Baby-vampen

 Lucille Ricksen

Ja, man ved det jo godt: mange, faktisk rigtig mange mænd har en forkærlighed for helt unge kvinder. Det var det, der lagde grunden til en flok purunge skuespillerinders store succes og berømmelse i stumfilmens tid, nemlig Clara Bow, Dorothy Mackaill og den yngste, Lucille Ricksen (1910-1925). Hun - og hendes storebror, Marshall - havde været barnemodeller og barnestjerner på deres danske immigrant-forældres og især moderens foranledning. 

Lucille og hendes storebror, Marshall

Efter forældrenes skilsmisse var det faktisk børnene og her især Lucille, der forsørgede familien. At moderen ikke greb ind og forhindrede filmselskabernes udnyttelse af hendes trods alt purunge datter, der blev presset til at arbejde noget nær konstant i mere og mere voksne roller, skyldes formentlig, at hun efterhånden havde fået denne specielle funktion som familiens forsørger. Ikke desto mindre må det have været hårdt for pigen at indspille de 12 film i tidsrummet 1920-1921, som hun gjorde. Noget, der på den ene side var en præstation, men på den anden en enorm udnyttelse.

Stadig et barn, men med filmselskabets støt stigende pres om at agere voksen. Hvor gammel er hun mon her? Jeg vil skyde på, at hun er 10-11, men jeg er ikke sikker, for på nedenstående billede er hun kun 13, men agerer langt ældre. Hendes medspiller, Mary Pickfords bror, Jack, var desuden kendt som noget af en Don Juan og levemand, så hvad laver dette barn med ham? Tjaaaahhh, kombinationen af disse to har vel kildet visse film-mogulers sanser og har sat gang i deres fantasier om dette bedårende barn .....

Den 13-årige Lucille Ricksen og Jack Pickford i "The Hillbilly"

Hun var altid yndig, havde virkelig udstråling og kunne spille, men hendes hårde arbejdsprogram tærede på hende, for allerede i denne alder må hun have været ramt af den tuberkulose, der endte med at slå hende ihjel. 

Lucille Ricksen med John Harron

At lade et præ-teenagebarn spille voksenroller sammen med ældre herrer, hvoraf mange som sagt var kendt som notoriske Casanovaer, fandt man åbenbart ganske naturligt i tyverne. Da "The Western Association of Motion Picture Advertisers in the United States" fremhævede deres tro på tretten unge skuespillerinders fremtid som sexede super-stjerner med titlen "WAMPAS Baby Stars", var den på det tidspunkt knapt 14-årige Lucille med som den yngste i flokken. 

 

På det tidspunkt var hun jo altså blevet presset ud af barne-rollerne og over i voksen-rollerne. Et filmblad kaldte hende "The Youngest Leading Lady in moving pictures", da hun var 13-14 år. Som en del af hendes status som "voksen" filmstjerne blev hun også sendt ud på PR-ture og måtte deltage i diverse arrangementer sammen med voksne skuespillere. Da hun var 13-14 år gav alt dette anledning til rygter om, at hun var blevet gift med Charles Chaplins bror, Sydney. Ingen har dog hidtil kunnet finde en vielsesattest, der bekræfter dette rygte, men Lucilles mor mente, det var en god ide, at hendes unge datter datede ham, da det kunne fremme hendes karriere.

Det danske indvandrerpar, Ingeborg og Samuel Eriksen, men en påskrift af Lucille

En god måneds tid før Lucilles død den 13. marts 1925 fik hendes mor et hjerteslag og døde, idet hun angiveligt faldt ned over din sengeliggende datter. På det tidspunkt var Lucille nemlig selv så syg, at hun var konstant sengeliggende. Formentlig har datterens tilstand påvirket moderen, så den har været medvirkende til hendes død, men det samme har nok gjort sig gældende for den syge datters vedkommende.

 

https://www.therichest.com/most-shocking/20-child-stars-who-tragically-died-very-young/

 

https://michaelgankerich.wordpress.com/2012/07/13/lucille-ricksen-sacrificed-to-hollywood/ 

https://bounddv.medium.com/a-woman-you-should-know-lucille-ricksen-b0d3bec04d4

 

Wikipedia

 

Går den, så går den - og det gjorde den ....

Charmetrold? Tjah, hans 27 år yngre kæreste, Heather Tallchief, faldt i hvert fald for ham og hans uomtvistelige karisma, hvilket sendte hende ud på et forrygende, årelangt "eventyr" som Amerikas mest eftersøgte kvinde. Når man hører, at han besnærede hende med tarot-kort og sine egne digte, så føler man, at hun må have været en særdeles naiv, ung kvinde - eller enormt kynisk og beregnende ....

I 1993 flyttede den 21-årige Heather Tallchief  fra San Francisco til Los Angeles. Hun havde ikke mange penge og forlod et godt job som sygeplejerske på et hospital for AIDS-ramte, hvor alle var overordentlig glade for hende, da hun var fuld af empati. Patienterne elskede hende, og hun elskede dem, men netop derfor var det hårdt for hende, at ingen havde mulighed for at overleve sygdommen. Det ramte hende hårdt, når den ene efter den anden af de patienter, som hun også betragtede som sine venner, døde.

Sandsynligvis blev hun efter sin flytning langt hen ad vejen drevet af eventyrlyst, hvilket gjorde hende til et let offer for den charmerende og karismatiske Roberto Solis med de utallige aliasser og et ydre, der hele tiden skiftede. Noget tyder i hvert fald på, at hun faldt for ham, allerede da han bød hende på den første drink. At han lagde tarot-kort for hende, der angiveligt fortalte, at deres fremtid lå i casino-verdenen, har hun valgt at tage for gode varer. Begge havde haft problemer af forskellig art inde på livet, men satte sig som mål at få en bedre fremtid og at VINDE, koste hvad det koste ville. For hendes vedkommende gjaldt det også om at finde et nyt indhold i tilværelsen efter at have plejet så mange døende patienter. Det havde som sagt tæret på hende, og hun trængte til noget nyt og især positivt i sit liv.

Roberto havde gjort den som forbryder i mange år og havde bl.a. begået bil-tyverier samt forskellige andre former for røverier. I 1969 blev han sendt i fængsel for at havde myrdet en vagt, men hans digte, der var udgivet under et af hans 20-30 pseudonymer, nemlig Pancho Aguila, og hele interessante personlighed havde vundet hjerterne på indflydelsesrige personer, der fik ham prøveløsladt i 1992 efter diverse appeller, der gik på hans kunstneriske formåen. Disse velmenende mennesker tog formodentlig for givet, at han var blevet rehabiliteret af sine 17 år bag tremme og nu var som et nyt menneske, men dér tog de fejl .....

Dette er bare en af hans digtsamlinger fra fængselstiden. Den kendteste er formodentlig denne, men der er flere:

Da han traf Heather må han allerede have haft en færdig plan for sit næste træk, nemlig røveri af en pengetransport fra et casino i Los Angeles. Sådan ville han skaffe sig et nyt liv med frihed og masser af penge. Hans plan krævede dog en vis officiel tilknytning til casinoet, og eftersom han var straffet, kunne han ikke selv få et job dér. Et legitimt arbejde inden for casino-security var alfa og omega i gennemførelsen af hans plan: han - eller en, han kunne stole på - skulle ansættes som chauffør, da disse transporterede enorme gevinster fra casinoet hver dag. Med den rette person og den rette flugtrute, så ville han/de kunne få fingre i rigtig mange penge. 

Heather viste sig hurtigt at være den helt rigtige, for hun fik uden videre det ønskede job som chauffør for casino-pengetransporten, da hun jo ikke havde nogen kriminel fortid, men tværtimod var en velanset eks-sygeplejerske. Så vidt jeg har forstået, var hun formentlig den første kvinde i denne stilling, og hendes kolleger var alle muskelstærke mænd af den sammenbidte type, der kan vække respekt, hvis nogen skulle forsøge at stjæle pengene. At hun selv var i gang med et røveri af de penge, hun skulle transportere og beskytte, var der tilsyneladende ingen, der havde forestillet sig, for det lå ikke i hendes image som en pæn, lovlydig sygeplejerske med et høfligt og vindende væsen. 

Dylan Eaton 

Alt gik som planlagt: Heather og Roberto fik fat på de ønskede penge - omkring $3 millioner - fra hendes transport af casino-millionerne, hvorpå de straks forsvandt sporløst. Der skete imidlertid noget uventet - men nok ikke ganske overraskende - da det viste sig, at hun var blevet gravid nogle få måneder efter røveriet. Dette fik hende til at tage til Holland, hvor hun fødte sin søn, Dylan Eaton, der er som snydt ud af næsen på sin far, Roberto Solis. Nogen tid efter fødslen forsvandt Roberto igen. 

Eftersom han har mellem 20 og 30 aliasser og er rigtig god til forklædninger, har han kunnet holde sig skjult lige siden. Heather påstår tilmed, at hun ikke aner, hvor han er. Skulle han være i live, ville han nu være godt på vej imod de 80 år, medens hun selv er omkring 50. Han er stadig efterlyst, men det er meget tvivlsomt, om han kan spores efter at have holdt sig skjult i så mange år.

Ligesom Roberto var også Heather god til at skifte type efter behov, og hun ville næppe være blevet fanget, hvis ikke hun selv havde meldt sig i 2006. Grunden til dette er ikke helt klarlagt, men har nok noget at gøre med, at hendes søn, Dylan Easton, er kommet til USA for at studere, og at hun bl.a. derfor selv har ønsket at vende hjem. 

Heather med sin sagfører under overgivelsen

Som medskyldig i røveriet af de mange casino-penge dømtes hun til 63 måneder i fængsel samt en tilbagebetaling af $2,994,083.83, som hun angiveligt er gået i gang med efter sin løsladelse i 2010. At det formentlig aldrig vil kunne lykkes hende at tilbagebetale det store beløb er alle vist godt klar over. Der er ingen tvivl om, at hun - ligesom Roberto Solis - er forbryder, men det lader til, at hun har fundet  en smutvej tilbage til sit hjemland, hvor hun lever så anonymt, som det nu er hende muligt. Forøvrigt gør hun meget for, at Roberto ikke finder ud af, hvor hun bor ....

 

https://www.reviewjournal.com/news/nevada-marked-by-150-years-of-murder-mayhem/attachment/heather-catherine-tallchief-center-speaks-to-members-of-the-press-before-turning-herself-in-to-authorities-at-the-federal-courthouse-in-downtown-las-vegas-on-thursday-sept-15-2005-tallcheif-t/

https://www.nbcnews.com/id/wbna9766179

 

https://www.menshealth.com/entertainment/a37034689/roberto-solis-now-netflix-heist/ 

 

https://screenrant.com/heist-netflix-heather-tallchief-roberto-solis-information-missing/ 

 

Wikipedia

 

Henrik VIII's enke og hendes forsvundne datter

Der er et par malerier af enkedronning Katherine Parrs og Thomas Seymours datter, Mary Seymour, der viser hende som et bedårende barn, ja, faktisk en rigtig lille skønhed. Om hun virkelig så sådan ud er ikke til at sige, men på billeder fremstilledes hun som et helt igennem henrivende barn. Hendes mor, Katherina Parr (ca. 1512-1548), blev da også anset for at være ganske nydelig, men ikke nogen blændende skønhed.

 

Katherina Parr

Hun havde imidlertid været kongen, Henrik VIII (1491-1547), en god hustru - og hans sidste - og alle, undtagen visse religiøse notabiliteter, synes at have respekteret hende, formentlig også fordi hun var en efterkommer af Edward III. Dvs. at hun var af virkelig god familie. Da hun giftede sig med kongen, var hun enke efter sin anden ægtemand, og hun havde forelsket sig i afdøde dronning Jane Seymours yngste bror, Thomas Seymour (1508-1549), men opgav forholdet til ham, eftersom hun ikke kunne sno sig ud af ægteskabet med kongen, siden han nu insisterede på at ville giftes med hende. Dvs. at der er et element af tvang over dette tredie ægteskab, som hun indgik den 12. juli 1543, og som gjorde hende til dronning samt stedmor til prinsesserne Mary og Elizabeth samt tronarvingen, Edward, hvis mor var den afdøde Jane Seymour. Hun gjorde i øvrigt meget for at forsone prinsesserne med deres far, og hun stod på god fod med tronarvingen, den senere Edward VI.

Som kongens sjette hustru udmærkede Katherina sig på forskellig måde. F.eks. var hun den første engelske dronning, der også var forfatter, og som udgav bøger under sit eget navn. Netop de tanker, hun gav udtryk for i sine religiøse bøger, gjorde dog, at Henrik på et tidspunkt i 1546 var lige ved at lade sig overtale til at lade sig skille fra hende som kætter, men hun reddede situationen ved at hævde, at hun bare havde diskuteret religion med ham for at aflede hans tanker fra de bensår, der altid plagede ham. Klog som hun var forstod hun også at virke bedst muligt som hans stedfortræder under hans sidste mislykkede rejse til Frankrig. Der er altså ingen tvivl om, at hun var en både begavet og loyal hustru, men meget hurtigt efter Henriks død i 1547 giftede hun sig med sin sande elskede, Thomas Seymour.  

 

Noget kunne tyde på, at de følelser, han formentlig havde haft for hende før hendes ægteskab med kongen, ikke længere var de samme. Da hun giftede sig med Seymour var hendes ydre vel også blevet mindre tillokkende end før. Hvorom alting er, så blev hun hurtigt gravid med sit første og eneste barn, den lille Mary, der blev opkaldt efter den ældste af Henriks døtre, den senere Mary I (1516-1558), også kaldt Mary Tudor eller Maria den Blodige.

Mary I

 

Henrik havde vist sin respekt for sin sjette hustru ved at sikre hende en pension på ₤ 7.000 om året samt sørge for, at man udviste hende den samme respekt som under hans livstid. Hun var altså velhavende efter sine tre første ægteskaber, og man kan mistænke, at den ærgerrige Thomas Seymour, der som Jane Seymours bror var morbror til den nye konge, Edward VI (1537-1553), har spekuleret i både hendes titel som enkedronning og hendes formue. Det var altså sandsynligvis ærgerrighed og ikke kærlighed, der drev ham, medens hun var forelsket i ham og havde været det et godt stykke tid.

Edward VI

Blev hun så lykkelig i sit fjerde ægteskab, eller sagt på en anden måde: var Thomas Seymour nu også den drømmeprins, hun havde ment i årevis? At han så godt ud, er der vist ingen tvivl om, men var han som person mere end sit gode ydre? Meget tyder på, at hendes følelser for ham var langt, langt dybere end hans for hende, og at han måske bare havde lade sig "nøjedes med" hende som hustru efter at have måttet opgive et ægteskab med en af de to unge prinsesser, Mary og Elizabeth. Som kongens enke var Katharina simpelthen den trediebedste mulighed for den ambitiøse Thomas, medens han var og blev hendes livs kærlighed. At han havde sendt et frier-brev til den på det tidspunkt 13-årige prinsesse Elizabeth en måneds tid efter hendes fars død, ved man, også at hun afslog frieriet, ligeledes pr. brev. Da dette fandt sted, var han en mand på 38, hvilket betød, at han var langt ældre end hende, men allerede på dette tidspunkt er der rygter om, at også hun havde følelser for ham.

Thomas Seymour

 

Da Elizabeth flyttede ind hos sin stedmor efter sin fars død, kom hun altså tæt på hendes nye mand, der tidligere havde friet til hende. Det fortælles, at han meget tit opførte sig upassende over for den på det tidspunkt 13-14-årige prinsesse, og der er dem, der mener, at han måske ligefrem forgreb sig på hende. Flere advarede den unge pige om, at hendes omdømme var i fare, og hendes guvernante konfronterede Seymour, men han svarede, at han "ikke mener noget ondt dermed". Den gravide Katherina viste sin åbenlyse jalousi ved flere lejligheder, men forstod dog, at der måtte gøre noget for at få styr på hendes totalt besatte ægtemage - hendes livs kærlighed!!!!! - så hun fik sendt Elizabeth væk og i sikkerhed for Seymours efterstræbelser. 

Den unge Elizabeth

Den 30. august 1548 fødte Katharina sit første og eneste barn, Mary Seymour, som hun havde håbet ville være en dreng, men som altså var en bedårende, lille pige. 

Desværre kostede fødslen hende livet, idet hun sandsynligvis døde af barselsfeber nogle få dage efter at have født. Feberen gjorde hende formentlig ør og forvirret, for hun begyndte at beskylde sin mand for at have forgiftet sig, så han kunne blive gift med Elizabeth. Den gamle jalousi imod steddatteren blev altså vakt til live på ny, men selv om hun rasede imod Seymour og tilmed offentligt anklagede ham for at have forgivet hende, hvilket skabte mange uheldige rygter om ham og hans aktiviteter, så efterlod hun alt til ham uden så meget som at nævne sin nyfødte datter i testamentet. Det var kærligheden til manden, der opfyldte hende, ikke moderkærligheden, og faderkærlighed var der heller intet af, for Seymour sendte uden videre barnet væk til sin bror, hertugen af Somerset. Inden længe blev den lille pige dog overgivet til en af hendes afdøde mors veninder, Catherine Willoughby, der var hertuginde af Suffolk. 

 

 

 

Catherine Willoughby

 

Meget tyder på, at lille Mary døde som ca. 2-årig, måske efter vanrøgt, for heller ikke enkehertuginden var glad for at have hende boende, da hun mente, det var for dyrt med sådan et lille halv-kongeligt plejebarn. Noget, der formentlig også hang sammen med Thomas Seymours fald og påfølgende henrettelse for forræderi imod kronen, for da det skete, blev hans formue konfiskeret. Dvs. at hvor den lille normalt ville have været behandlet som datter af en rig mand, var hun nu uden midler, fordi moderen havde testamenteret alt til en mand, der blev regnet for at være forbryder.

Og hvad havde så ført til Seymours fald? Jo, den 16. januar 1549 var han brudt ind i Edward VI's værelser i Hampton Court Palace, men blev afsløret, da en af den unge konges hunde begyndte at gø. Han blev fanget og sat i Tower, medens man indhentede oplysninger om hans færden og planer, bl.a. også fra Elizabeth. Den 22. februar 1549 blev han anklaget for 33 tilfælde af forræderi, hvoraf planer om bortførelse af kongen og et ægteskab med Elizabeth uden rådets tilladelse var de vildeste. Som man kunne vente, blev han henrettet for forræderi, men uretfærdigvis blev Elizabeth også mistænkt for det samme. Hun klarede dog frisag, men det kunne lige så godt være gået den anden vej.

 

Thomas Seymours våbenskjold

Selv om den almindelige mening er, at Mary Seymour døde i en tidlig alder, så er der dog dem, der hævder, at hun voksede op, blev gift og desuden hofdame hos James I's/VI's dansk-fødte dronning Anne. 

 

Dronning Anne

Måske det er en vis sentimentalitet, der får os til at drømme om en bedre skæbne for det bedårende lille barn, end de historiske kilder tyder på, at hun fik. Ifølge dem var den sidste gang barnets navn blev nævnt i et brev i forbindelse med hendes 2 års fødselsdag, hvor hendes mors veninde, enkehertuginde Carherine Willoughby, beder om økonomisk støtte til hende. Selv om hendes fars formue blev konfiskeret efter hans henrettelse, så havde parlamentet ellers bestemt, at hun skulle have (dele af?) sin arv tilbageført. Man kan så spørge sig selv om, hvor disse midler havnede oven på alle disse dramaer, intriger og svigt.

https://www.historyextra.com/period/tudor/what-happened-to-katherine-parrs-daughter-mary-seymour-after-her-mothers-death/

https://tudorsdynasty.com/the-disappearance-of-lady-mary-seymour/

 

Fraser, Antonia, The Wives of Henry VIII. First Vintage Books, 1992.

 

Norton, Elizabeth, Catherine Parr: Wife, Widow, Mother, Survivor, The Story of the Last Queen of Henry VIII. Amberley Publishing, 2011.

 

Parr, Katherine and Editor Janel Mueller, Katherine Parr: Complete Works and Correspondence. University of Chicago Press; Reprint edition, 2014.

 

Porter, Linda, Katherine the Queen. St. Martins Press, 2011.

Wikipedia

 

Fadermorderen

 

Dette smerteplagede ansigt på en mand, der tilsyneladende er død midt i et skrig, chokerede virkelig antropologerne, da de fandt mumien. Dengang blev den døde kategoriseret som "Ukendt Mand E", men nu regnes han for at være identificeret - via DNA - som Ramses III's søn, Pentawer (1173 f. Kr.-1155 f. Kr.). Han er også blevet kaldt Pentawere og Pentaweret, og han er kendt for at have fået sin far myrdet, så han selv kunne overtage tronen. Man ved, at planen oprindelig stammede fra hans mor, Teje - eller egentlig Tiye - der var en af Ramses III's hustruer. Hun var et prominent medlem af haremmet, der indeholdt mange andre kvinder og deres børn, men førstehustruen var Isis Ta-Hemjert.  

Muligvis Teje

Teje fik flere børn med faraoen og havde altså bl.a. født denne søn, der som prins var arveberettiget til tronen. Den ægyptiske arvefølge er imidlertid stadig ret uklar, og selv om det måske var det ideelle, at faraoens ældste søn med førstehustruen automatisk arvede tronen, så var det ikke altid det, der skete. Måske det var denne kendsgerning, der gav Teje ideen til et kup. De sammensvorne fik dog ikke noget ud af deres overfald og mord på Ramses III, for de blev alle henrettet som forrædere, inklusiv Teje og hendes søn, Pentawer. Hvad Isi Ta-Hemdjert angår, så har man længe ment, at to af hendes sønner arvede den ledige trone og blev henholdsvis Ramses IV og Ramses VI, men nu er der skeptikere, der betvivler dette. De er af den opfattelse, at en af Tejes jævnaldrende, men "menige" medhustruer ved navn Tiyti i virkeligheden er deres mor. Hvordan det end forholder sig med slægtskabet, så regner de fleste deres myrdede far, Ramses III, for at være den sidste decideret store farao. 

Detalje fra Ramses III's sarkofag

Det er tydeligt, når man ser Ramses III's mumie, at der må være sket noget, der forsøges camoufleret, for halsområdet er dækket til. Diverse undersøgelser, scanninger, etc. har vist, at han fik halsen skåret over, men at han også blev forgiftet. Man har desuden fundet ud af, at der må have været flere angribere end bare én.

Ramses III's mumie (1195-1165 f. Kr.)

Sammenlignet med Pentaweres "skrigende mumie" ser den myrdede farao dog fredfyldt ud. Desuden er han blevet præserveret efter alle kunstens regler, sådan som det nu engang foregik i det gamle Ægypten, hvilket ikke er tilfældet med hans forræderiske søn. Han er bare blevet placeret sammen med andre kongelige, fordi han jo trods alt var en prins, men uden at hans lig er blevet udsat for den omfattende bearbejdelse, der var almindeligt for fornemme folk og i hvert fald altid faraoner og deres efterkommere. At han som prins ikke skulle have plads blandt sine kongelige slægtninge er åbenbart ikke faldet nogen ind, men den manglende behandling af hans lig viser, at man ikke undte ham et evigt liv ....

Her ser man et relief af Ramses III og en af hans sønner, men ikke Pentawere

Pentaweres mor, var altså en af de fornemme, men dog "menige" koner, ved navn Teje (Tiye). På det tidspunkt, da hun fødte sin søn, var der også en anden "menig" kone, Tiyti, der fik en dreng. Intrigerne har sikkert blomstret sådan et sted som ved dette hof, for det gør de jo som regel ved denne type historiske samlingssteder. At få sin søn forkastet som farao, idet der vælges en anden, må have været skrækkeligt for den ambitiøse Teje. Hun fik i hvert fald gang i det, der kendes som "harems-sammensværgelsen".

Nogenlunde samtidig med denne intrige indtraf der noget andet af historisk betydning, nemlig verdens første strejke. Faraoen manglede beklageligvis penge og kunne ikke betale sine arbejdere det, han havde lovet dem, så de nedlagde arbejdet. Den stakkels Ramses III var også plaget på andre måder, da hans hjerte var svækket, og han  havde åndedrætsbesvær. Der var dog ingen medlidenhed med den hårdt plagede farao, der jo altså blev myrdet af sin søn, Pentawere. Resultatet af dette mord var en barsk retssag, hvor prinsen formentlig fik mulighed for at slippe for en grusom henrettelse ved at blive brændt på bål, hvis han i stedet tog livet af sig. Noget, han formentlig gjorde, men der er dog dem, der mistænker, at han ikke var død, da han blev lagt i kisten, og at han følgelig blev begravet levende. Denne antagelse bygger man bl.a. på hans udseende med den "skrigende mund" ....

Hvad der end er sket efter mordet, så må man sige, at Pentawere ikke ligner én, der hviler sikkert og trygt i sin grav ....

 

https://masculineepic.com/index.php/2019/10/31/the-harem-conspiracy/ 

 

https://www.history.com/news/multiple-assassins-involved-in-brutal-death-of-egyptian-pharaoh 

 

https://www.smithsonianmag.com/smart-news/ct-scan-shows-pharoah-Ramesses-iii-was-murdered-multiple-assassins-180958559/ 

 

http://www.touregypt.net/featurestories/ramessesiii.htm 

 

https://factsanddetails.com/world/cat56/sub364/entry-6101.html 

 

https://www.dailymail.co.uk/sciencetech/fb-5383621/WHAT-HAPPENED-ASSASSINATION-RAMSES-III.html 

 

https://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-5383475/Have-experts-solved-mystery-Screaming-Mummy.html 

 

Wikipedia

 

Loke og hans børn

Den nordiske mytologi er virkelig imponerende i sin udbygning med spændende skurke, helte, guder, eventyrlige figurer, osv., osv.. En af de mest populære skikkelse dækker faktisk det hele på én gang, nemlig jætten Loke. Han er afgjort en skurk, men ikke som f.eks. Satan, der er helt igennem ond. Næh, Loke har flere strenge at spille på, for engang imellem optræder han også som en helt ved f.eks. at redde en af guderne - der kaldes aserne - fra en fare. Eventyrlig er han altid, og hans personlighed har fået en renæssance i vore dage, da han også er blevet en populær TV-skikkelse. Det er der også andre af de gamle nordiske guder som f.eks. krigsguden Thor, der er blevet, men Loke er nu speciel, for hvor de fleste af de andre bruger muskelkraft, så bruger han først og fremmest hovedet. Måske det er derfor, jeg har en lille svaghed for ham ....

Dette er ikke engang den første gang, Loke bliver TV-helt i en populær serie. Hans frække og listige figur har appeal for nutidsmennesker, så han er nok kommet for at blive som "helte-skurk". Det er i hvert fald tredie gang, han slår sine folder på TV-skærmen. Når man ser billeder af ham i Tom Hiddlestons skikkelse, så svarer han vældig godt til vore dages opfattelse af hans mytologiske image: det spidse i denne skuepillers ansigtstræk, det snu og listige, der kommer frem i hans tydelige intelligens, formidles efter sigende - og jeg har faktisk ikke set serien! - også fint i hans spillestil. Da serien fik premiere den 9. juni 2021, blev den da også godt modtaget med ros til skuespillere og andre, der havde gjort den  mulig, så dens fremtid synes at være sikret.

Dette billede passer fint med mine personlige forestillinger om Loke, men ældre billeder viser ham som en mindre ræveagtigt spids og tydeligt lusket figur. Jeg tror dog, at den mere moderne ræveagtige udgave er kommet for at blive. Den er som skabt til vore dages ideer om list og snuhed.

Sådan kan han altså også se ud, og ifølge myterne er der i virkeligheden ingen ende på de skikkelser, han kan antage, når han er i gang med en eller anden skurkestreg. F.eks. kan han forvandle sig til kvinde eller en hoppe, og det var under sådan en forvandling, han parrede sig med hingsten Svadilfari og derpå fødte den otte-benede hest Sleipner, der rides af Odin og somme tider også af andre som f.eks. Lokes datter, Hel.  

Loke og hingsten Svadilfari (1909) af Dorothy Hardy

 

Grunden til denne særprægede forvandling til en hoppe var den, at Loke ville lokke Svadilfare væk fra arbejdet med at rejse en uigennemtrængelig mur rundt om gudernes bolig, Asgård. Hvis det lykkedes den jætte, der stod for arbejdet, at gennemføre det inden for en bestemt tid, så skulle han belønnes med kærlighedsgudinden Freja samt solen og månen. Det ville være en katastrofe, hvis jætten løb af med noget så dyrebart, så guderne pressede Loke til at finde en løsning, og det gjorde han så ved at lokke den fyrige Svadilfare væk fra arbejdet. 

Odin og den otte-benede Slejpner (detalje fra runesten)

 

En anden gang fik han formentlig forhindret, at den gode og højt elskede Balder, som hans list havde fået dræbt, blev sat fri af Dødsriget. Man mener i hvert fald, at den gamle, sure jættekvinde, Tøk, der nægtede at være med til at græde Balder ud af Dødsriget, var den forklædte Loke. Da en af Odins sønner, guden Hermod, som han havde sendt for at få befriet Balder fra Dødsriget, talte med dettes dronning, Lokes datter, Hel, gav hun ham ellers det løfte, at hvis "alting i verden græder for ham, så skal han med tilbage til aserne, men hvis nogen taler imod dette eller ikke græder for ham, så skal han blive her". Det lød jo godt, men den formentlig Tøk-forvandlede Loke nægtede at sørge over den døde gud, så Balder blev hos Hel.

 

Hermod i Dødsriget for at befri Balder, der ses øverst til højre

 

Mange af gudernes anstrengelser går med at bekæmpe jætterne, så det er unægtelig noget sært, at Loke, der som søn af jætterne Farbaute og Laufey er jætte, kan slå sig ned midt imellem dem, men det skyldes, at han og Odin har indgået et noget forhastet fostbroderskab.

 

Lokes stamtavle som søn af jætterne Farbaute og Laufey

 

Ikke nok med at Loke bor i Asgård sammen med aserne, men han er også gift med en af gudinderne. Hendes navn er Sigyn, og man må sige, at hun kommer ud for lidt af hvert, der i høj grad ligner hustruvold. Af rent og skært drilleri klipper Loke således på et tidspunkt hendes lange, smukke hår af, men hun er stadig vild med ham.

 

Sigyns kærlighed viser sig bl.a. i den måde, hun hjælper ham, da aserne holder ham fanget, efter at han har forårsaget guden Balders død gennem sin lumskerier. Loke sidder nemlig lænket under en slange, der drypper ætsende og meget smertefuld gift ned på ham. Den trofaste Sigyn holder imidlertid en skål i vejret, så giften kun rammer ham, når hun er nødt til at vende sig væk for at tømme den. Når det sker, skælver han så voldsomt, at hele jorden ryster.

Sammen med denne gode og kærlige hustru har Loke sønnerne Vale og Narfe, der ikke ligner ham i karakter, men snarere deres søde mor. Det er altså tydeligt, at Sigyn er meget glad for sin mand, selv om han hverken er særlig kærlig eller bare trofast. Med jættekvinden Angerbode har han således avlet tre væsener, der regnes for uhyrer, men som har stor indflydelse i den gamle nordiske gude-verden. Det drejer sig om Hel, Fenrisulven og Midgårdsormen, der alle besad egenskaber, der bekymrede deres far, Loke, så meget, at han bad et par guder om at hente dem til ham i Asgård, så han kunne aflive dem for at beskytte verden imod dem. 

Loke kastede Midgårdsormen ud i havet, så den kunne drukne, men den voksede sig i stedet enormt stor. Til sidst bliver den stor nok til at kunne omslutte hele jorden og bide sig selv i halen. Datteren, Hel, blev sendt til det kolde Niflheim, dvs. dødsriget for dem, der dør af ælde eller sygdomme. Her blev hun dronning og hersker altså over de døde, der ikke kommer i Valhal, fordi de "led strådøden". Noget, der absolut ikke er så fint som at omkomme i kamp.

Det tredie af Lokes børn med Angerbode er helt speciel ved at være den, der dræber Odin og sluger ham under den proces, der fører til verdens undergang, det såkaldte Ragnarok. 

Thor møder Midgårdsormen, og Odin kæmper med Fenrisulven (Billede: Johannes Gehrts)

 

Fenrisulven voksede op i Asgård, men er blevet holdt lænket, da den voksede sig større og mere og mere glubsk. Noget, der ikke var helt let, da den sprængte alle de lænker, guderne brugte for at styre den. Heldigvis fik de dog de mystiske og ikke specielt venligsindede dværge til at smede den magiske kæde, Gleipner. Den var lavet af fiskenes ånde, fuglenes spyt, bjørnenes sener, bjergenes rødder, kattepoters larm og kvinders skæg, hvilket alt sammen gjorde den enormt stærk. Da guderne ville prøve den på Fenrisulven, forlangte den, at guden Tyr lagde sin venstre hånd i munden på den som en art gidsel, og da kæden holdt, bed den hånden af ham.

 

Tyr med Fenrisulven - her er det dog ikke den venstre, men den højre hånd, den bider af ham

 

Efter at have slugt Odin dør Fenrisulven dog, da hans søn, guden Vidar, kaster hans spyd i gabet på den. Under Ragnarok kommer Loke fri af sine lænker og anfører en hær af jætter imod aserne. Hans banemand bliver guden Heimdal, der optræder som en art vagtmand i Asgård. Når der er fare på færde, blæser han i sit horn og advarer guderne.

 

At netop han bliver den, der dræber Loke, er interessant, for selv om han er født af intet mindre en ni (9!!!) mødre, så er han på en vis måde lidt farveløs. I øvrigt dør han også selv, da han får taget livet af Loke, og dermed bliver han den sidste af guderne, der dræbes i Ragnarok.

 

I mine øjne er Loke altså ikke en ond person på samme måde som Satan. Jeg ser ham mere som en art drilleånd, der har det med at gå over gevind. Det er formentlig ikke korrekt, for han laver unægtelig mange ulykker, men som mytologisk figur har han en vis appeal, der sikkert vil forøges i vores tid. Vi kan lide de lidt frække og snu, der klarer sig igennem ved list. Noget, der så siger noget om os, men også om en religiøs udvikling: de guder, mennesker har tilbedt op igennem historien er ikke fastlåste personligheder, men tager farve af den tid, hvor de gør sig gældende, enten gennem tro eller som underholdning .....

 

https://www.roennebech.dk/mytologi/my_lex.html 

https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/loke-10-myter-om-den-nordiske-gud

 

Wikipedia