Hvad sker der dog her? Alle disse mennesker og Churchill i en yngre udgave fra før han blev den engelske "bulldog", vi kender fra verdenshistorien, men også en stående kvinde med et eller andet i hænderne! Jamen, hvad laver de dog??? Hvis man får at vide, at den stående dame til venstre er Mary Maloney (egentlig: Horatia Dorothy Malony (1884-1921), så siger det ikke nutidsmennesker så meget, men dengang i 1908 var hun skam ret kendt for sine markante meninger om kvinder og mænd samt deres stilling i samfundet.
En af dem, hun havde set sig gal på, var netop Winston Churchill, der havde tilladt sig at komme med nogle nedsættende bemærkninger om kvindebevægelsen og "suffragetterne". En af hans udtalelser lød: "I have seen with some regret some most earnest advocates of
the cause allying themselves with the forces of drink and reaction. They
were carried shoulder-high, I am informed, by the rowdy elements, which
are always to be found at a publichouse-made manifestation.”
Han er også blevet citeret for denne ret grove bemærkning, men jeg er nu ikke sikker på, at han virkelig har sagt sådan noget. Lige netop denne bemærkning stiller jeg mig altså tvivlende overfor, men der har været mange andre, hvor han har sig som en mandschauvenist. Ovennævnte bemærkninger om suffragetternes værtshus-manerer fik Miss Maloney til at true den på det tidspunkt ret klejne Churchill med ordene "Who is the strongest — an
Irish woman or Mr. Winston Churchill?” Samtidig truede hun ham med en knytnæve. Da han ikke ville hverken undskylde eller tilbagekalde sine ytringer, jagtede hun ham under hele hans valgkamp for at genvinde sin plads i parlamentet. Hver gang han stillede op til et vælgermøde for at tale sin sag, afbrød hun ham ved at ringe med den store klokke, hun havde med, og det virkede faktisk glimrende. Ifølge datidige aviser fik han ikke et ord indført, når hun var til stede, og ingen kunne stoppe hende, heller ikke Churchill.
Sjovt nok fik en klokke også en prominent rolle i en dansk kvindesagskvindes angreb på nogle formastelige politikere. Den iltre dame var såmænd Karen Blixens moster, Mary Bess Westenholz, der skaffede sig adgang til folketingets talerstol den 19. august 1909 og skældte de forsamlede herrer ud: "Her sidder I danske mænd og sjakrer i jeres magtbrynde og egennytte om landets ve og vel, men det skal siges fra denne talerstol, at Danmarks kvinder foragter jer og brændemærker jer som en hob fædrelandsløse lejesvende, der forråder Danmarks ære." Det eneste den forvirrede formand kunne stamme som svar på denne svada var: "Hun har taget min klokke! Hun har taget min klokke!!!" og det var så sandt, som det var sagt, hvilket indikerer, at kvinder med klokker er farlige og bør respekteres som sådanne.
Med hensyn til Miss Maloney, så var hun, som navnet antyder, irsk, men de valgmøder, hun ødelagde for Churchill, foregik i Skotland, hvilket viser hendes ildhu: hun rejste et godt stykke vej for at gøre, hvad hun kunne for at spænde ben for den ærgerrige politiker - og mandschauvenist. Samtidig var der andre kvinder, der gjorde alt muligt andet for at skabe opmærksomhed omkring deres sag. Kort sagt, der var kamp og strid til alle sider for Mr. Churchill under hans besøg i Skotland, men Miss Maloney var nok den, der fik mest ud af sin protest, da hun jo ved flere lejligheder lukkede munden på ham.
På det tidspunkt var kvindernes eneste våben ellers sultestrejker, men det blev ødelagt af mere eller mindre velmenende autoritespersoner, bl.a. inden for fængselsvæsenet. Kvinder blev tvangsfodret, latterliggjort eller direkte overfaldet. Tanken om "husets engel" som en militant angriber, der ønskede at skaffe kvinden ind i samfundet som andet end en pyntegenstand eller et foragtet og misbrugt stykke legetøj, var ubegribelig for mange. De mest radikale suffragetter fandt man i England, og de samt deres ideer fik stor betydning uden for landets grænser. Dog kun for dem, der i forvejen var positive over for de forandringer, de ønskede. Andre grinte ad dem eller bekæmpede dem på forskellig vis.
"Black Friday", 1910, hvor suffragetter blev overfaldet og korporligt afstraffet af politi samt tilfældige mandspersoner i folkemængden. Ikke at det stoppede dem, meeen .....
Winston Churchill, der på dette tidspunkt var 34-35 år gammel, var åbenbart i særlig grad i fokus, for året efter klokke-episoden blev han sørme pisket offentligt af en anden rasende suffragette. Noget, der ifølge avisreferater, gjorde ham tydeligt rystet og bleg i påfaldende grad. Dog var det ham, der fik hende overmandet og derpå overgivet til politiet.
Hundepisken var nok et særligt budskab, for "bulldoggen" Churchill vakte altså flere gange damernes vrede med sine nedsættende bemærkninger. Hang hans syn på "det svage køn" sammen med det faktum, at han i 1908 var blevet gift med en stærk dame, nemlig Clementine Hozier? Hun var datter af en kvinde, der var notorisk utro, sådan at Clementine i virkeligheden kunne være datter af en af hendes utallige elskere, selv om hendes mand, Sir Henry Hozier, officielt lagde navn til. Hvordan det end hang sammen, så udførte Clementine livet igennem masser af nyttigt arbejde i forbindelse med en lang række humanitære sager, og efter Winstons død i 1965 fik hun en speciel, individuel adelstitel som en anerkendelse af sin indsats. Der er måske ikke noget at sige til, at Winston Churchill, der på dette tidspunkt er hendes forlovede, ser lidt forknyt ud ved siden af sin flotte og ranke kæreste, for hun var ikke noget mæhæ ....
Damen, der piskede den betuttede politiker i 1909, var Miss Theresa Garnett fra Leeds. Hun må have haft en plan om virkelig at få et budskab igennem til den stædige og mandschauvenistiske fyr, for hun sigtede på hans hoved, så han fik et sår i ansigtet, før hun blev overmandet og ført bort.
Theresa Garnett (1888–1966)
Hun er flere steder omtalt som en "serie-protester", som var hun en seriemorder, men det var såmænd tanken om mord på mænd, der fik hende til at stoppe sin militante facon. Da suffragetterne begyndte at tale om at forgifte særlig stygge eksemplarer af deres mandlige modstandere, meldte hun fra. Det var trods alt for meget, selv om hun gik helt ind for det, suffragetterne ellers stod for. Hendes øgenavn - eller hædersbetegnelse? - var "Annie
O'Sullivan"
De voldsomme tiltag imod de protesterende kvinder fik dem forståeligt nok til at lære visse, dramatiske selvhjælpskneb. Noget, herrerne ikke var vant til ....
https://womenssuffragescotland.wordpress.com/tag/mary-maloney/
https://www.irishcentral.com/roots/history/mary-maloney-churchill-bell
https://www.bbc.com/news/magazine-34425615
https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2019/nov/15/winston-churchill-struck-with-dog-whip-suffragist-1909
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar