Robert Lee Brock var engang en nydelig og lovende ung mand, men så gik det galt, og det skyldtes efter hans egen mening, at han havde tilsidesat sin egen religiøse overbevisning ved at begynde at drikke kraftigt. Alkoholen havde helt sikkert tæret på ham og hans helbred, hvilket han selv beviste gennem sine handlinger, ikke mindst efter at han var kommet i fængsel for noget, han havde begået i fuldskab. Efter nøje overvejelser kom han frem til den slutning, at han - sådan som han var blevet på grund af spiritussen - var et ynkeligt væsen, ja, nærmest en skændsel for sig selv. Den eneste løsning, han kunne få øje på, bestod i at sagsøge misdæderen, Robert Lee Brock. Dette usle individ, som han var blevet til på grund af sit ugudelige forbrug af alkoholiske drikke, burde stilles til regnskab, og det skete efter hans mening bedst gennem en retssag.
Han vidste, at den unge mand, der var engang, var borte, og at han var blevet erstattet af en ynkelig fængselsrotte på grund af umådeholdent druk. For at få ram på dette utyske satte han sig ned og skrev et syv sider langt anklageskrift imod sig selv, hvor han hævdede, at han som alkoholiker havde begået en meget alvorlig uret imod sin religiøse overbevisning. Han påpegede med stor sorg, masser af samvittighedsnag og mange selvbebrejdelser, at han havde været fuld, da han begik den forbrydelse, der havde fået ham i fængsel - forøvrigt til en ret langvarig straf. Derved havde han gjort sig selv ude af stand til at styre sine handlinger, hvilket skete, når han drak alkohol. Han mente også, at siden han ikke kunne kontrollere sine drukprægede handlinger, så havde han oven i købet forbrudt sig imod sine egne borgerrettigheder.
Det er da muligt, men jeg tror nu, at hr. Brock satte sig for at efterprøve systemet ud fra devisen "går den, så går den". Man kan sige, at han tog chancen som ved et parti solo-skak, som han spillede imod sig selv - og tabte. Senere har han så sagsøgt eller bare klaget over fængselsvæsenet den ene gang efter den anden. Sagerne har været komplet latterlige, som f.eks. dengang hvor man tog en "bede-pibe" fra ham. At det bare var en almindelig pibe, som han havde forandret lidt, benægtede han: dette var en religiøs pibe, der skulle bruges, når han bad. Der tales om sådan ca. 30 sagsanlæg for både det ene og det andet, og der er ingen tvivl om, at han virkelig holder myndighederne til ilden med sine vilde anklager. At han ikke vinder, standser ham åbenbart ikke ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar