Boobytrap: Fadermorderen

Dette smerteplagede ansigt på en mand, der tilsyneladende er død midt i et skrig, chokerede virkelig antropologerne, da de fandt mumien. Dengang blev den døde kategoriseret som "Ukendt Mand E", men nu regnes han for at være identificeret - via DNA - som Ramses III's søn, Pentawer (1173 f. Kr.-1155 f. Kr.). Han er også blevet kaldt Pentawere og Pentaweret, og han er kendt for at have fået sin far myrdet, så han selv kunne overtage tronen. Man ved, at planen oprindelig stammede fra hans mor, Teje - eller egentlig Tiye - der var en af Ramses III's hustruer. Hun var et prominent medlem af haremmet, der indeholdt mange andre kvinder og deres børn, men førstehustruen var Isis Ta-Hemjert.

Muligvis Teje

Teje fik flere børn med faraoen og havde altså bl.a. født denne søn, der som prins var arveberettiget til tronen. Den ægyptiske arvefølge er imidlertid stadig ret uklar, og selv om det måske var det ideelle, at faraoens ældste søn med førstehustruen automatisk arvede tronen, så var det ikke altid det, der skete. Måske det var denne kendsgerning, der gav Teje ideen til et kup. De sammensvorne fik dog ikke noget ud af deres overfald og mord på Ramses III, for de blev alle henrettet som forrædere, inklusiv Teje og hendes søn, Pentawer. Hvad Isi Ta-Hemdjert angår, så har man længe ment, at to af hendes sønner arvede den ledige trone og blev henholdsvis Ramses IV og Ramses VI, men nu er der skeptikere, der betvivler dette. De er af den opfattelse, at en af Tejes jævnaldrende, men "menige" medhustruer ved navn Tiyti i virkeligheden er deres mor. Hvordan det end forholder sig med slægtskabet, så regner de fleste deres myrdede far, Ramses III, for at være den sidste decideret store farao.

Detalje fra Ramses III's sarkofag

Det er tydeligt, når man ser Ramses III's mumie, at der må være sket noget, der forsøges camoufleret, for halsområdet er dækket til. Diverse undersøgelser, scanninger, etc. har vist, at han fik halsen skåret over, men at han også blev forgiftet. Man har desuden fundet ud af, at der må have været flere angribere end bare én.

Ramses III's mumie (1195-1165 f. Kr.)

Sammenlignet med Pentaweres "skrigende mumie" ser den myrdede farao dog fredfyldt ud. Desuden er han blevet præserveret efter alle kunstens regler, sådan som det nu engang foregik i det gamle Ægypten, hvilket ikke er tilfældet med hans forræderiske søn. Han er bare blevet placeret sammen med andre kongelige, fordi han jo trods alt var en prins, men uden at hans lig er blevet udsat for den omfattende bearbejdelse, der var almindeligt for fornemme folk og i hvert fald altid faraoner og deres efterkommere. At han som prins ikke skulle have plads blandt sine kongelige slægtninge er åbenbart ikke faldet nogen ind, men den manglende behandling af hans lig viser, at man ikke undte ham et evigt liv ....

Her ser man et relief af Ramses III og en af hans sønner, men ikke Pentawere

Pentaweres mor, var altså en af de fornemme, men dog "menige" koner, ved navn Teje (Tiye). På det tidspunkt, da hun fødte sin søn, var der også en anden "menig" kone, Tiyti, der fik en dreng. Intrigerne har sikkert blomstret sådan et sted som ved dette hof, for det gør de jo som regel ved denne type historiske samlingssteder. At få sin søn forkastet som farao, idet der vælges en anden, må have været skrækkeligt for den ambitiøse Teje. Hun fik i hvert fald gang i det, der kendes som "harems-sammensværgelsen".

Nogenlunde samtidig med denne intrige indtraf der noget andet af historisk betydning, nemlig verdens første strejke. Faraoen manglede beklageligvis penge og kunne ikke betale sine arbejdere det, han havde lovet dem, så de nedlagde arbejdet. Den stakkels Ramses III var også plaget på andre måder, da hans hjerte var svækket, og han havde åndedrætsbesvær. Der var dog ingen medlidenhed med den hårdt plagede farao, der jo altså blev myrdet af sin søn, Pentawere. Resultatet af dette mord var en barsk retssag, hvor prinsen formentlig fik mulighed for at slippe for en grusom henrettelse ved at blive brændt på bål, hvis han i stedet tog livet af sig. Noget, han formentlig gjorde, men der er dog dem, der mistænker, at han ikke var død, da han blev lagt i kisten, og at han følgelig blev begravet levende. Denne antagelse bygger man bl.a. på hans udseende med den "skrigende mund" ....