Boobytrap: Ted Bundy's skæbnekvinde

En af myterne omkring den infame seriemorder Ted Bundy er, at han myrdede kvinder, der mindede ham om én, der havde såret ham og hans forfængelighed ved at afvise ham i hans tidlige ungdom. Mordene på mindst 36 sagesløse kvinder skulle så være hans forskruede hævn over den person, han følte havde ydmyget ham, for den slags kunne Teds ego bare ikke klare.

Drømmepigen, Diane Edwards, med kort hår

Han havde oprindelig haft store planer om berømmelse og rigdomme, politisk indflydelse og magt, men da han på et tidspunkt fik dårlige karakterer under sine jura-studier, flippede han helt ud, selv om han tilsyneladende ikke opgav studierne. Det føltes imidlertid, som om den karriere, der skulle til, for at fastholde kærestens interesse, gled ham af hænde. For ham var studierne, drømmene om succes inden for snart sagt alle felter og forholdet til den pige, han havde forelsket sig i, forbundet med hans selvfølelse. Nu opdagede han, at han aldeles ikke var den succes-dreng, han så sig selv som, og som var den eneste version af personen Ted Bundy, hans ego kunne acceptere.

Det, der for ham var den attråværdige kærestes kendetegn - nemlig langt, glat, mørkt hår - ses bl.a. her på et fotografi af den ellers pressesky kvinde, der tilsyneladende blev Teds skæbnekvinde. I modsætning til Ted, der var født uden for ægteskab i en rodet familie, der måske var præget af både fattigdom og incest, kom hun fra en god familie og var kendt som en både intelligent og meget "classy" pige. Man kan sige, at for sådan én som Ted var hun en perfekt trofæ-kæreste, og det betød meget for ham, da succes og dens synlighed var det, han ønskede mest af alt. Kæresten stammede fra Burlingame i Californien, og hendes fulde navn var Diane Marjorie Jean Edwards, men hun er blevet kendt under pseudonymerne Stephanie Brooks og Marjorie. Ud over at man ved, hun fik en enorm betydning for ham, er der ikke megen viden om hende, for hun har - i modsætning til et par andre af hans kærester - holdt sig helt uden for det mediecirkus, der opstod efter hans retssag og dom. Fordi de fleste af mordofrenes udseende var som kalkeret over Dianes hendes billede, og man ved, hvilken betydning hun fik på ham, har hun imidlertid bevaret en sikkert komplet uønsket, men vedvarende berømmelse.

Diane Edwards var Teds første alvorlige forhold, men hun var en pige, som han slet ikke kunne leve op til. Ifølge senere oplysninger i forbindelse med Dianes interview i forbindelse med Dr. Al Carlisle's studie af seriemordere i 1976, "Violent Mind: The 1976 Psychological Assessment of Ted Bundy", var han umoden, ufokuseret, svag og ude af stand til at forsvare sig på en måde, hun anså for maskulin. Hun har imidlertid sagt, at en af de ting, hun oprindelig faldt for, var hans evne til at udtrykke sig med ord, både mundtligt og skriftligt. Ikke desto mindre kaldte hun ham en "people-pleaser", der ikke "would stand up for himself", og sådanne egenskaber har hun tydeligvis foragtet. At den slags skulle koste så mange unge kvinder livet er grotesk, men da han så sent som dagen inden sin henrettelse selv tillige forbinder sin mordlyst med seksuelle lyster og f.eks. advarer imod den måde, porno efter hans mening spiller ind i sådanne tendenser, tegner der sig nu alligevel et mønster, man har set både før og efter i mange mænds mord på kvinder. En interessant detalje omkring deres forhold, der også kan være betydningsfuld, er hans oplysninger om, at hun var den første kvinde, han var i seng med.

Ted og Diane kom sammen i omkring 1½ år, indtil hun ifølge ham ligesom "sivede" ud af hans liv, idet hun ophørte med at besvare hans breve. Da det gik op for ham, at hun ikke længere var interesseret, har det ligesom understreget hans opfattelse af sig selv som én, der ikke var den succes-dreng, han ellers havde troet. Begæret efter at gøre sig socialt var der stadig, og på andre måder har han sikkert haft meget høje tanker om sig selv samt har forventet, at andre så ham, som han ønskede at blive set. Han har sagt noget om, at han ville have hævn over hende, fordi hun havde skrottet ham, og da de på et senere tidspunkt sås igen et stykke tid, var det ifølge hans oplysninger denne gang ham, der angiveligt "sivede" ud af hendes liv. Passer det, eller er det bare en af de mange Bundy-løgne, han er kendt for? Det er vist aldrig blevet afklaret, og det virker ikke særlig troværdigt på mig, også fordi hun har fortalt, at hun brød med ham på en meget direkte måde.

En meget ung Diane, dvs. sandsynligvis fra før hun mødte Ted

Ved bruddet havde Diane ifølge sine egne angivelser altså været temmelig direkte, idet hun havde sagt, at nok holdt hun af ham, men han var bare ikke den type mand, hun ønskede sig. Desuden var der visse ting ved ham, der gjorde, at hun ikke følte sig sikker på, hvem og hvad han egentlig var. Hans forsøg på at få hende til at skifte mening, lod hende vist temmelig kold, for hun lod sig i hvert fald ikke presse til at genoptage det. Om hendes holdning skiftede for et kort interval på et senere tidspunkt, eller om det bare er en Bundy-fantasi, er som sagt ikke til at sige. Hvorom alting er, efter at forholdet til Ted var endegyldigt forbi, giftede Diane sig efter sigende, men der er ingen oplysninger om hendes ægteskab, navn som gift, eventuelle børn, karriere eller andet. Hendes anonymitet er gennemført på en imponerende måde, for man kan lige forestille sig den interesse, der kunne opstå omkring hende og hendes nuværende liv, bl.a. i forbindelse med bøger, artikler, dokumentarfilm samt Netflix's serie om Ted.

Stadig en nydelig dame, men nu uden den karakteristiske midterskilning, der blev så kendt, fordi den virkede som en form for morder-fetich. Når man samler det, man ved om hende, hendes baggrund og personlighed, så tegner der sig et billede af en kvinde, Ted skulle leve op til og ikke som ved hans mangeårige senere kæreste, Elizabeth Kloepfer/Kendall, der virker som én, der ikke helt levede op til ham, i hvert fald ikke intellektuelt. Det var ellers en af de egenskaber, han beundrede og måske ligefrem forventede hos dem, han omgav sig med. Diane gjorde ham ifølge hans egne udsagn usikker, (hvilket var noget, han hadede), men Elizabeth havde han tillid til, hvilket er ret ironisk, da hun var den første, der henledte politiets opmærksomhed på ham.

Elizabeth Kloepfer/Kendall var meget forelsket i Ted og har ikke haft den viden, der har fået hende til at stille spørgsmålstegn ved hans påståede bedrifter. Til gengæld fornemmede hun ret hurtigt i forholdet, at der var noget, der ikke rigtig var, som det skulle, men der skulle flere anmeldelser til, før politiet tog hende alvorligt.

Da de tre dødsdomme faldt i 1979, gjorde Ted alt for at forhale dommens udførelse. Under retssagen havde han giftet sig med en tidligere kollega, Carol Anne Boone, der simpelthen nægtede at tro på anklagerne imod "sin kanin", som hun kaldte ham. De havde truffet hinanden, da Ted havde et job ved The Washington State Department of Emergency Service i 1974. Her "hjalp" han bl.a. med at efterforske sine egne mord, hvilket er dybt ironisk, men typisk for hans frækhed. Formentlig har han gjort, hvad han kunne for at forplumre efterforskningen.

I 1974 havde han forsøgt at kidnappe den 18-årige Carol DaRonch, men hun fik vristet sig løs, og hendes vidneudsagn sendte ham i fængsel i 1976 efter at være blevet arresteret i 1975. Som man kunne forvente af ham, benægtede han dog forbrydelsen og sagde desuden mange mindre pæne ting om hende i årene fremover. Sammen med hans ekskæreste Elizabeth Kloepfer/Kendall var hun dog en virkelig heltinde i dramaet, medens Carol Anne Boone var en lettroende nar, der tilmed var så forgabt i ham, at hun fik en datter, Rose, med ham, der sørme var avlet på dødsgangen. Da han i dagene inden sin henrettelse i den elektriske stol den 24. januar 1989, pludselig begyndte at tilstå de mange mord, han hidtil havde benægtet, blev hun så skuffet, at hun lod sig skille fra ham. Grunden til disse tilståelser var selvfølgelig, at han troede, han kunne købe tid ved at stille efterforskerne nye oplysninger i udsigt, men den gik nu ikke, for henrettet blev han.