Denne historie er ligesom skuespilleren Merle Oberons livslange anstrengelser for at skjule, at hun var halvt inder, aldeles horribel. Tænk, at den slags skal være nødvendigt i et civiliseret land som USA. Det siger meget om den groteske racisme, der stadig hersker i landet.
Korla Pandit (1921-1998) var en bedrager, men kun mht én ting: hans etniske afstamning. Han var aldeles ikke født i Indien, som han påstod, men i Missouri. Faktisk var han slet ikke inder, men en lyshudet afroamerikaner ved navn Roland Redd med store drømme om at blive kendt, først og fremmest som musiker. Fordi folk så ham som et eksotisk, men ikke et "rigtigt farvet" indslag i underholdningsindustrien, fik han succes både i film, radio og med koncerter.Hans show "Korla Pandits Adventures in Music", blev det første rigtige musikprogram på TV. Han fik altså den succes, han havde ønsket sig, men på intet tidspunkt slap han sin falske identitet som inder. Faktisk spillede han inder lige til sin død - også i sit privatliv.
Merle Oberon, der vitterlig var halv-inder, men holdt det skjult
https://www.messynessychic.com/2019/07/11/the-tale-of-hollywoods-most-curious-career-imposter/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar