Hvor gammel er denne lille, yndige pige, og er hun, hvad hun ligner, eller tager vi fejl, fordi vi kender visse tendenser i Den Viktorianske Tidsalder? Sagt på en anden måde: er hun død, eller sidder hun bare lidt stift, fordi det højtidelige øjeblik med en fotograf, der tager hendes billede, overvælder hende? Og - også ret vigtigt i nogle historiske sammenhæng - er hun fyldt tre år??? Hvis hun er død samt fyldt tre år, så kan hun være en økonomisk gevinst for sin familie, hvis de vel at mærke har tegnet en livsforsikring på hende - for slet ikke at tale om flere forsikringer, sådan som nogle gjorde for at skaffe sig en god sjat penge. At det kostede børn livet, var der afgjort dem, der tog det let med, for hvad blev disse små ikke forskånet for i et barsk samfund, hvor mange blev udsat for frygtelige forhold? Så var det bedre at "komme op til Gud" ....
Selv om barnet kan være centrum for en intrige, nemlig et grusomt bedrageri, der kan koste det livet, så er det jo uskyldigt og har ikke haft nogen anelser om de planer, som dets forældre eller andre med myndighed over det har brygget sammen for at få kroner i kassen. Samfundet som sådant må dog have lugtet lunten, for i 1850 indførte man i England en lovfæstet begrænsning i, hvem der kan tegne livsforsikringer for hvem og for hvor meget. Dengang kostede en almindelig begravelse omkring £2, men nogle "begravelsesforeninger" udbetalte fire, hvilket havde givet nogle særdeles skrupelløse og meget kreative individer lidt for gode ideer. De tegnede således flere livsforsikringer for børn, der så hurtigt efter døde af ikke-naturlige årsager. Derfor indførte man en lovbestemmelse om, at ingen børn under 10 år kunne forsikres for mere end tre pund. Noget, der forventedes at holde deres uformuende forældre fra mordplanerne på deres små forsvarsløse poder.
Nok kunne nogle af børnene indtjene en slat penge via børnearbejde, men hver og en af dem skulle jo have tøj og mad samt logi, og det kostede alt sammen, så der var nogle barske og hårdhjertede, men først og fremmest fattige "underklasse"-personer, der simpelthen sluttede sig sammen i "dødsklubber", såkaldt "Friendly Societies". Formålet var at hjælpe de fattige med udgifterne til begravelsen af børn eller andre familiemedlemmer via ugentlige indbetalinger til et fond, sådan at der var penge den dag, hvor der blev brug for dem. Fristelsen var dog ofte for stor, idet nogle medlemmer så disse fonde som en guldgrube. Man skulle bare have et lig, der så kunne omsættes til penge .....
Smidt på gaden? Nå, men så har man da heldigvis et par "overflødige" børn at tage af, så der kunne komme penge til huse ....
Systemet demonstreres på glimrende vis gennem Liverpool-søstrene Margaret Higgins og Catherine Flanagan, der styrede et syndikat af morder-kvinder. Der var mindst ni kvinder, der arbejdede sammen, men det var nu kun disse to, der blev afsløret og henrettet for omfattende livsforsikringsbedragerier, der kostede mindst ti mennesker livet. En af disse myrdede stakler var Margaret Higgins' ægtemand, Thomas Higgins. De to havde kun været gift i knapt et år, før han blev myrdet med arsenik. Da man opdagede dette, fik man gravet andre afdøde op, som søstrene havde haft noget med at gøre, og så rullede lavinen: de blev afsløret, retsforfulgt, dømt og henrettet ....
Deres metode var enkel, men snedig, for som regel var der ingen, der mistænkte noget, når de brugte deres yndlingsgift: arsenik. Dette dødelige stof fandtes i mange dagligdags forekomster som f.eks. tapet, skønhedsmidler, medicin, osv.. Hvad Thomas Higgins angik, så var hans liv forsikret i fem forskellige selskaber og kunne indbringe £108 og 4 shillings, hvilket var en formue for mennesker fra datidens arbejderklasse. Når kvinderne havde valgt en person, der helst skulle forvandles til en kilde til indkomst, så tegnede de en livsforsikring - også ofte uden at informere den forsikrede om dette - og så fik alle, der havde bidraget til at betale præmien for denne måske intetanende person deres del af kagen, når vedkommende døde. Nogle af de dræbte var f.eks. enlige logerende, men andre kunne være familiemedlemmer, de ikke lige havde gavn af på anden måde ....
Børnedødeligheden var høj og ikke kun blandt fattige mennesker. At de små somme tider blev "hjulpet på vej" chokerede imidlertid det viktorianske samfund, selv om jeg er ret overbevist om, at folk i mange tilfælde må have vidst det. Formodentlig er det opkomsten af de snedige dødsfald, der kan give en økonomisk fordel via livsforsikringer, der har forarget folk mest. Langsomt er det dæmret for dem, at denne type forsikringer er et tveægget sværd, for de kan direkte føre til mord eller mordplaner. Noget, man i øvrigt ser en hel del af i vore dages Amerika, hvor flere mordsager har været tæt forbundet med omfattende svindlerier med livsforsikringer ......
Teoretisk set ville det også være muligt i Danmark - og er måske også sket uden at være blevet opdaget. Dvs. at også her kan mange dødsfald skyldes lidt vel snedige familiemedlemmer, koner, kærester eller søskende ....
https://www.theguardian.com/business/2002/sep/19/research.artsandhumanities
https://historienet.dk/kriminalitet/britiske-husmoedre-var-iskolde-arsenik-mordere
https://wendyhopkins.co.uk/a-victorian-attitude-to-dying/
https://eh.net/book_reviews/regulated-lives-life-insurance-and-british-society-1800-1914/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar