Boobytrap: De amerikanske Bonaparter

Dér hvor den smukke Elizabeth Patterson (1785-1879) kom fra var hun kendt som "a catch", for hendes Maryland-familie var velhavende og havde mange gode forbindelser. Faderen, William Patterson, stammede fra Irland, men havde gjort det godt i USA, hvor han blev regnet for den næst-rigeste mand i Maryland. Hans søn, Robert, blev gift med en smuk, ung kvinde ved navn Marianne Caton, der var barnebarn af William Pattersons overmand udi rigdomme, nemlig Charles Carroll. Denne familie var højt anset og talte bl.a. en ærkebiskop, hvilket selvfølgelig blev regnet for mægtig fornemt. Den 24. december 1803 viede han et ungt par på henholdsvis 18 og 20 år. Bruden var angiveligt klædt i en "risqué" brudekjole, men det var nu ikke det, der fik den franske førstekonsul fra 1799-1804, Napoleon Bonaparte (1769-1821), til at blive aldeles rasende, da han fik nyheden om brylluppet. På det tidspunkt var han endnu ikke kejser, for han blev først kronet den 2. december, 1804, men han var fuld af enorme ambitioner og store planer for sig selv og sin familie.

Hvorfor blev den fremtidige kejser af Frankrig så vred over Elizabeths bryllup? Der er jo immervæk et godt stykke vej fra Frankrig til USA, så hvad kom det overhovedet ham ved, om rigmanden William Pattersons førstefødte ud af 13 børn, giftede sig? Jo, det skyldtes såmænd, at brudgommen var hans egen yngste bror, Jerome Bonaparte (1784-1860), som han havde ganske andre planer for. Lige inden brylluppet modtog Elizabeths far, William Patterson, flere anonyme breve om Jeromes lave karakter og hans ry som en uforbederlig Casanova, der bare var ude på at udnytte hans familie. Det førte til både familie-problemer og internationale forviklinger, hvor både franske og amerikanske myndigheder kom på banen, men det værste kom efter brylluppet, hvor Napoleon hårdnakket krævede ægteskabet annulleret og dermed gjort ugyldigt: hvad der var sket skulle gøres ugjort .....

Det unge par tog til Frankrig for at formilde ham, der på dette tidspunkt enten lige var blevet kejser eller var lige ved at skulle krones. Elizabeth var gravid, hvilket imidlertid ikke formildede nogen omkring hendes vrede svoger, da han udstedte et forbud imod, at hun så meget som satte fod i Frankrig samt andre lande, han kontrollerede. Jerome blev tilbage, formentlig for at formilde sin bror, medens hun rejste videre til England, hvor hun den 7. juli 1805 fødte en søn, der fik navnet Jerome Napoleon Bonaparte.

Som kejser havde Napoleon formentlig en langt større autoritet over sin yngre bror end som førstekonsul. Han truede ham i hvert fald bl.a. med at tage hans rang og titler fra ham og - hvad der måske var det værste for den unge ødeland - lade ham stå til ansvar for den gæld, han havde oparbejdet med sit utøjlede ungkarleliv. Da paven havde nægtet at annullere ægteskabet mellem Elizabeth og Jerome, der faktisk var dobbeltsikret ved forskellige ceremonier, gjorde han det selv, ligesom han jo også havde kronet sig selv. Alligevel er der et stænk af "bigami" over det ægteskab, som han fik sin yngre bror til at indgå med den tyske prinsesse Catharina of Württemberg, for var han nu også rigtig skult? Samtidig med dette ønskværdige bryllup blev den unge mand udnævnt til Prins af Montfort og konge af Westfalen, hvilket nok har lokket en del.

Jerome og hans nye kone, Catharina

Efterhånden som Napoleons magt svandt, mistede også hans søskende, som han havde plantet rundt omkring i europæiske kongehuse, deres status. Jerome var således kun konge over Westfalen i seks år: 1807-1813. I sit ægteskab med Catharina fik han yderligere to sønner og en datter - foruden et par illegitime børn - men Elizabeth afviste ham, da han foreslog, at hun sendte deres fælles søn til ham. Hun ville heller ikke selv flytte til Westfalen, hvilket han foreslog, selv om hun - i modsætning til ham - ikke giftede sig igen. Da Catharina døde i 1835, giftede han sig på ny, denne gang med en rig italiensk adelsdame, Giustina Pecori-Suárez, som han dog uretfærdigvis ikke vedkendte sig offentligt. Der er ingen tvivl om, at deres ægteskab er gydigt, da brylluppet fandt sted i Paris i 1840 og senere blev fulgt af en hemmelig ceremoni den 19. februar 1853. Tog han hende for at dække sig ind økonomisk? Han havde i hvert fald stor gavn af hendes rigdom, da han som sædvanlig sad i gæld til halsen, men hun blev holdt "hemmelig" på en underlig facon.

Giustina Pecori-Suárez

Da Napoleons - og Jeromes - nevø blev kronet til kejser og herskede fra 1852 til 1870 som Napoleon III, fik Jerome også betydning for dette kejserdømmet. En tid var han faktisk sin nevøs kronprins, ligesom hans kone, Giustina, var landets kronprinsesse. Ægteskabet sluttede imidlertid med, at Jerome sendte hende tilbage til Italien efter anklager om utroskab med en af hans egne illegitime sønner. En anklage, der virker særdeles konstrueret, og efter hans død, tildelte Napoleon III hende en pension efter Jeromes død i 1860.

Jerome fra sin tid som konge

Noget, Jerome ikke fik igen, var kongetitlen, men han opnåede faktisk en vis form for anerkendelse som sin nevøs støtte. At han også tilbagebetalte Giustina de penge tilbage, som han havde modtaget ved deres bryllup, tjener ham til ære. Ellers virker han som en meget svag karakter og noget af en sjuft. At Elizabeth var stolt af deres korte ægteskab, hvor hun jo i bogstaveligste forstand blev smidt på porten af sin svoger, er urkomisk, men hun var kendt som en snob, der elskede at smide om sig med hentydninger til sin fornemhed. Hun forlangte at blive tiltalt som Madame Bonaparte, selv da hun boede i det Napoleon-fjendtlige England med sin søn.

Elizabeth Patterson Bonaparte

Da Napoleon I mødte sit Waterloo i 1815 tog Elizabeth tilbage til Europa, hvor hun blev meget beundret for sin skønhed og sit vid. Samme år fik hun gennem "Special Act of the Legislature of Maryland" endelig bevilget den skilsmisse fra Jerome, hun havde søgt om flere år før. At denne skilsmisse i sin tid var blevet "tildelt" det unge par via et Napoleon-dekret havde ikke gjort den gyldig i USA, men det havde gjort hans ægteskab med prinsesse Catharina og hans tid som konge mulig.

Marianne/Mary Anne Patterson

Blandt Elizabeth samtidige var rigmanden Catons døtre, hvoriblandt en af dem, Marianne/Mary Anne, blev hendes svigerinde gennem sit ægteskab med hendes bror, Robert. Alle Caton-pigerne var snobber, men de snobbede ikke for Bonaparte-navnet, sådan som Elizabeth gjorde. Næh, tværtimod, kan man sige, for flere af dem giftede sig med engelske adelsmænd. Sjovt nok, når man tænker på Napoleon I's fald, så giftede Robert Pattersons enke, Marianne/Mary Anne, sig efter hans død med hertugen af Wellingtons bror, Richard Wellesley.

Marianne/Mary Anne Pattersons anden mand, Richard Wellesley

Det var ganske vist ikke ham, der sørgede for Napoleons Waterloo i 1815, men hans bror, Hertugen af Wellington, der ledede den britiske armé, ridende på sin fuldblodshingst, Copenhagen. Begge de amerikanske svigerinder, Elizabeth og Marianne/Mary Anne, havde altså giftet sig med brødre til historiske nøglefigurer og notabiliteter, hvilket forekommer mig dybt ironisk.

Hertugen af Wellington

Som ældre slog Elizabeth sig ned i USA, hvor hun såmænd forøgede sin formue betydeligt. Hendes og Jeromes søn, Jerome Napoleon Bonaparte (1805-1870), studerede jura, men praktiserede aldrig som advokat. Han blev i stedet noget, man vel kan kalde en succesfuld "gentleman-farmer". Gennem sit ægteskab med den rige arving Susan May Williams blev han far til to sønner.

Jerome Napoleon Bonaparte

Dette billede af Jerome Junior, (der er det eneste, jeg har kunnet finde), viser efter min mening en tydelig ydre lighed med hans farbror, Napoleon I, men også hans far, Jerome, da han kom op i årene.

Den ældre kejserlige prins Jerome

Den ene af Jerome Napoleon Bonapartes to sønner, Charles Joseph Bonaparte (1851–1921), blev uddannet som advokat. Han var kendt for sine liberale ideer og kan, bl.a. som forkæmper for sortes rettigheder, kaldes "politisk aktivist". Da Theodore Roosevelt blev præsident, sad han i hans kabinet. Det var også ham, der skabte "The Bureau of Investigation" i 1908, der senere blev udvidet af J. Edgar Hoover til det, vi i dag kender som FBI. Kort sagt, en nyttig mand sammenlignet med sin forfader, Napoleon I's bror, Jerome.