Han ligner, hvad han er, nemlig en indtørret og hadsk nazi-elsker, der optræder som forsvarer for Hitler og hans kumpaner. Det er han mærkværdigvis ikke ene om, men problemet med netop ham er, at han er en engelsk historiker og forfatter, hvilket giver hans ord en vis vægt for mange mennesker uden forkundskaber. Hans navn er David Irving (født den 24. marts 1938), og selv om hans teorier og Hitler-forsvar aldrig er blevet taget alvorligt af andre etablerede akademikere, så kan det ikke nægtes, at han åbenbart har en stor viden om selve Nazi-Tyskland, og at han tilsyneladende har haft held til at finde noget værdifuldt historisk materiale. Eller rettere sagt: det er der dem, der påstår ....
I hans bøger er f.eks. beviser på grusomhederne i kz-lejrene imidlertid ikke bare blevet benægtet, men direkte fornægtet og bortforklaret med påstande om, at der ikke fandtes gaskamre i disse notoriske mord-anstalter. Han har desuden på et tidspunkt luftet tanker om, at hvad der end skete jøderne, så var det deres egen skyld. Hvis der foregik drab på jøder, så vidste Hitler det efter hans mening ikke, for det var ene og alene andre top-nazisters værk. At Hermann Göring skrev et brev til Reinhard Heydrich den 31. juli 1941, hvor han beordrede ham til at udfærdige en praktisk og økonomisk funderet plan for "den endelige løsning på jøde-spørgsmålet", gør ifølge hans udlægning ikke Hitler til hovedansvarlig for svineriet. Det var heller ikke ham, der den 17. januar 1939 forbød jøder at arbejde som sygeplejersker, dyrlæger og tandlæger. Da Reinhard Heydrich allerede den 24. januar 1939 havde fået en skriftlig ordre til at koordinere planerne for tvangsforflyttelsen af jøder fra Tyskland og oprettelsen af et centralt kontor for jødisk emigration i Berlin var dette ifølge Irving heller ikke noget, der skete på Hitlers initiativ. - (Senere opgav man disse planer om tvangsemigration og forvandlede dem til den systematiske "Die Endlösung", der kostede så mange jøder livet).
Ikke bare Irving, men også alle andre nazi-fornægtere påstår altid, at Hitler absolut intet vidste om jødeudryddelserne, og at han således var uskyldig i det, der foregik, men den holder nu ikke for de historiske beviser. Hitlers personlige andel i mordene fremgår tydeligt af, at han meldte
klart ud om, hvad der skulle ske med sin tale til det tyske parlament
den 30. januar 1939. Ligesom i sit testamente skød han også her skylden
for alt uheldigt i det tyske rige på alle andre end lige netop sig selv
og først og fremmest "den internationale financielle jødedom". Det
gjaldt f.eks. den nye verdenskrig, som han ikke benægtede, nærmede sig.
Han lagde heller ikke skjul på, at alternativet til den
"bolshevisering", som han mente var en følge af "den internationale
jødedom", som han altid fablede om, var en udslettelse af den "jødiske race i Europa". Tydeligere
kan det ikke siges: Hitler og hans vanvittige race-ideer stod bag
udryddelsen af omkring 6 millioner jøder, og "Die Endlösung" burde ikke
være kommet som en overraskelse for hverken datiden eller nutiden, for
den blev endeligt vedtaget på Wannsee-konferencen den 20. januar 1942.
Konferencens formål var faktisk at fastlægge, hvordan man kunne ordne
den praktiske udførelse af den infame "Die Endlösung".
Villaen i en forstad til Berlin, hvor Wannsee-konferencen blev afholdt
Oprindelig havde man som sagt troet, at man kunne forflytte alle jøder, f.eks. til steder langt inde i Rusland, men da man opdagede, at det ikke var nogen brugbar løsning, var man uden videre gået over til planerne om en "endelig løsning". Hitlers sidste tanker gik til denne grusomme og vanvittige ide, for han skrev i sit testamente: "Above all, I charge the leadership of the nation and their followers with the strict observance of the racial laws and with merciless resistance against the universal poisoners of all peoples, international Jewry. Given in Berlin, 29th April 1945, 4:00 a.m., signed: A. Hitler"
Fra at have benægtet Hitlers andel i jøde-mordene går Irving videre med påstande om, at der ikke fandtes gaskamre i kz-lejrene. Et af nazi-benægternes yndlings-argumenter er nemlig, at der ikke er billeder af jøder i et gaskammer, så det må være løgn, at de fandtes. Den holder slet ikke, for nok gjorde nazisterne meget for at lægge røgslør omkring sandheden, bl.a. ved at bombe krematorier og gaskamre sønder og sammen, da De Allierede nærmede sig. Nok forsøgte man ret tidligt i forløbet (1942-1943) at skjule massemyrderierne via "Sonderaktion 1005", der gik ud på at fjerne alle beviser, bl.a. i form af massegrave, hvor ligene nu blev gravet op og brændt. Samtidig havde man en stærk trang til at dokumentere alt, og denne dokumentation kunne ikke ryddes af vejen, selv om man forsøgte på det.
Tusindvis af vidner kan heller ikke bortforklares, især ikke fordi nogle af dem var tysk lejrpersonale, der selv havde medvirket til svineriet. Desuden er der blevet testet for cyanid i de områder, hvor gaskamrene lå, og disse tests har vist høje koncentrationer, hvilket jo ikke er kommet af sig selv. Ud over det forbød lejradministrationen i et regulativ af den 12. august 1942 personalet at nærme sig området med gaskamre i fem timer efter brug af sikkerhedsgrunde. Den slags er med til at kvase holocaust-benægternes påstande og først og fremmest deres "hoved-Bibel", Leuchter-rapporten, som mange - inklusiv David Irving - ellers har klamret sig til.
David Irving er som et fortidsuhyre, for han fortsætter med at buldre løs med sine benægtelser og/eller bortforklaringer. Da den amerikanske professor i jødisk historie, holocaust-eksperten Deborah Esther Lipstadt (født den 18. marts 1947), kaldte ham en "holocaust-benægter", racist og antisemit, for han i flæsket på hende med en retssag, hvor han sagsøgte hende for injurier. At hun vandt må have været en besk oplevelse for den gamle Hitler-elsker, der aldrig er veget i sine positive udlægninger af Der Führer og Nazi-Tyskland.
http://www.holocaust-uddannelse.dk/eftertid/66sporgsmal.asp
https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-ved-vi-at-holocaust-har-fundet-sted
https://en.wikipedia.org/wiki/Deborah_Lipstadt
https://www.information.dk/kultur/2013/06/nazi-chefideologs-dagboeger-fundet-usa
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar