Respekt for andres legeme

Denne mand, Thomas Gotthard, har studeret til og har virket som præst i den danske folkekirke. Minimumsforventningerne til en person, hvis levebrød det er at præke religion, og som tolker Biblen for sine medmennesker, må være at føle et vist ansvar over for den bog, der er grundlaget for hans virke: BIBLEN. Hvordan kan en præst forsvare, at han ikke bare har brudt to af de såkaldte ti bud, nemlig nr. 5 og 6 samt måske også nr. 9, hvis den elskerinde, han er så forelsket i?

1. Jeg er din Gud. Du må ikke have andre guder.
2. Du må ikke misbruge Guds navn.
3. Du skal holde hviledagen hellig.
4. Du skal ære din far og din mor.
5. Du må ikke myrde
6. Du må ikke bryde ægteskabet.
7. Du må ikke stjæle.
8. Du må ikke vidne falsk mod din næste.
9. Du må ikke begære din næstes hustru.
10. Du må ikke begære de ting, der hører din næste til

Jeg læser om adskillige - jeg fristes til at skrive mange - amerikanske mordsager, hvor lemlæstelsen af et mordoffer indgår som noget næsten "naturligt", og jeg undrer mig, for én ting er at berøve en person livet, fordi vedkommende støder eller truer én, noget ganske andet at skære vedkommende op som et slagtedyr. I de fleste tilfælde virker det ikke som noget af praktisk værdi, f.eks. som led i et forsøg på at skjule forbrydelsen, men snarere som en yderligere nedværdigelse af den døde. Hvorfor nu det, når spredningen af de jordiske rester jo bare skaber mange flere gerningssteder, der hver især kan føre til en afsløring af mordet? Finder man en fod i Jylland og en arm på Fyn samt et hoved på Sjælland, så vil der komme langt større fokus på afdøde og dermed også på hans/hendes morder, da hver enkelt fundet legemsdel sætter gang i en udredning. Ergo: dumt, hvis man ønsker at skjule mordet ....

Når man ser billeder af den myrdede i denne sag, nemlig Maria From Jakobsen, undrer man sig over, hvorfor hendes mand dog ville myrde hende. Umiddelbart virker hun som en både køn og sød kvinde, der ikke har fortjent at blive myrdet og smidt væk som affald i lemlæstet tilstand. Det med "fortjent" er jo altid noget subjektivt, men det spiller nu alligevel ind ved mordsager. og hans forklaring om, at mordet skete, fordi han tidligere havde været igennem en skilsmisse og ikke mente, at han kunne klare/orkede endnu en. 

Ifølge en avis har han forklaret, at beslutningen om mordet førte til en indre, moralsk kamp, men at han tvang sig selv til at udføre det, så han kunne få fred for sin hustru. Magen til selvcentreret pladder skal man lede efter, for det fratager Maria en egenværdi og forvandler hende til et objekt, hvis liv er afhængigt af hendes status i hans liv. - Er denne "Guds Mand" sindssyg? Det lader ikke til at være tilfældet i almindelig forstand, meeeennn hvordan kan han ikke være skør???

De har to børn sammen, og han har formentlig været med ved deres fødsel, hvilket under normale omstændigheder burde indgive ham en form for respekt for den krop, der har født hans børn, og som han altså har plejet intim omgang med. For mig er der tale om en enormt forræderi, der ikke på nogen måde kan undskyldes - og da slet ikke med de søforklaringer, Gotthard er kommet med. Én ting er at dræbe og partere en fremmed, der truer én fysisk, men én, der står en så nær, som hun stod ham, burde være helliget, hvad enten han er vild med en anden eller ej. Han er en ung mand og en nar, hvilket desværre ikke er en sjælden kombination, når det gælder sex og parforhold, men denne sag er ekstra uhyggelig, fordi den er så grov. 

Dette mord overskrider visse grænser for, "hvad man gør" mod én, man er forbundet med gennem børn og samvær, og som - ifølge hans egne oplysninger -  ikke havde gjort noget for at berettige ham til en voldelig gerning. Ifølge oplysningerne i sagen truede hun ham ikke fysisk eller angreb ham verbalt, så da han slog hende i hovedet med en sten, var det ikke bare et overgreb, men også en skændselshandling. Ikke bare hendes liv, men også deres forhold gennem flere år er ligesom blevet udraderet på grund af det, han gjorde.

Den charmerende, unge "Guds Mand" tog ikke bare sin kones liv, men nedværdigede hende yderligere ved det, man må kalde "usømmelig omgang med lig". Først opbevarede han hende i en fodertønde på sin ejendom, hvorpå han kørte hende til en forladt ejendom, hvor han overhældte hende med 45 l saltsyre og ni kilo kaustisk soda, som han havde købt en uges tid før. (Noget, der iøvrigt beviser, at mordet var planlagt og da slet ikke var et affektdrab). Et par dage efter kørte han den døde til en jagthytte, hvor han begrave hende, men senere gravede hende op igen, så han kunne partere hende. De forskellige dele anbragte han i to mindre fodertønder, der blev kørt til et sted omkring Roskilde. Her brændte han hendes kropsdele i en zinkbalje og begravede så nogle af knoglerne et andet sted. 

Denne gentagne opgravning og ophugning, saltsyren, osv., osv. tyder efter min mening på, at han har fået noget særligt ud af i den grad at kunne skalte og valte med hendes lig, som han vil: at gøre med hende, hvad han har lyst til og uden hendes mulige indsigelser. For mig tyder disse handlinger på et narcissistisk behov for total kontrol, hvilket gør tanken om hans dom meget bekymrende. Han er blevet idømt 15 års fængsel for noget, der andre steder i verden giver meget mere. Disse 15 år vil formentlig blive nedsat på grund af "god opførsel" i fængslet, for den type er han. Dvs. at om en 10-12 år så kan man se ham sidde på en café og nyde en Cappuccino eller andet sammen med mennesker, der aldrig kunne finde på at handle sådan, og det er altså en afskyelig tanke. En person, der kan gøre den slags som det, han har foretaget sig imod sin kone, bør aldrig blive sat på fri fod igen. 

Det vrimler som sagt med afskyelige mordsager i USA, men en af dem skiller sig nu ud, nemlig mordet på den kønne, danske stewardesse Helle Crafts (1947-1986), der var gift med piloten Richard Crafts. De havde tre børn, men ægteskabet haltede, og Helle havde indledt en skilsmissesag samt havde pudset en privatdetektiv på sin mand. Denne havde opsnappet fotos af Richard, der kyssede en anden kvinde, hvilket jo var perfekt for Helle i en skilsmissesag. Vidste Richard, at hun planlagde at forlade ham? Den den 18. november 1986 forsvandt hun i hvert fald. Ingen vidste tilsyneladende, hvor hun var, og han gav forskellige forklaringer på hendes forsvinden til hendes mange venner samt danske familie. Den 1. december blev hun meldt savnet, og så rullede bolden, for efter en intens eftersøgning fandt politiet ud af, at Richard havde myrdet hende, puttet hende i en dybfryser og derpå pulveriseret hendes stivfrosne lig i en flishakker. Man identificerede hende på bittesmå fysiske rester som negle, hår og den slags, og Richard blev idømt 50 års fængsel for mord og ligskænding, men blev løsladt i 2020 på grund af "god opførsel".

Det dér med "ligskænding" synes jeg ikke skal være noget, man tager let på. Jeg mener virkelig, at mordere som Richard Crafts og Thomas Gotthard har udsat deres døde hustruer for noget dybt nedværdigende, der gør deres forbrydelse meget værre. Ingen af disse to mænd har handlet i affekt, men har været velforberedte, fulde af morderiske planer og totalt nådesløse, hvilket i mine øjne i sig selv er en skændsel, der betyder en alvorlig forværring af forbrydelsen.

I den danske Straffelov står der: 

Straffeloven § 139

    § 139 Den, som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
    Stk. 2. På samme måde straffes den, som gør sig skyldig i usømmelig behandling af ting, der hører til en kirke og anvendes til kirkeligt brug.

https://www.dagens.dk/indland/derfor-skulle-maria-doe 

 

https://ekstrabladet.dk/krimi/maria-mysteriet-saadan-laegger-politiet-puslespillet/8419212 

 

https://www.bt.dk/danmark/lemlaestet-lig-fundet-i-mose 

 

https://www.newtownbee.com/01302020/richard-crafts-moved-to-homeless-shelter-for-veterans/ 

 

Wikipedia