tirsdag den 10. august 2021

Katastrofalt støv

For de fleste er sådan noget som dette STØV, og det er noget, vi alle bliver tyranniseret af i hverdagen. Nogle husker måske også filmen "Støv på hjernen", hvor denne irriterende substans får en helt speciel symbolsk betydning. Derudover optræder det på markant vis de gange, hvor husmoderen af alle køn opdager på den hårde måde, at der nok burde være blevet skiftet støvsugerpose noget før. Det kan også være, at man finder du af, at områder, man troede, man havde støvsuget, ikke blev det ..... 

Det har jeg nu aldrig hørt om før, men OK, der er jo utallige plager, der kan ramme os mennesker, så det undrer mig egentlig ikke, at der også findes menneskeædende støvmider. De ser iøvrigt sådan ud, og de ligner jo noget fra det ydre rum ....

Støv er irriterende, men som regel ikke ligefrem livsfarligt eller samfundsnedbrydende. Dvs. det var nu lige præcis det, det var i tiåret efter "De brølende tyvere". Dengang havde alt været skæg og ballade, men så kom krakket: golk havde haft penge, og de havde brugt dem i et  vildt overforbrug. Bøtten vendte, og der var ingen ende på alle de ulykker, der ramte verden, især USA, men også Tyskland og nogle europæiske lande. En forløber for det amerikanske krak var faktisk det, der fandt sted i London på "The London Stock Exchange" en måneds tid før, men det er Wall Street, man husker som symbolet på denne verdensomspændende krise.


Tidsperioden fik det lidet smigrende tilnavn "The Dirty Thirties", der gik på flere forhold, nemlig Depressionen, der omfattede alt lige fra slemme landbrugskriser til flere totale fallitter gennem børskrakket i 1929, men såmænd også rigtigt, ægte, morderisk støv, der lagde sig over visse dele af USA. 

Crowd of people standing outside of the New York Stock Exchange in 1929.

Dagen, der associeres med børskrakket: "Den sorte torsdag", den 24. oktober 1929

Nogle kalder Depressionen verdenshistoriens største og mest betydningsfulde krise, og den fik i hvert fald en stor økonomisk betydning med både nulvækst og direkte tilbagegang. I USA var personlige tragedier i form af fallitter og selvmord nærmest dagligdagskost, og i Tyskland fik en vis hr. Hitler luft under vingerne i det kriseramte Tyskland. 

Der er dog ikke fuld enighed om, hvad der egentlig skete, og det er tydeligt, at der var tale om et sammensurium af årsager, der alle spillede ind. Noget af det mest markante var de spekulationsbølger, USA var ramt af i 1920'erne, og som gav sig udtryk i både ejendomsspekulationen i Florida og vilde aktiespekulationer på Wall Street.

Noget andet var som sagt, at "The Dirty Thirties" rent faktisk var snavsede, fordi nogle mennesker blev kvalt af substansen støv. Dette støv lagde sig over store landområder i Sydens prærieområder - meget passende kaldt "The Dust Bowl" - og fordrev småbønder og landarbejdere. Mange drog ud på håbløse flugtruter, der endda ikke automatisk løste problemerne for den enkelte .... 

Grunden til denne katastrofe i de i forvejen hårdt ramte 1930'ere var en hel række tørkeår, men også, at jorden var blevet udpint, fordi græsvegetationen var væk på grund af en voldsom hvedehøst i forbindelse med Første Verdenskrig. Sandstorme hvirvlede god muldjord væk og forvandlede rentable gårdbrug til fallit-boer. En af dem, der har skildret perioden stærkest, er John Steinbeck med romanen "Vredens Druer" (1939).

Den værste støv-storm indtraf den 14. april 1935, der var en søndag. Det gav journalister ideen til at kalde den for "den sorte søndag". Selve stormen var som en bevægelig mur af sand og støv, der opstod i Oklahoma og derfra bevægede sig imod øst. Man mener, at så meget som tre millioner ton jord er blæst væk ....

Én ting er Dust Bowl-støv i fri luft, noget andet det, man kan møde inde hos sig selv eller andre. Frem med støvekluden? Tjah, gør den meget andet end at flytte støvet? Støvsugere er bedre, hvis man tager sine forholdsregler med en jævnlig udskiftning af posen. 


Dette produkt er angiveligt nyttigt i støvbekæmpelsen i hjemmet, men kan man være helt tryg ved, hvad det er for nogle substanser, der hvirvles ud i den luft, man indånder??? Sådan har jeg det somme tider med underlige, kemiske stoffer, men det tror jeg egentlig, at jeg skal være glad for, da det menneskelige legeme nu engang ikke er lavet som en "evigheds-maskine", og der er grænser for, hvad vi er bygget til at kunne tåle. Siden det er sådan, bør man følge kroppens advarselssignaler, bl.a. i forbindelse med støv inde og ude.


Hvis ens næsebor ikke advarer én imod støv, så vil ens lunger før eller senere gøre det, og så er det nok for sent at sætte ind, især hvis støvet er af en speciel art. Her tænker jeg bl.a. på min afdøde morfar, der arbejdede mange år i et jernstøberi, hvor de ansatte åbenbart ikke var beskyttet imod de bittesmå jernspåner, der føg gennem luften. Han fik desværre ødelagt sine lunger, og det er meget sørgeligt, at det kunne ske for en flittig og hæderlig mand i et civiliseret samfund  for sådan ca. 100 år siden.

Dust storm impacting a farm.

Dust Storm i New Mexico, April 1935

De fattige bønder knoklede videre med den udpinte jord, hvis de altså ikke opgav og søgte væk. Dem, der blev, gennemgik forskellige landbrugsreformer, der var sat i gang af staten.

Dust bowl farmer raising fence to keep it from being buried under drifting sand in Cimarron County, Oklahoma.

Andre, der mistede deres gårde, måtte klare sig, som de bedst kunne. Boligløse "besættere" måtte ty til nye tiltag, som de ikke egentlig vidste var bæredygtige fremover. Her ser man en familie på 22 medlemmer ved landevejen nær Bakersfield i Californien, November, 1935. De er alle på udkig efter forefaldende arbejde i bomuldsmarkerne.

Squatters along highway near Bakersfield, California.

Andre byggede interimistiske boliger, hvor det nu faldt sig for, men altså ikke på jord, de selv ejede. Dvs. at bønder, der havde mistet deres gårde på grund af støvstorme blev hjemløse tiggere, der for det meste var på vej imod nærmeste storby, hvor der kunne være fabrikker, der søgte arbejdere, men ikke altid var det.

Dispossessed Arkansas Farmer in Bakersfield, California

Den kendteste af disse stakkels mennesker, som fattigdom har fordrevet fra deres tidligere hjem, er den såkaldte "Migrant Mother" - dvs. Florence Thompson - der ses med sine børn i Nipomo, California, engang i foråret 1936. Hun er alt det, som disse støvflygtninge var.

Photo shows Florence Thompson with several of her children in a tent shelter as part of the "Migrant Mother" series.

Dust Bowl-katastrofen varede hele 1930-tiåret, men den økonomiske effekt af det, landet havde været igennem, lettede først engang i 1950'erne.

 

https://www.thebalance.com/black-tuesday-definition-cause-kickoff-to-depression-3305819 

 

https://faktalink.dk/titelliste/wall 

 

https://iowaculture.gov/history/education/educator-resources/primary-source-sets/great-depression 

 

https://www.thebalance.com/black-tuesday-definition-cause-kickoff-to-depression-3305819 

 

https://www.history.com/topics/great-depression/dust-bowl

 

https://allergi.astma-allergi.dk/andreallergier/husstoevmider/hvaderhusstoevmider 

 

Wikipedia


Ingen kommentarer:

Send en kommentar