konstruerede livshistorie flere og flere nye drejninger. Jeg mistænker faktisk, at nogle af disse personer digter videre på mennesker og begivenheder, de påstår er i deres liv ....
I "90 Days to Wed" handler det altså igen om mennesker, der mødes over internettet, og som
kun kender hinanden via emails, sms'er og somme tider videoer, etc.. Denne gruppe
er dog angiveligt specielt interesseret i at finde en seriøs kæreste eller ægtefælle,
for omdrejningspunktet i serien er de "Green Cards", deer kan skaffe den udenlandske partner statsborgerskab i USA. De finder ofte hinanden på rene datingsider. Mange på disse sider går sikkert kun
efter sex-partnere, men så er der dem, hvis hovedinteresse er at få
skrabet så mange penge til sig, som de kan. Til min forbløffelse
fortælles der om folk, der har haft kontakt via elektroniske midler i årevis, men
som aldrig har mødt hinanden bortset fra gennem bankoverførsler, etc..
Ovenstående billede viser et af disse par: en nydelig og velholdt mand på 60 faldt angiveligt for en russisk
skønhed på halvt hans alder, som han har sendt penge gennem et syv år
langt "forhold", der helt sikkert mest fandt sted i hans fantasi. Hver gang han
forsøgte at møde hende, brændte hun ham af, hvilket faktisk var et
temmelig tydeligt budskab til ham, at hun ikke havde en seriøs interesse i ham, som han bare valgte at overhøre.
Dette er Darcey, en glamourøs dame i fyrrerne, der efter min mening dog har mistet den skønhed, hun formentlig er født med, gennem vild plastikkirurgi, Botox og andet ikke-forskønnende. Hun har det med at forelske sig i yngre, narcissistiske fyre, der behandler hende forfærdeligt. Alligevel drømmer hun om at møde den eneste ene via internettet. Hendes behov virker nærmest som en voldsom hunger, hvor begreber som f.eks. status og ydre succes spiller en stor rolle, bl.a. fordi hun konkurrerer med sin tvillingsøster. Hvad hun ellers har at byde på er ikke til at sige, da det meste af det, hun kommer med, handler om negle og tøj.
Andre mødes og bliver måske endda gift, men det er ikke forhold, man
tror meget på, bl.a. fordi en af parterne - nemlig den rige amerikaner -
ikke er særlig attraktiv i almindelig forstand. Drømme og
fantasier får denne person til at bilde sig ind, at sådan et parforhold
kan holde, selv om alle mulige advarselslamper lyser og blinker: de VIL
ikke acceptere, at det er deres penge eller udsigten til et amerikansk
statsborgerskab, der lokker, og ikke deres ikke-eksisterende ynder. Nogle af dem taler desuden om deres internet-kærester som nogen, der skal virkeliggøre deres forestillinger om et perfekt forhold, og ordet "ligeværdig" er vist ikke en del af deres ordforråd. Disse mennesker fra fremmede kulturer fremstilles ofte som rekvisitter i deres liv, og det er svært at forestille sig, at de virkelig er på bølgelængde og f.eks. har fælles interesser- Meget af deres konversation går jo på overordentlig enkle ting og gentagne konstateringer af deres store begejstring for at være sammen, men kan man forestille sig en diskussion om andre emner som f.eks. politik, miljø, etc.? Næh, det er sørme svært.
Er det synd for dem, fordi de narrer sig selv til at tro på noget, der ligner fantasier? Egentlig ikke, for de har sikkert alle sammen andre
muligheder i det, man jo kunne kalde "den virkelige verden", da den ikke er
baseret på internettet. En ledetråd kunne være, at hvis den labre, elskede
person ikke ville falde for den rige "godbid" i denne virkelige
verden, så er det nok bluff - eller en misforståelse - at det sker over
internettet.
Samtidig med at jeg er forbløffet over disse mennesker og deres forestillinger om kærlighed, så er jeg altså godt klar over, at mange af de historier, vi seere præsenteres for, i virkeligheden er konstruktioner. Man kan måske sige, at folk spiller sig selv i en form for rollespil, der kan have udviklet sig helt anderledes end deres virkelige liv. Faktisk ret besynderligt ....
https://www.menshealth.com/entertainment/a27628849/do-90-day-fiance-couples-get-paid/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar