torsdag den 10. september 2020

Læserbrev i Arbejderen, den 10. september 2020

På Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside kan man bl.a. læse følgende vedr. børns rettigheder: "Danmark ratificerede i 1992 FN’s Konvention om Barnets Rettigheder."  Jamen det ser da godt ud, ikke? Når vi går ind for FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, så har børn da virkelige rettigheder, der håndhæves, ikke sandt? Jo, på mange vigtige områder, men der mangler én, og denne mangel er ved at udvikle sig til en skandale.  
Danmark har altså ratificeret FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. Det foregik i 1991, og af denne konvention fremgår det (artikel 24, stk. 3): "Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.” Det er da klar tale, eller hva'? Én ting er dog tale, noget andet er handling, da stærke grupper i samfundnet trækker i den modsatte retning, for ud fra tågede og forældede begreber forlanger de ret til at skamfere deres børns kønsdele via, det man kalder "omskæring".
Norge har fulgt Sveriges og Storbritanniens eksempel ved at vedtage regler imod kvindelig omskæring i 1996, men hvor er Danmark? Har vi ikke vedtaget sådan en lov, og hvis ikke så hvorfor?
Hvad den såkaldte rituelle omskæring af drenge angår, så er den åbenbart ikke forbudt nogen steder, men den danske lægeforening er dog kommet med en ytring: "Hensynet til individets ret til selvbestemmelse må veje tungest i spørgsmålet om omskæring. Når barnet når myndighedsalderen og er blevet en ung mand, har han en reel mulighed for at veje både kulturelle, religiøse og sundhedsfaglige argumenter op mod hinanden. En irreversibel beslutning af denne karakter kan kun tages af personen selv." Som talt ud af mit hjerte og helt i tråd med bestemmelserne i FN's Konvention om Barnets Rettigheder, som vi jo altså har tilsluttet os.
Nu er der så opstået en situation, der gør, at vi bare har at få snøvlet os sammen til handling i stedet for ord: jødiske og muslimske kredse  opfatter omskæringen af drenge som en "pagt" med deres gud. Dette sysnpunkt beviser til fulde, at det er på tide med en dansk lovgivning, der én gang for alle slår fast, at ALLE religiøse begrundelser er uacceptable. Der skal i den grad strammes op omkring lovgivningen på dette felt, og folk skal kun kunne dyrke deres guder på måder, der ikke bryder med den danske lovgivning. At begå vold imod et lille barn er ikke lovligt, og det skal ophøre.

https://sim.dk/arbejdsomraader/udsatte-boern-og-unge/boerns-rettigheder/

https://www.dr.dk/nyheder/politik/den-stoerste-krise-det-joediske-samfund-i-danmark-siden-anden-verdenskrig


Jeg har før skrevet om den nødvendige ændring af religionens betydning i det danske samfund: https://arbejderen.dk/idekamp/ud-med-tro-%E2%80%93-ind-med-religionshistorie. Dette beviser, at religiøse forestillinger ikke hører hjemme i vort land: https://www.dr.dk/nyheder/indland/biskopper-protesterer-omskaeringsforbud-vil-vaere-en-fejl?cid=newsletter_nb_indland_20200910075834

Arbejderen den 10. september 2020: https://arbejderen.dk/idekamp/hvor-er-danmarks-forbud-mod-skamfere-b%C3%B8rn

 

PS: jeg eer blevet gjort opmærksom på, at der faktisk er en lov, der forbyder omskæring af kvinder:

Straffeloven § 245 a

  1. § 245 a
    Den, der ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar