lørdag den 7. august 2021

Privatliv for en fremmed brud og senere kejserinde

En nydelig, ung dame, men endnu ikke den personlighed, hun blev efter nogle år i sit nye land, Rusland. Hun var døbt Sophie og var prinsesse af Anhalt-Zerbst, og den regerende kejserinde af Rusland, Peter den Stores datter Elizabeth, havde overraskende nok valgt netop hende som hustru til sin nevø og arving, Peter. Sophies mor, Johanna, fulgte med sin datter på denne eventyrrejse fra et lille, obskurt, tysk fyrstendømme til det enorme Rusland. Hun var en forfængelig og meget ambitiøs kvinde, der nok så datterens forlovelse med den russiske tronarving som et scoop. Hvordan kunne det også være anderledes, når familien bliver ophøjet på denne utrolige måde? Grunden til dette var måske, at Sophie ganske vist ikke tilhørte den herskende russiske Romanov-slægt, men at hendes familie havde aner, der gik endnu længere tilbage, nemlig til den tidligere zar-slægt, Rurikkerne. Da Sophie ankom i 1744, tog hun den russiske titel Storhertuginde og ændrede sit navn til Katherina Alekseyevna, måske for at knytte an til kejserinde Elizabeths mor, kejserinde Katherina I. Det var i hvert fald det, kejserinde Elizabeth ønskede, at hun gjorde.

Katharinas mor, fyrstinde Johanna

Fyrstinde Johanna blev ved det russiske hof i to år, hvilket måske kan undskyldes med et mere eller mindre ægte ønske om at bistå sin unge datter med at akklimatisere sig som fremtidig kejserinde. Allerede inden brylluppet bliver Johanna imidlertid udvist som uønsket. Ligesom sin far, Peter den Store, var hans datter, kejserinde Elizabeth, ikke sådan at spøge med, og hun så sig gal på den nye Katherinas mor, der ligefrem bliver forbudt så meget som at skrive til sin datter. Grunden til dette var, at fyrstinde Johanna tilsyneladende var blevet rodet ind i noget snavs med hofintriger og spionage. Pinligt, men Katharina havde nok at se til med sin forlovede, Peter. Først virkede han som en dejlig, ung fyr, men han fik sig dog hurtigt afsløret som et meget umodent skravl, der var bange for noget nær alt - slet ikke hendes type!

Peter III

Den fremtidige Peter III legede med tinsoldater som 17-årig, var kluntet, bange i tordenvejr, frygtede piger, ja, alt, og så var han lidt for glad for spiritus. Katharina havde haft romantiske forestillinger om sin forlovede inden afrejsen til Rusland, men skuffedes, selv om hun samtidig var rørt over hans store bekymring, da hun blev syg samt nogle kejtede forsøg på at gøre det behageligt for hende. Efter at have fået kopper forandrede han sig imidlertid og udviste nu ligefrem sadistiske træk, som han ikke havde haft før. Alt i alt var han en slem skuffelse for den unge pige, der er ham langt overlegen både med hensyn til intellekt og evner. Gift blev de dog, nemlig i 1745, og de første par år anses for nogenlunde tålelige for begge parter. Derefter får hendes vandrende øje, der senere blev så berømt, fart på, og hun fandt sig hurtigt et par elskere. 

 Sergei Saltykov (1726-1765)
 

Den første af disse, Sergej Saltykoy, regnes i dag af mange for den sandsynlige biologiske far til hendes søn, den senere kejser Paul I af Rusland. Sært nok lignede denne søn dog langt mere hendes ægtemage, Peter, mht udseende, så selv om der stadig er mistanke, er der intet rigtigt belæg for denne. En af grundene til den fortsatte mistanke er, at kejserinde Elizabeth angiveligt direkte forslog hende at få en elsker, der kunne det, Peter åbenbart ikke kunne - eller ville - nemlig at skaffe landet en arving. 

Paul I som barn

Iøvrigt havde Elizabeth det med at blande sig i, hvad der skete med Katharinas børn, da hun - ligesom det var tilfældet med Peter, der jo i virkeligheden var hendes søsters søn - ønskede at stå for deres opfostring. Da Katharina efter et par aborter fødte en datter, Anna, tog hun hende til sig, og hun døde, blot to år gammel. Elizabeth havde også en finger med i spillet, da det unge par endelig langt om længe fik konsumeret ægteskabet, for hun sagde, at hun ville holde dem indespærret, lige til der skete noget i ægtesengen, og det gjorde der så.


Katharina og hendes mand, Peter III

Udadtil fungerede ægteskabet med Peter III dog, dvs. indtil et halvt år efter, at han besteg tronen i 1761. På det tidspunkt havde han mere end antydet, at han ønskede at komme af med hende - og formentlig erstatte hende med sin elskerinde - så man kan sige, at når hun handlede, var dette et udtryk for hendes selvopholdelsesdrift. Allerede i 1762 tog hun i hvert fald magten. Det foregik bl.a. med hjælp fra den, der nok kendteste af hendes mange elskere, nemlig Grigorij Orlov, der i det hele taget havde stor indflydelse både på hende som person og på landet som sådan. 

Grigorij Orlov
 
Den 17. juli 1762 er Peter III død, formentlig dræbt af Orlov med gift. Derefter gik det med ikke mindst kulturelle forandringer. Katharina ønskede nemlig at give sit nye fædreland en masse af det, som hendes mands bedstefar, Peter den Store, havde kæmpet for. Hun fik dog også tid til kærlighed og fik f.eks. en søn, Alexei Grigorievich Bobrinsky (1762-1813), med sin elsker, Grigorij Orlov, der blev udstyret med en grevetitel . Han ligner efter min mening i den grad sin mor, at han på dette billede fra hans barndom/tidlige ungdom kunne have været hende i drag.
 

Alexei Grigorievich Bobrinsky (1762-1813) 

Det er muligt, at Katharina langt senere fik en datter, Elizabeth Grigorevna Temkina, som hun dog -  i modsætning til med Bobrinsky - ikke anerkendte officielt. Alle Katharinas elskere gav hende et noget blakket ry i udlandet, og der kan ses forskellige indirekte hentydninger til hendes livsstil, f.eks. i vittighedstegninger som denne.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar