Det er en underlig tanke, at den almindelige levetid for de gamle romere var 27-35 år, selv om der dog var dem, der var forsynet med et så godt helbred, at de blev ældre, selv om det ikke altid vakte begejstring i det romerske samfund. Spørgsmålet er, hvordan i alverden 27-35-årige kunne få tid til at regere det, der dengang var et verdensrige, at politisere, at debattere, forfatte, etc., etc., så det vækker genklang den dag i dag? Også besynderligt for os, at en efter vore begreber ung person på 35 anses for en olding .....
Et ikke-smigrende portræt af generalen og politikeren Lucius Caecilius Jucundus (ca. 188 f.Kr.-116/115 f.Kr.), men han ligner nu én, der er ældre end 35 år. Hvis man ser på hans årstal, så er det da også tydeligt, at han blev meget ældre end en hel del nutidsmennesker. Ja, han opnåede faktisk en rigtig høj alder, for han blev hele 94 år. Altså: ingen regel uden undtagelsen, og dem er der nogle stykker af, når det gælder dette historiske tidsrum.
Den anden romer, der slog Jucundus mht høj alder, var ikke den berømte filosof, skribent og statsmand Markus Tullius Ciceros, men hans kone, Terentia. Hvad Cicero selv angik, så var han oprindelig udlært elektriker, men ud over at brillere inden for de førnævnte områder, gjorde han sig bl.a. bemærket inden for jura, ofte som advokat for romerske borgere, der var kommet i klemme i systemet. Det kom han såmænd også selv, da han efter mordet på Cæsar gik imod Marcus Antonius i en tid med borgerkrig.
Cicero levede fra 106 f.Kr. til 43 f.Kr. og blev altså 63 år, men hans kone levede meget længere. De var blevet gift i året 79/80 f.Kr., da hun var bare 18 år, og de var under det meste af deres ægteskab nært knyttede til hinanden. Desuden: ingen anden end Terentia har tilsyneladende opnået hendes høje alder inden for dette historiske tidsrum. Hun blev født i 98 f.Kr. og døde i 6 e.Kr., dvs. at hun blev hele 104 år. Gennem al den tid de var sammen som ægtepar, stod hun ved hans side og hjalp ham på både den ene og den anden måde. Da han måtte flygte og gå i eksil, arbejdede hun tilsyneladende utrætteligt for ham på forskellige måder, selv om der har været dem, der betvivlede dette. Som rig arving havde hun desuden mulighed for at støtte ham og hans sag via sine pengemidler. Man har spekuleret på, om det var hendes medgift på 400.000 sestiner, der skaffede ham ind i senatet, siden det var det nøjagtige beløb, der krævedes for at opnå dette. I så fald var det hendes penge, der finansierede hans politiske karriere.
Det var urolige tider med borgerkrig efter mordet på Julius Cæsar, og det kunne have kostet familien livet, siden Cicero gjorde sig bemærket som støtte for den ene side, medens begge sider sloges. I 58 f.Kr. blev han sendt i eksil i forbindelse med noget, der ligner en
regeringsintrige. Det betød, at han måtte overlade alt det praktiske i
Terentias hænder. Hun stod derfor for hus, slaver, ejendomme, børn,
etc., etc.. Ifølge loven betød dette ufrivillige eksil ellers, at deres ægteskab
automatisk blev ophævet, sådan at de i lovens øjne var skilt. Det lod hun sig nu ikke anfægte af, for hun optrådte stadig som hans ægtehustru. Hans eksil skabte dog flere former for problemer for hende, hvilket hun imidlertid kun til dels holdt ham orienteret om via breve. Således blev hun på et tidspunkt direkte slæbt ud af Vesta-templet, hvor hendes søster befandt sig som vestalinde. Det hævdes fra forskellig side, at hun led fysisk overlast på en eller anden måde ved denne begivenhed, men det holdt hun skjult for ham og måske også for de fleste andre.
Hun fik altså familien igennem den tid, hvor de var alene under hans eksil. En klog og tapper kvinde, der forstod at sno sig i en lige med et fjendtlig verden. Det må have krævet ikke så lidt mod og snilde. At det krævede endnu mere, efterhånden som hans eksil trak ud, er trist, men man taler om, hvordan deres breve bliver mere og mere "stive" i det i forhold til før. Noget, der måske også skyldes deres uenighed omkring hendes planer om at efterlade mere til børnene, end han synes om. Hvorom alting er, så blev de skilt i 47/46 f.Kr., og det hævdes, at hun giftede sig igen to gange, først med historikeren Sallust og derpå med general Corvinus. Dette ligger dog ikke helt fast, da der er uenighed om kilderne. Alle er imidlertid enige om, at hun døde 104 år gammel i år 6 e.Kr.. Havde hun ikke været en rig kvinde med gode forbindelser, kunne hun måske være faldet som offer for en barsk romersk skik, (der måske ikke er andet end en myte): det siges, at folk, der kom op i årene, ikke blev hædret for deres høje alder, men tværtimod fik et vink med en vognstank mht et ønskværdigt selvmord, og at de somme tider blev hjulpet på vej ved hjælp af gift .....
https://sites.google.com/site/marctullcicer/pictures
http://www1.unipa.it/dipstdir/portale/ARTICOLI%20ARICO/Antiche_regole_Arico.pdf
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar