torsdag den 19. august 2021

Loke og hans børn

Den nordiske mytologi er virkelig imponerende i sin udbygning med spændende skurke, helte, guder, eventyrlige figurer, osv., osv.. En af de mest populære skikkelse dækker faktisk det hele på én gang, nemlig jætten Loke. Han er afgjort en skurk, men ikke som f.eks. Satan, der er helt igennem ond. Næh, Loke har flere strenge at spille på, for engang imellem optræder han også som en helt ved f.eks. at redde en af guderne - der kaldes aserne - fra en fare. Eventyrlig er han altid, og hans personlighed har fået en renæssance i vore dage, da han også er blevet en populær TV-skikkelse. Det er der også andre af de gamle nordiske guder som f.eks. krigsguden Thor, der er blevet, men Loke er nu speciel, for hvor de fleste af de andre bruger muskelkraft, så bruger han først og fremmest hovedet. Måske det er derfor, jeg har en lille svaghed for ham ....


Dette er ikke engang den første gang, Loke bliver TV-helt i en populær serie. Hans frække og listige figur har appeal for nutidsmennesker, så han er nok kommet for at blive som "helte-skurk". Det er i hvert fald tredie gang, han slår sine folder på TV-skærmen. Når man ser billeder af ham i Tom Hiddlestons skikkelse, så svarer han vældig godt til vore dages opfattelse af hans mytologiske image: det spidse i denne skuepillers ansigtstræk, det snu og listige, der kommer frem i hans tydelige intelligens, formidles efter sigende - og jeg har faktisk ikke set serien! - også fint i hans spillestil. Da serien fik premiere den 9. juni 2021, blev den da også godt modtaget med ros til skuespillere og andre, der havde gjort den  mulig, så dens fremtid synes at være sikret.

Dette billede passer fint med mine personlige forestillinger om Loke, men ældre billeder viser ham som en mindre ræveagtigt spids og tydeligt lusket figur. Jeg tror dog, at den mere moderne ræveagtige udgave er kommet for at blive. Den er som skabt til vore dages ideer om list og snuhed.

Sådan kan han altså også se ud, og ifølge myterne er der i virkeligheden ingen ende på de skikkelser, han kan antage, når han er i gang med en eller anden skurkestreg. F.eks. kan han forvandle sig til kvinde eller en hoppe, og det var under sådan en forvandling, han parrede sig med hingsten Svadilfari og derpå fødte den otte-benede hest Sleipner, der rides af Odin og somme tider også af andre som f.eks. Lokes datter, Hel.  

Loke og hingsten Svadilfari (1909) af Dorothy Hardy
 
Grunden til denne særprægede forvandling til en hoppe var den, at Loke ville lokke Svadilfare væk fra arbejdet med at rejse en uigennemtrængelig mur rundt om gudernes bolig, Asgård. Hvis det lykkedes den jætte, der stod for arbejdet, at gennemføre det inden for en bestemt tid, så skulle han belønnes med kærlighedsgudinden Freja samt solen og månen. Det ville være en katastrofe, hvis jætten løb af med noget så dyrebart, så guderne pressede Loke til at finde en løsning, og det gjorde han så ved at lokke den fyrige Svadilfare væk fra arbejdet. 


Odin og den otte-benede Slejpner (detalje fra runesten)
 
En anden gang fik han formentlig forhindret, at den gode og højt elskede Balder, som hans list havde fået dræbt, blev sat fri af Dødsriget. Man mener i hvert fald, at den gamle, sure jættekvinde, Tøk, der nægtede at være med til at græde Balder ud af Dødsriget, var den forklædte Loke. Da en af Odins sønner, guden Hermod, som han havde sendt for at få befriet Balder fra Dødsriget, talte med dettes dronning, Lokes datter, Hel, gav hun ham ellers det løfte, at hvis "alting i verden græder for ham, så skal han med tilbage til aserne, men hvis nogen taler imod dette eller ikke græder for ham, så skal han blive her". Det lød jo godt, men den formentlig Tøk-forvandlede Loke nægtede at sørge over den døde gud, så Balder blev hos Hel.
 
Hermod i Dødsriget for at befri Balder, der ses øverst til højre
 
Mange af gudernes anstrengelser går med at bekæmpe jætterne, så det er unægtelig noget sært, at Loke, der som søn af jætterne Farbaute og Laufey er jætte, kan slå sig ned midt imellem dem, men det skyldes, at han og Odin har indgået et noget forhastet fostbroderskab.
 

Lokes stamtavle som søn af jætterne Farbaute og Laufey
 
Ikke nok med at Loke bor i Asgård sammen med aserne, men han er også gift med en af gudinderne. Hendes navn er Sigyn, og man må sige, at hun kommer ud for lidt af hvert, der i høj grad ligner hustruvold. Af rent og skært drilleri klipper Loke således på et tidspunkt hendes lange, smukke hår af, men hun er stadig vild med ham.
 
Sigyns kærlighed viser sig bl.a. i den måde, hun hjælper ham, da aserne holder ham fanget, efter at han har forårsaget guden Balders død gennem sin lumskerier. Loke sidder nemlig lænket under en slange, der drypper ætsende og meget smertefuld gift ned på ham. Den trofaste Sigyn holder imidlertid en skål i vejret, så giften kun rammer ham, når hun er nødt til at vende sig væk for at tømme den. Når det sker, skælver han så voldsomt, at hele jorden ryster.

Sammen med denne gode og kærlige hustru har Loke sønnerne Vale og Narfe, der ikke ligner ham i karakter, men snarere deres søde mor. Det er altså tydeligt, at Sigyn er meget glad for sin mand, selv om han hverken er særlig kærlig eller bare trofast. Med jættekvinden Angerbode har han således avlet tre væsener, der regnes for uhyrer, men som har stor indflydelse i den gamle nordiske gude-verden. Det drejer sig om Hel, Fenrisulven og Midgårdsormen, der alle besad egenskaber, der bekymrede deres far, Loke, så meget, at han bad et par guder om at hente dem til ham i Asgård, så han kunne aflive dem for at beskytte verden imod dem. 


Loke kastede Midgårdsormen ud i havet, så den kunne drukne, men den voksede sig i stedet enormt stor. Til sidst bliver den stor nok til at kunne omslutte hele jorden og bide sig selv i halen. Datteren, Hel, blev sendt til det kolde Niflheim, dvs. dødsriget for dem, der dør af ælde eller sygdomme. Her blev hun dronning og hersker altså over de døde, der ikke kommer i Valhal, fordi de "led strådøden". Noget, der absolut ikke er så fint som at omkomme i kamp.

Det tredie af Lokes børn med Angerbode er helt speciel ved at være den, der dræber Odin og sluger ham under den proces, der fører til verdens undergang, det såkaldte Ragnarok. 

Thor møder Midgårdsormen, og Odin kæmper med Fenrisulven (Billede: Johannes Gehrts)
 
Fenrisulven voksede op i Asgård, men er blevet holdt lænket, da den voksede sig større og mere og mere glubsk. Noget, der ikke var helt let, da den sprængte alle de lænker, guderne brugte for at styre den. Heldigvis fik de dog de mystiske og ikke specielt venligsindede dværge til at smede den magiske kæde, Gleipner. Den var lavet af fiskenes ånde, fuglenes spyt, bjørnenes sener, bjergenes rødder, kattepoters larm og kvinders skæg, hvilket alt sammen gjorde den enormt stærk. Da guderne ville prøve den på Fenrisulven, forlangte den, at guden Tyr lagde sin venstre hånd i munden på den som en art gidsel, og da kæden holdt, bed den hånden af ham.
 
Tyr med Fenrisulven - her er det dog ikke den venstre, men den højre hånd, den bider af ham
 
Efter at have slugt Odin dør Fenrisulven dog, da hans søn, guden Vidar, kaster hans spyd i gabet på den. Under Ragnarok kommer Loke fri af sine lænker og anfører en hær af jætter imod aserne. Hans banemand bliver guden Heimdal, der optræder som en art vagtmand i Asgård. Når der er fare på færde, blæser han i sit horn og advarer guderne.
 
At netop han bliver den, der dræber Loke, er interessant, for selv om han er født af intet mindre en ni (9!!!) mødre, så er han på en vis måde lidt farveløs. I øvrigt dør han også selv, da han får taget livet af Loke, og dermed bliver han den sidste af guderne, der dræbes i Ragnarok.
 
I mine øjne er Loke altså ikke en ond person på samme måde som Satan. Jeg ser ham mere som en art drilleånd, der har det med at gå over gevind. Det er formentlig ikke korrekt, for han laver unægtelig mange ulykker, men som mytologisk figur har han en vis appeal, der sikkert vil forøges i vores tid. Vi kan lide de lidt frække og snu, der klarer sig igennem ved list. Noget, der så siger noget om os, men også om en religiøs udvikling: de guder, mennesker har tilbedt op igennem historien er ikke fastlåste personligheder, men tager farve af den tid, hvor de gør sig gældende, enten gennem tro eller som underholdning .....
 

https://www.roennebech.dk/mytologi/my_lex.html 


https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/loke-10-myter-om-den-nordiske-gud

 

Wikipedia


Ingen kommentarer:

Send en kommentar