Historie-studier giver så sandelig mange uventede oplevelser. Således havde jeg ikke ventet at læse om englændernes jødeforfølgelse i Middelalderen, for nok skete der mange slemme ting også før naziernes forbrydelser, men jeg havde aldrig hørt om alt det skrækkelige, Edward I (1239–1307) udsatte dem for. Han er bestemt ikke en farveløs monark, men på en eller anden måde, så er han ikke en af de konger, folk kender så meget til. Det gælder også mig, men hans tilnavn, "Longshanks" (dvs. "Langben"), vakte min nysgerrighed, idet hans andet "kælenavn", "Den skotske Hammer", forekom mig helt normalt for en kongelig person i sammenligningen. "Hammer" eller "Ben"? Ja, dér er "ben" da det morsomste og det for en mand, der var mere voldsom og krigerisk end så mange andre, som deltog i flere korstog, forestod regeringsreformer, etc., etc..
Det var hans samtid, der gav ham tilnavnet "Longshanks", for han var højere end de fleste mænd dengang. Eftersom korstog og "befrielsen af den hellige stad, Jerusalem" altså betød en masse for ham, bør man vel heller ikke undre sig over, at han havde et mindre kærligt blik for landets jøder. Man så dem jo som "Kristi mordere" og dermed kristne menneskers fjender.
William Erobreren/William I (c. 1028–1087)
Skriftlige optegnelser vedr. de første jøder, der var kommet til England, stammer fra 1070, dvs. under William I's/William Erobrerens regeringstid og 16-17 år, før han døde. Måske der også havde været jøder i England før da, men der mangler skriftlige beviser, så man regner 1070 for det år, hvor de slog sig ned i landet. Grunden til dette var, at han havde indbudt dem, da riget havde brug for pengeudlånere, og den slags arbejde var forbudt for de kristne indbyggere. Smart??? Ja, så absolut, men samtidig groft over for jøderne.
Jøderne passede vel sig selv og udførte det arbejde, man forventede af dem, i de næste par hunrede år, men så gik det løs: Longshanks, der jo var fanatisk i sin kristendom, ville have dem ud af landet. Det førte til hans forordning, "The Edict of Expulsion" i 1290. Inden da havde han forfulgt dem med en næsten nazistisk nidkærhed. For det første underlagde han de jødiske bankierer en særlig skat, da han manglede penge til et af sine felttog, samtidig forbød han dem at låne penge ud.
Ikke nok med det, men han tvang dem også til at bære en gul jødestjerne ligesom i Nazi-Tyskland. Noget, jeg ville have forsvoret kunne ske i England, men det gjorde det altså - ved kongeligt dekret ....
Desuden erklærede han dem for en trussel imod riget og forbød dem at bevæge sig frit omkring. Under hans horrible jødeforfølgelser blev alle jødiske familieoverhoveder enten myrdet i deres hjem eller arresteret og bragt til Tower. Ifølge hans førnævnte edikt havde de frist til den 1. november til at forlade landet, og mange rejste til Frankrig, der så udviste dem i 1306: jøder var uønskede og blev udsat for barske forfølgelser noget nær overalt.
Der er lavet mange sjove vittigheder om Moses, der ifølge Biblen skilte vandene. Hans legendariske indsats blev imidlertid også brugt imod jøderne, bl.a. i 1290, da den kaptajn, hvis skib de var på, overlod dem til druknedøden med ordene: "Kald på Moses! Det var ham, der førte jeres forfædre over Det Røde Hav!" Denne kynisme kostede imidlertid kaptajnen livet, for Edward blev forarget og lod ham arrestere samt hængt for dette jøde-mord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar