Boobytrap: Tanker omkring fænomenet hulemalerier

17.000 år gamle hulemalerier fra Lascaux-grotterne

Når jeg ser billeder af de ældgamle hulemalerier, der findes rundt omkring på vor jordklode, så gribes jeg af forbløffelse, for meget af dette er høj kunst og kan sagtens måle sig med vor moderne tids kunstproduktion. Hvordan i alverden kunne det lade sig gøre at skabe noget så smukt som f.eks. dette dyre-billede for så mange år siden? Forklaringen plejer at være noget med religiøse eller magiske forestillinger, som man kun kan tænke sig til, for vi ved ikke præcis, hvad disse gik ud på. Noget med at bede guderne om jagt-lykke til nedlæggelse af de prægtige dyr? Eller kan det tænkes, at billederne er en mindre blodig hyldest til disse imponerende skabninger, og at de måske ses som guder? Alt er muligt, når vi går så langt tilbage og ikke har skriftligt materiale at læne os op ad.

Verdens allerførste kunstværk er måske dette formentlig 42.000 år gamle billede, der antages at forestille en sæl. Det er fundet i en spansk drypstenshule i Cueva de Nerja på Spaniens sydkyst, hvor der før var sæler.

Det ældste "kunstværk" i Danmark er sandsynligvis denne helleristning, der er fundet på Bornholm et sted under vandoverfladen.

Den hører til de specielle helleristninger, der kaldes skåltegn, og de er faktisk virkelig interessante, fordi de anses for at være symbolske afbildninger af det kvindelige køn.

Når det gælder hulemalerier, helleristninger, osv., så kan man lege med tanken om alle mulige kombinationer af kunst og kunstnere, og det kan såmænd være lige så meningsfuldt som historikernes udredninger. Jeg mener i hvert fald, at når vi bevæger os i tidsaldre så langt tilbage, så er vi i en eller anden form for fantasiland, hvor fortiden tilskrives vore normer og samfundsformer. Ideen om den muskuløse stenaldermand, der nedlægger kæmpestore dyr med spyd eller kølle, kobles automatisk sammen med nutidige forestillinger om den hjemmegående hustru, hvis dag går med at samle urter, passe børn og så ellers bare vente på sin forsørger. Dette er op igennem tiden simpelthen blevet anset for naturligt, men det var det ikke nødvendigvis i f.eks. stenalderen. At der er sket en social ændring i de sociale roller i bronzealderen er tilsyneladende generelt anerkendt i vore dage. Disse ændringer afspejler sig f.eks. i gravfund både før og senere i det historiske forløb, og - da jeg jo er mig - åbner det op for ét bestemt spørgsmål, der dog desværre mødes mere af gætterier end en egentlig videnskabeligt funderet viden. Noget er der dog sket på området, for nu er videnskabsmænd begyndt at stille spørgsmålstegn ved de hidtidige kønsrolle-forklaringer.

arg cueva de las manos 001 - Hulemalerier verden rundt Cueva de las Manos (på dansk: Grotten med hænderne) er ikke den eneste af denne type hule med håndaftryk. Denne specielle hule ligger ved Rio Pinturas i Patagonien, Argentina. Her er der afbildet flere hundrede hænder, men også et vist antal dyr. Man mener, at billederne er mellem 13.000 og 9.500 år gamle. Hvis man ser sådanne håndaftryk som en art signatur, spørger man uvilkårligt sig selv, hvem satte dem? Wikipedia: "There are over 2,000 handprints in and around the cave. Most of the images are painted as negatives or stencilled, alongside some positive handprints. A survey in the 1970s counted 829 left hands to 31 right. This suggests that painters held the spray pipe (possibly made from a bird bone) with their right hand. Some hands are missing fingers, which could be due to necrosis, amputation, or deformity, but might indicate the use of sign language or bending fingers to convey meaning"

Nu er der så det interessant ved hænder, at de har kønsbestemte mål og dimensioner, og på grund af dette har man kunnet se, at omtrent 75% af håndaftrykkene er sat af kvinder. Som signatur betragtet er der altså som regel tale om 1) kvindelige hænder og dermed formentlig også 2) kvindelige kunstnere. Nu er man så småt gået i gang med at tænke ud af boksen, der gør stenalder kvinder til hjemmegående hustruer, der forsørges af deres superstærke mænd med kølle og spyd.

"Traditional explanations for the hand prints have focused on hunting or perhaps shamanism, but the prevalence of women's hands has reopened the question of what they mean. One researcher has suggested that these could relate to midwifery or fertility, either of humans or the animals drawn on the cave walls. But it could be that women were more involved in hunting and religious rituals than previously thought." ( https://www.csmonitor.com/Science/2013/1016/Were-most-cave-painters-women-Their-hand-prints-say-yes )

Hvis man forestiller sig hulerne som kunstgallerier, så fyldes de med sjove situationer. Sådan har det næppe været, men tanken er sjov. En mindre sjov, men langt mere perspektivrig tanke er imidlertid fantasien om den kvindelige kunstner, hvis håndaftryk sladrer om hendes bidrag til kunsten. Var det sådan, det foregik, eller var hendes status helt anderledes, end vi hidtil har forestillet os, fordi vi har hængt fast i nutidens kønsrollemønster, når vi har tænkt baglæns?

Samtidig med at jeg morer mig over denne vittighedstegning, så gribes jeg af irritation og vrede, for selv om det måske ikke var sådan i fortiden for længe, længe siden, så har det så sandelig været det i den langt mindre fjerne fortid, nemlig i historisk tid, der har dokumenteret fordomme og forfølgelse for "ukvindelighed". Grove løjer og noget, der bør udforskes nærmere ved hjælp af en anden mindre fordomsfuld synsvinkel .....