Mærkeligt nok er der en hel del, der tyder på, at den colombianske seriemorder Luis Alfredo Garavito (født den 25. januar 1957), der er dømt for at have myrdet omkring 138 drenge, kan have gjort dette for at føle et nærmere tilhørsforhold til dem, der blev hans ofre. Det er i hvert fald sådan, jeg tolker det faktum, at han efter mordene ofte/som regel stablede ligene op til "te-selskab" med ham. Umiddelbart lyder det vanvittigt, for døde mennesker drikker nu engang ikke te, men dette kan have repræsenteret en form for familie-hygge, som han søgte. Hans tilnavne er "Bæstet" eller "Dyret" og "Fedtmule", og han virker da også både latterlig og fjollet samt bestialsk, for han var ikke bare te-drikker, men dyrkede også nekrofili og voldtægt. Man ved, at selv om han er dømt for at have myrdet 138 drenge, så er der i virkeligheden nok dobbelt så mange, der er døde for hans hånd.
I betragtning af, at der åbenbart findes seriemordere overalt på denne planet, så er det interessant, at nogle af dem tydeligvis føler sig knyttet til deres ofre. Det gælder ikke bare Garavito, men også sådan en dybt perverteret mand som f.eks. amerikaneren Samuel Little (1940-2020). Han var angiveligt søn af en prostitueret, hvilket er blevet brugt som årsag til hans mange kvindemord. Noget, jeg dog ikke ser nogen logik i, men sådan er det ofte med "forklaringerne" på disse kvindemordere. Hvorom alting er, så skabte han portrætter af de omkring 93 kvinder, han har tilstået at have myrdet, og hvoraf de fleste formentlig var sex-arbejdere. Efter hans opfattelse havde han og hans ofre stadig en eller anden form for fortsat positiv forbindelse. Han mente ikke, at disse mange kvinder, hvis liv han havde stjålet for at skaffe sig selv nogle minutters seksuel fornøjelse, bar nag til ham. Nej da, ikke efter hans opfattelse, og på grund af denne tolkning, blev han også altid vred, hvis efterforskerne så meget som antydede, at det, han havde gjort ved sine ofre, var simpel voldtægt. Sådan kunne han slet ikke se det, og han blev meget fornærmet, når man påpegede denne forbrydelse.
Ligesom f.eks. Little fulgte Garavito et fast mønster, hvor ofret - nemlig fattige landbobørn - blev lokket med ind på en mark efter en længere spadseretur, som han vidste ville udmatte dem, sådan at de var nemmere at overmande. Inde på marken myrdede han dem og placerede deres lig, som om de deltog i et imaginært og dybt uhyggeligt te-selskab. Når han blev træt af "legen" med netop disse myrdede børn, skaffede han sig nye, og så gentog processen sig. Det er på samme tid både personligt og upersonligt, og det virker nærmest manisk, hvilket gør det endnu mere grotesk. At han var blevet seksuelt og følelsesmæssigt misbrugt i barndommen er der tilsyneladende ingen tvivl om, idet hans stærkt alkoholiserede far havde voldtaget ham og tvunget ham til forskellige handlinger med andre udenforstående. Han blev mobbet i skolen og havde ikke rigtig nogen venner, bl.a. fordi faderen forbød det. Da han var omkring 11 år gammel, tog faderen ham ud af skolen, fordi han ville have, at han bidrog til familiens underhold. Det førte til nye sex-angreb, bl.a. fra en nabo, men på nogenlunde samme tid opdagede han sine egne pædofile tilbøjeligheder.
Ind imellem søgte han sammen med kvinder, som han dog ikke altid lader til at have haft et seksuelt forholdt til, men hvis eventuelle børn han var venlig og kærlig imod. Hvorfor nu det, når han voldtog og myrdede andre? Jeg tror, det skyldes et overmåde stærkt ønske om at virkeliggøre en illusion om det velfungerende familieliv, han aldrig selv havde oplevet. At han havde udviklet en psykisk sygdom, er der ingen tvivl om, og han gik ud og ind af mentalsygehuse, forsøgte selvmord og hørt oftere og oftere "stemmer i hovedet". Hans torturmetoder lignede efterhånden dem, hans far havde brugt imod ham, men når han mishandlede et barn, blev han grebet af anger, bad voldsomt for sit døde og mishandlede offer. At han var kuleskør er der ingen tvivl om, bl.a. fordi han med tiden blev Hitler-tilbeder og ytrede beundring for kz-lejrene. Han opsøgte alle mulige okkulte personer, dyrkede Satanisme, etc., etc.. På den ene side er det umuligt at ikke afsky ham som det uhyre, han er, på den anden side er det lige så umuligt at ikke føle medlidenhed med ham som det mishandlede barn, han var fra begyndelsen af. Efter min mening undskylder eller forklarer det ene dog absolut ikke automatisk det andet.
Garavito var god til at skifte udseende, og han var som en kamæleon i sit samvær med andre. Efter en ulykke havde han imidlertid fået en fysisk skade, der var med til at identificere ham: han blev halt. Selv om mange børn forsvandt, så var der dog ikke rigtig nogen opmærksomhed omkring det før 1997, hvor man fandt en massegrav med 41 børn. I 1999 var der en hjemløs mand, der reddede en dreng fra Garavito, og han blev arresteret den 22. april samme år. Inden længe blev han afsløret som "La Bestia" og idømt 1.853 år og 9 dages fængsel. Jeg vil sige, at det ikke var én eneste dag for meget, men hans dom blev ændret på grund af de colombianske 40-års-regler. Ingen kan sidde i fængsel længere end 40 år, og senere blev dommen yderligere reduceret til 22 år. Dvs. at han på et tidspunkt formentlig vil blive frigivet, hvilket forekommer mig lige så grotesk, som hvis Samuel Little, (der døde i fængslet i 2020), var blevet løsladt. Der kan være sket dem skrækkelige ting i barndom og ungdom, men det tæller ikke på nogen måde som en løsladelsesgrund ....
https://chameleontruecrimestories.com/the-depraved-murders-of-138-boys-c34802669750
https://www.britannica.com/biography/Luis-Garavito
https://medium.com/the-mystery-box/the-beast-luis-garavito-6b6418852e51
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar