tirsdag den 7. september 2021

Hyrdedrengen, der blev konge

Om ikke andet så er Biblen en bog fuld af spændende historier om fortiden og dens mennesker. En af de mest farverige er "idealkongen", David, der har fået en art renæssance gennem Douglas Coe og "The Family"/"The Fellowship". Mange har sikkert set ham som en form for forløber for Jesus, men selv om der er ligheder, så er der nu også store forskelle på de to. Deres beskedne herkomst har de dog til fælles, for David blev født som det yngste barn i en børneflok på syv og startede sin karriere som hyrdedreng. Desuden var der noget suspekt omkring hans herkomst, for han blev ligesom ikke regnet med blandt sine brødre, men "stod udenfor". Havde han - ligesom det siges om Jesus - en anden far end den mand, hans mor var gift med? Eller var hans mor lavtstående i forhold til hans brødres mor/mødre? Selv har han kort omtalt hende som en kvinde, der begik en synd, og han nævner også sin underlige stilling i familien som barn og ung, så noget mystisk er der altså. Der har været mange gætterier omkring den sag, men det eneste, man ved er, at David efter sigende var den yngste af bonden Isajs otte sønner, og at han blev holdt udenfor, da familien fik fornemt besøg af profeten Samuel.

Hvad Isaj og hans sønner ikke vidste var, at Gud - dvs. Jahve - havde givet sin profet, Samuel, besked om at salve den af drengene, som han havde udvalgt til at erstatte Israels første konge, dvs. Saul. Ham havde man ellers ventet sig en masse af, men han havde svigtet både Gud og folket ved at vende religionen ryggen og ved ikke at sejre over nogle bestemte folk.


Da de syv sønner trådte frem, spurgte Samuel, om der ikke var én mere, og de fortalte ham så, at der var en til, der fungerede som familiens hyrdedreng. Ham bad profeten så om blev hentet. Alle var bange for Guds talerør, Samuel, så de gjorde, som han sagde. Så snart han så David, fortalte han dem til deres undren, at denne marginaliserede yngste-søn, nemlig hyrdedrengen David, var Guds udvalgte, og han salvede ham, som han havde fået besked om af Gud.

En noget sær historie, der gøres endnu særere af, at Samuel også havde en speciel herkomst, da hans mor, Hannah, havde været ufrugtbar, indtil hun bad Gud om at få et barn. Det barn, hun fødte, var den lille Samuel, som hun i taknemmelighed over hans fødsel, overgav til ypperstepræsten Eli hos hvem han så voksede op. 

Hannah overgiver sin søn, Samuel, til Eli

I modsætning til David havde Samuel altså en mor, hvis navn - og "dåd" - var kendt og æret som en del af hans livshistorie. Faktisk var det ualmindeligt at fortie mødrenes navne i de tidlige bibeltekster, så ligesom med Jesus er der altså noget mystisk omkring Davids herkomst. Under alle omstændigheder førte Samuel ham med sig til Sauls hof. Her gjorde han sig bemærket som harpenist, og Saul blev nærmest afhængig af hans spil, fordi det lindrede hans ubehag, når han blev "plaget af onde ånder". David blev gift med Sauls datter, Michal, samt blev ven med hans søn, Jonathan. Det skete dog først efter, at han - som den eneste ved hoffet - havde udvist et fantastisk mod ved at slås med og besejre kæmpen Goliath. 

Saul havde frarådet David at slås med denne enormt stærke og farlige kæmpe, men David gjorde brug af sine erfaringer som hyrde og dræbte ham med en sten i en slynge. Smart må man sige, og det imponerede alle så meget, at Saul var nødt til at udnævne ham til anfører for hæren. Noget, der dog fyrede op under den rivalisering, der efterhånden herskede mellem dem. Han begyndte ligefrem at planlægge mord på sin egen hærfører, David, hvilket tvang ham til at flygte. Det skete med Michals hjælp, hvilket passer godt med Biblens påstand om, at hun virkelig elskede ham. Deres forening var ellers kommet i stand via en noget sær aftale, da brudeprisen for hende bestod af 200 forhuder af slagne filistre. Noget, David selvfølgelig skaffede uden de store problemer.

At Michal elskede David er dog ikke ensbetydende med, at han gengældte hendes følelser. Da hendes far, kong Saul, giftede hende væk til en anden efter Davids vellykkede flugt, lader dette således ikke til at vække nogen særlig sorg hos ham. Hendes anden mand sørgede langt mere, da David efter sin flugt og senere sejr over Saul, forlangte at få hende tilbage. Noget, der iøvrigt kan tyde på en beregnende natur hos David, for uden hende havde han ikke længere nogen direkte tilknytning til kongefamilien. På det tidspunkt havde han desuden fået flere koner og havde til sidst otte.

Hvorom alting er, så elskede Michal sin første mand, David, men det lader til, at hun døde barnløs, hvilket er lidt sært, da andre beretninger fortæller, at hun fik flere sønner med sin anden mand. Det må nu være, hvad det være vil, for det var hende, der reddede ham, da hans liv var i alvorlig fare, selv om sådan en bedrift var livsfarlig for hende selv. 

Under Davids flugt fik han på et tidspunkt mulighed for at dræbe Saul, men dette undlod han. De taler sammen og kommer til en form for forståelse. Saul indrømmer, at det er ham, der har fejlet, og at David skal være konge. Han skulle dog love ham, at han ikke ville dræbe hans slægt og efterkommere. Kort efter begik han selvmord, og David blev konge, idet han angiveligt regerede i 40 år. - Historisk set plejer han at blive placeret i 900-tallet, men - som så meget andet i Biblen - er dette ikke bevist.

Davids kroning

Det fortælles om den nye konge, at han førte Israel ud i sejrrige kampe, og at han indtog Jerusalem, hvor han derpå bosatte sig. Han opstillede den mystiske Pagtens Ark i en helligdom, og modtog åbenbaringer om det tempel, hans efterkommere skulle bygge til Jahves ære. Alt sammen pænt og hæderligt efter den tids normer, men eftertiden studser nu over et par af hans handlinger. Hvordan kunne denne mand, der angiveligt var "Guds udvalgte", få lov til at begå flere af de synder, der blev set som alvorlige? Nok var han en "Herrens Mand", men blakket var han altså ....

Da David forelskede sig i sin vens hustru, Bathsheba, kom han i en kattepine, for hun blev gravid. Formentlig for at redde både mor og barn for sig selv, sendte han sin ven i kamp, vel vidende at han sandsynligvis ville blive dræbt. Hans list lykkedes, og vennen, Urias, blev dræbt i kamp. Bathsheba blev hans hustru og fødte den senere så berømte og beundrede søn, Salomon, der blev konge efter sin fars død som 70-årig.

Det gøres dog klart, at på grund af Davids synd er det slut med at være det, man kunne kalde en bibelsk "lykkemand". Han forbliver konge indtil sin død, men hans søn Absalom gør oprør imod ham, hvilket fylder ham med stor sorg. David flygter fra Jerusalem, men kommer tilbage, da Absalom dør, gennemboret af spyd og pile, hængende i sit hår i et træ. Hans store planer om at bygge et tempel til Pagtens Ark bliver angiveligt bremset af Jahve selv, fordi han har forbrudt sig. Dvs. at nok er han ifølge Biblen - ligesom oprindelig Saul - "udvalgt af Gud", men det slutter ikke godt for ham, da han bryder moralens og religionens love. At hans slægt ifølge myten senere skal genrejses med et nyt skud på stammen - nemlig Jesus - eliminerer heller ikke hans skyld. Når "The Family"/"The Fellowship" bruger ham som billedet på ideal-manden, så mangler de en samlet vurdering af ham og hans liv. Nok kan man være "udvalgt", men udvælgelsen er ikke livslang, hvis man dummer sig og bryder de bud, der så at sige udstikker det gode, moralske menneskes vej. Dette har de valgt at se bort fra .....

Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)