Det virker grotesk, når man søger billeder af en bestemt person og så støder ind i andre menneskers overvejelser omkring hans status som seriemorder. Alle disse overvejelser går tilmed på, hvordan hver enkelt af de amerikanske stater har sin berømte morder. Nogle forbrydere er mere berømte end andre, og der lå faktisk et underforstået konkurrence-element i det, jeg læste om Henry Louis Wallace (født 4. november 1965). Latterligt, for seriemord er nu engang ikke en "karriere", man skal stræbe efter eller på nogen måde forherlige. Denne specielle morder er kendt som "Bad Henry", hvilket i mine ører lyder som en form for kælenavn. At navnet er givet ham af andre og ikke - som f.eks. i "BTK"s tilfælde - af ham selv gør det direkte pinligt, for det tyder på, at han har fans. Hans andet navn, "The Taco Bell Strangler", er bare beskrivende, hvilket vel er OK, men "Bad Henry" underspiller det, han gjorde imod (mindst) ti kvinder, og det er bare ikke acceptabelt. Værdien af deres liv og personligheder vil til enhver tid stå langt over hans "ry" og "status" som morder.
Når så man kommer til beskrivelsen af "Bad Henry" som person, så pointeres det, at hans ugifte mor, tekstilarbejder Lottie Mae Wallace, havde et meget hårdt arbejdsprogram, for at få det til at løbe rundt. Det er ligesom underforstået at hun så ikke gav ham det hyggelige hjem, der ses som idealet for en opvoksende dreng, og som han burde have haft. At hendes strenge opdragelsesprincipper fremhæves i beskrivelser af ham er desuden med til at forrykke billedet af denne kvinde-morder. Under den senere retssag imod ham gjorde en tilkaldt psykologi-ekspert gældende, at hun konstant havde udsat sin søn for psykiske og fysiske overgreb, og at han desuden havde mentale problemer i tiden for mordene. Der er sikkert også dem, der direkte vil hævde, at det "er hendes skyld", at han hadede kvinder og myrdede dem efter forgodtbefindende, for det er en af myterne om disse fyre: "mor brød med kønsrollemønsteret ved at knokle som en gal og være streng som en mand, ergo er det hende, der har skabt kvindemorderen gennem sin angiveligt alt for maskuline pesonlighed". Grove løjer, når skylden for mænds mord på kvinder skydes på andre kvinder, enten direkte eller indirekte ....
Henry lader ellers til at have klaret sig pænt i skolen og også senere i Flåden. Desværre begynder det at gå galt med narko i Flåden. Da han bliver hjemsendt, sumper han med både narko og forskellige former for kriminalitet, som f.eks. indbrud - og mord. Sært nok var der ikke nogen særlig ihærdig efterforskning af Henrys mange mord, og det blev senere hævdet, at det skyldtes, at ofrene var unge, sorte kvinder. Havde de været hvide, ville sagen efter fleres mening have set helt anderledes ud. Som det var nu, fik Henry lejlighed til at begå mord efter mord, når trangen kom over ham. Man diskuterer stadig, om han nåede op på 11, eller om det "kun" var 10, men jeg vil sige, at hvad det end var, så var det mildt sagt alt for mange, og der kan endda være endnu flere ....
Efter at have forladt Flåden fandt han arbejde på diverse restauranter, men blev fyret fra flere af dem. Det med at holde på et job var bare ikke ham, men til sidst fik han et job som bestyrer på en Taco Bell. Nogenlunde samtidig blev en af hans kærester gravid, og han blev gift. Det er da muligt, at det har været en stresset periode i hans liv, men det er nu ingen undskyldning for at overfalde, voldtage og myrde den ene kvinde efter den anden. Ikke desto mindre er det en af de ting, der ofte fremhæves i beskrivelserne af ham og hans handlinger, hvilket virker som et forsøg på at undskylde noget, der ikke kan undskyldes. Desuden hvilken klar forbindelse er der mellem hans job- og narkoproblemer og unge, myrdede kvinder, han slet ikke kender, og som ikke personligt har gjort ham noget - bortset fra at eksistere?
Der er flere ting i denne sag, der støder mig, fordi jeg ser en markant del af det som forsøg på at "skyde skylden på" andre. At Henry tilmed har den frækhed at appellere sine ni (9!!!!!) velfortjente dødsdomme den ene gang efter den anden er forargeligt. Her må jeg sige, det glæder mig, at han ikke har haft held med sine appeller, for der er faktisk ingen undskyldninger for, hvad han har gjort. Det er der selvfølgelig aldrig, men alt "krimskramset" omkring ham og hans skæbne gør mig - hvad enten det er moralsk forkasteligt eller ej - endnu mere uforsonlig, end jeg ønsker at være .....
https://thisinterestsme.com/black-serial-killers/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar