Homo-tortur

Da dette har været en slappe-af-og-dovnedag, har jeg flottet mig med et par Netflix-film. En af dem viste sig at handle om noget meget interessant, som jeg ikke troede eksisterede i vore dage, nemlig "omvendelses-skoler" for bøsser og lesbiske. Velhavende forældre kunne/kan sende deres "vanartede" unger med forkærlighed for deres eget køn til sådan en skole, hvor de blev/bliver præpareret med alle mulige anti-homoseksuelle "lærdomme". Udgangspunktet var/er selvfølgelig, at homoseksualitet var/er fy-fy, ikke bare fordi det blev/er regnet for at gå imod kirkens dogmer, men også fordi man mente/mener, at det var/er en form for mental sygdom, der skulle/skal helbredes. Folk blev/bliver anset for syge, hvis de var/er homoseksuelle, men det er tydeligt, at "sygdommen" først og fremmest blev/er anset for en moralsk defekt, og at den "syge" måtter og skulle behandles. Hvis ikke de fik/får bugt med deres "stygge last", så stod ikke bare social anseelse, men også sjælens frelse på spil. Der blev/bliver virkelig ikke givet ved dørene, når det kom/kommer til homoseksualitet på sådanne omvendelsesskoler, for det blev/bliver simpelthen ikke accepteret. (Mig bekendt er der ikke sådanne skoler her i Danmark, da de vist nok kun er et amerikansk fænomen).

At der ikke var nogen rigtig videnskabelig forklaring hverken på homoseksualitet som sådan eller den såkaldte "helbredelse" var/er åbenbart ligegyldigt. Pæne, borgerlige mennesker gjorde/gør virkelig en indsats - og betalte/betaler det hvide ud af øjnene - for at få deres børn i behandling. At denne "behandling" var/er ret håndhændet og mildt sagt grænseoverskridende lod/lader ikke til at vække nær så stor bekymring som det unge menneskes socialt set uacceptable seksuelle orientering. F.eks. brugte man før i tiden elektrochok rettet imod kønsorganer eller hænder, kvalmefremkaldende medicin og kemisk kastration som en del af behandlingen. Efterhånden som indstillingen til homoseksualitet er blevet mindre rigid i samfundet, er man de fleste steder dog gået mere over til ikke-fysisk, men udelukkende psykologisk behandling, rådgivning af forskellig art, visualisering og (specielle) bønner. Det religiøse spiller stadig en stor rolle, da homoseksualitet jo angiveligt "er imod Guds bud" ifølge de kristne fundamentalister, der bekæmper det.

Tolerancen - men måske ikke forståelsen (???) - er dog generelt set blevet større, og mange steder er det nu blevet (mere eller mindre) accepteret, at folk gifter sig med nogen af samme køn. Det var ikke gået for f.eks. 100 år siden. Jeg vil således tro, at disse to damer har giftet sig med mænd og har fået børn, samtidig med at de har dyrket hinanden erotisk .... 

Selv om der er sket et skred i tolerancen over for seksuelle minoriteter, så er der ikke desto mindre stadig stærke kræfter inde for "omvendelses-terapier" af forskellig art. Psykologerne Elizabeth Moberley og Joseph Nicolosi arbejder ihærdigt for sådanne behandlingsformer, selv om de af eksperter er blevet set som tortur. Det gælder bl.a. The International Rehabilitation Councel for Torture Victims, der må formodes at være i stand til at bedømme den slags.