Boobytrap: Den gode Göring

Han ligner en rigtig livsnyder, en flanør og det, forrige tider ville have kaldt en "udhaler", og det var han sådan set også, for han elskede alt, der gjorde livet behageligt. Eller rettere sagt: han elskede først og fremmest livet og dets udfoldelser i alle dets former. Faktisk beviste han sit høje moralske værd ved at kæmpe for livets bevarelse, når andre var truet af død og ulykke i en hæslig tid med krig, mord og forfølgelser.

Herman Göring i sin celle i Nüremburg

Hans bror var Adolf Hitlers ven og nære medarbejder, Luftwaffes chef, Hermann Göring (1893-1946), og hans navn var Albert Günther Göring (1895-1966). Når man tænker på hans brors nærmest overjordiske magtstatus inden for nazi-partiet, tror man nok automatisk, at han også var et førende medlem, men nej, han meldte sig ikke engang ind i partiet - og han gjorde præcis det modsatte af det, man kunne forvente af en Göring: han reddede jøder og modstandsfolk.

Velklædt, yderst velsoigneret, glad og smilende med noget, der ligner en kaffekop. Sidder han dér og planlægger hjælpeaktioner eller måske det, hans datter har fortalt om hans aktiviteter, når han besøgte sin bror: at stjæle brevpapir med Göring-navnet, der åbnede lukkede døre for mennesker, han ville hjælpe? Han var angiveligt også ret ferm til at forfalske sin brors underskrift, men det skete også, at Herman hjalp ham, hvis han bad ham om det direkte. Desuden fik han ham frigivet, når han blev fanget under en af sine illegale aktiviteter for at redde forfulgte mennesker. Jeg tror dog ikke, at Herman kendte til hans arbejde for disse såkaldte nazi-fjender. Til gengæld måtte han opleve, at han måtte redde ham fra fængslet efter vilde fornærmelser imod nazi-spidserne. Det fortælles, at han kaldte Hitler for alle tiders største forbryder, og at han omtalte Himmler som lystmorder. Uden Hermans hjælp var det nok ikke gået godt for Albert, men også ved denne lejlighed slap han for tiltale.

At de to brødre mildt sagt ikke ligner hinanden indikerer, at der kan være noget om rygterne om Alberts biologiske far, nemlig at han var jøde. Det har han angiveligt selv sagt til sin kone, Mila, der så har fortalt det videre til deres fælles datter, men om det passer, ved man ikke, da den familieven, han mente var hans biologiske far, nemlig den adelige læge Hermann Epenstein [de] Ritter von Mauternburg, tilsyneladende ikke var i nærheden af hans mor omkring ni måneder før hans fødsel. De to havde dog haft en affære på et tidspunkt, og det er tydeligt, at Albert ligner ham fysisk. Skulle han virkelig være hans far, så vil Albert blive forvandlet til kvartjøde, for Epenstein var halvjøde. Hvorom alting var, så fungerede han som en art fader-stedfortræder i familien, da Göring Senior, der var en højtstående diplomat, ofte var væk fra hjemmet. Epenstein var også gudfar til flere af børnene.

Dette fotografi er fra ca. 1902, og det viser gudfar Epenstein med (fra venstre): Hermann, Paula, Albert, og Olga Göring. Som den lille Albert står dér foran Epenstein, ligner de virkelig hinanden meget.

Hermann Epenstein [de] Ritter von Mauternburg

Familien Göring havde ellers mange interessante og fremtrædende aner som bl.a. skribenten Gertrud von Le Fort, greverne Zeppelin, Herman Grimm og mange andre. Hvad Epenstein angik, så hjalp han familien på mange måder, og derfor er der en vis ironi i, at det blev topnazisten Herman Göring, der med sin underskrift den 31. juli 1941 gav den formelle ordre til planlægningen af folkemordet på jøderne. SS-sikkerhedschefen Reinhard Heydrich blev bemyndiget til at træffe alle forberedelser til "Die Endlösung", men ordren kom fra Hitler via Göring.

Herman Görings Endlösung-skrift

Under Første Verdenskrig havde Albert fungeret som "signal-ingeniør". Efter krigen blev han ingeniør og forretningsmand. På et tidspunkt blev han eksport-direktør på Skoda-fabrikkerne i Tjekkoslovakiet. Her hjalp han den tjekkiske modstandsbevægelse, men ud over det skabte han en flugt-mulighed for jødiske fanger i kz-lejrene. Dette foregik ved at han bestilte arbejdskraft fra lejrene, der jo bestod af fanger. Når lastbilerne med fangerne kom til et isoleret sted på vejen, blev disse hjulpet på flugt. Ud over den slags tricks er der flere beretninger om, hvordan han hjalp ydmygede jøder, som f.eks. da han stoppede en gruppe nazier i at tvinge jødiske kvinder til at vaske gaden med vand og sæbe. Dette var en af de gange, hvor Göring-navnet udvirkede et mirakel, for han behøvede bare at vise sin identifikation for at få respekt. Ud over den slags hjælp, så gjorde han, hvad han kunne for at redde individuelle personer som f.eks. kz-fanger, ligesom han hjalp sin tidligere jødiske chef og hans familie ud af Tyskland.

En af dem, han hjalp, var den berømte komponist Franz Lehhár, der var gift med en jødisk kvinde. Albert havde kendt ham i mange år, så det var vel naturligt, at Lehar bad ham om hjælp, da han ellers ville være nødt til at lade sig skille fra sin kone eller blive erklæret for jøde med alt, hvad det ville medføre af forfølgelser. Det lykkedes Albert at frelse komponisten ved at få hans kone erklæret for raceren arier, selv om hun jo altså var jøde. Den slags fiksfakserier var blevet benyttet nogle gange og ikke bare af Albert Göring, og denne gang reddede det altså det gamle ægtepar fra forfølgelser, der formentlig ville have kostet dem livet. Som tak komponerede Lehar et musikstykke til Alberts ære.

Alt hvad Albert havde gjort, blev imidlertid "glemt", og Göring-navnet, der havde hjulpet ham igennem krigen, skaffede ham vanskeligheder efter krigen. Først blev han arresteret som formodet nazistisk forbryder, og han blev også stillet for Nüremburg-tribunalet, men forskellige personer, der havde kendskab til hans aktioner for jøder og andre, vidnede for ham, og han blev løsladt, men først efter to år, der tærede på hans helbred. Også tjekkerne ønskede en forklaring på, hvad han havde bedrevet i deres land under krigen, da Skoda, hvor han havde været ansat, var en nazi-virksomhed. Endnu engang kom de mennesker, han havde hjulpet, ham til undsætning, og han blev også denne gang løsladt. Problemet var dog ikke løst med denne løsladelse, for selve navnet afskrækkede folk fra at have med ham at gøre og f.eks. give ham arbejde. Ind imellem fik han midlertidige arbejdsopgaver, f.eks. som oversætter, men det varede jo ikke så længe, og han havde derfor svært ved at klare sig i efterkrigs-tiden, hvor navnet Göring vakte opsigt på en ikke heldig måde.

Albert og hans kone, Mila

Hans familieliv led desuden skade under hans vist nærmest maniske utroskab, og hans kone, Mila, forlod ham med deres datter, Elizabeth. De slog sig ned i Peru, og han så dem aldrig igen. Lige inden han døde, giftede han sig imidlertid med sin husholderske som en anerkendelse af, at hun havde støttet ham, da ingen andre ville. Årsagen til dette ægteskab var den pension, han havde fået af den tyske stat, og som hun som hans enke ville arve efter hans død. Bare en uges tid senere døde han.

Efterhånden rygtedes det, at kun den ene Göring-bror havde gjort sig fortjent til afsky. Den anden, nemlig Albert, stod for præcis det modsatte af sin bror, og hans navn blev efterhånden renset. Lister over de mennesker, han havde hjulpet, og hvis liv han havde frelst, blev offentliggjort. Hans velgerninger, som mange slet ikke kunne forbinde med navnet Göring, blev bekræftet, og der er dem, der forsøger at få ham opført på Yad Vashem-mindetavlen som "Righteous Among the Nations", men det er foreløbig blevet afvist som ikke helt acceptabelt: "although [t]here are indications that Albert Goering had a positive attitude to Jews and that he helped some people," there is not "sufficient proof, i.e., primary sources, showing that he took extraordinary risks to save Jews from danger of deportation and death." Det argument kan jeg faktisk godt forstå, for nok udviste han mod, men han var nok aldrig for alvor truet, da hans bror altid ville hjælpe ham.

Selv om han altså ikke er kommet på mindetavlen, så er der til gengæld efterhånden kommet flere dokumentarfilm samt bøger om ham og hans indsats for forfulgte mennesker.

Der er tidligere kommet masser af bøger og artikler om Herman, og disse er altså suppleret med mere og mere om Albert. Han er blevet noget af en celebritet så mange år efter sin død, også fordi det, mange nok har troet var overdrivelser af hans velgerninger, er blevet bevist som sandt.