Min interesse i religion går først og fremmest på den virkning, de forskellige trosretningeer har haft på samfundet. Foreløbig har der vist været omkring 4.000 guder i verden, og det tal tror jeg er sat lavt, sådan at der i virkeligheden har været mange flere.
Man kan undre sig over, hvordan folkeslag, der gennem mange generationer har tilbedt kraftfulde og farverige guder som de nordiske Odin, Freja, Thor, etc., kan skifte over og blive kristne. Det viser nogle interessante ting om den menneskelige natur, som vi burde studere indgående. Noget andet, man må studse over, er forandringerne i tolkninger af de enkelte gudeskikkelser: "gode" bliver "onde" - eller omvendt. Nogle får større betydning, andre mindre, selv om de måske startede med at være almægtige. Alt dette spejler efter min mening samfundsændringer, som vi måske endnu ikke helt har kortlagt, bl.a. fordi vi er forblændet af det, vi tror, er "naturligt" eller "historisk berettiget". Dette forekommer mig særlig interessant i forbindelse med kvindelige guder, profeter eller apostle, for her kan man bare ikke se bort fra, at ideologien omkring dem afspejler radikale samfundsændringer, der måske har været længe undervejs.
Denne duo kender vi, for i vor kultur er vi blevet præsenteret for utallige billeder af Jomfru Maria, der fødte Jesus, angiveligt efter et besøg af den såkaldte Helligånd, men hvad med de andre Maria'er, der omgav ham som voksen i tiden lige inden korsfæstelsen? Ud over hans mor er der jo trods alt tre andre i Det Nye Testamente, nemlig 1) Maria Magdalene, 2) Maria Salomé og 3) Lazarus' søster, Maria Betania. Den mest interessante af disse Maria'er er afgjort Maria Magdalene, der lader til at have stået Jesus virkelig nær. Hun har ligefrem sit eget evangelium, der dog ikke er blevet optaget i den Bibel, vi kender i dag. Evangeliet regnes nemlig for et af de apokryfe skrifter på græsk, der blev udeladt i den samlede bibel, fordi de ikke passede til de kristne doktriner, der blev udviklet gennem tiden. (Der er imidlertid kommet en oversættelse af den oprindelige, koptiske 400-tals-tekst ved danskeren Marianne Aagaard Skovmand, der f.eks. kan fås på SAXO. Her skal man så huske på, at evangeliet ikke er komplet, da der mangler forskellige passager samt indledningen).
Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er sket en tidlig patriarkalsk funderet social status- og værdi-ansættelse gennem religionen. Faktisk tror jeg, at en af de monoteistiske religioners hovedfunktion har været at definere mænd og kvinder som samfundsvæsener, bl.a. gennem de roller, de tildeles i forbindelse med Guden, dvs. i dette tilfælde Jesus. Derfor overrasker det mig heller ikke, at der fortælles om stridigheder mellem apostlen Simon Peter - den senere Sankt Peter - og en kvindelig discipel, nemlig Maria Magdalene. Apostlen er simpelthen jaloux over den status, Maria Magdalene har, men bliver irettesat af Jesus. Hun er da også en meget betydningsfuld person i hans følge, idet hun tager med rundt omkring ligesom de mandlige disciple.
Hendes navn nævnes ialt 12 gange i Biblen, men interessant nok aldrig - som ofte
med andre kvinder - i forbindelse med deres far, bror, mand eller søn.
Hun er sig selv, og træder frem i sit eget navn som et æret individ med sin egen historie og betydning. Ikke nok med at hun bliver nævnt alle disse gange, men hun deltager også i det, man kunne kalde "top-begivenhederne". Således befinder hun sig ifølge alle fire evangelier på Golgatha langfredag. Desuden er hun beskrevet i Matthæusevangeliet som den sidste, der forlader den korsfæstede. Ud over dette, er hun også den første ved graven påskemorgen.
Den allerførste gang, Maria Magdalene nævnes, er i Lukasevangeliet kap. 8,2, idet hun er en af de kvinder, som Jesus helbreder for onde ånder. Således fortælles det, at Jesus drev syv dæmoner ud af Maria
Magdalene, og det er såmænd de syv dæmoner, der i middelalderen bliver til de syv
dødssynder. Mere interessant er det dog, at hun ifølge den senere slutning på Markusevangeliet, nemlig kapitel 16,9, er den første, der møder den genopstandne Jesus. Det er hun også i Lukasevangeliet kap. 20,1-18. I de synoptiske evangelier og i Første Korintherbrev kap. 15 tildeles denne vigtige rolle til gengæld hendes "rival", den mandlige discipel, Peter.
Hvilken tolkning kom først? Tjaaahhh, man kan jo gætte, og jeg gad nok vide, om Maria Magdalenes besynderlige sammenblanding med den i virkeligheden navnløse "skøge", der ifølge Lukasevangeliet kapitel 7,36-50 grædende vasker Jesu fødder, salver dem og tørrer dem med sit hår, har forvirret begreberne og forvrænget beretningen, så der er gået kuk i persongalleriet, for det kan vel ikke tænkes, at den patriarkalske samfundsorden bevidst har valgt at dele kvindekønnet op i de bekvemme "luderen og madonnaen"-grupperinger? Dermed er den fremtrædende Jesus-discipel Maria Magdalene i hvert fald
blevet forvandlet til noget helt andet, end det hun ellers fremstilles
som i de forskellige evangelier. Kirkefaderen Augustin (død 430) kaldte
hende således "Apostlenes Apostel" uden antydning af referencer
til den såkaldt "syndige kvinde", der vasker Jesu fødder. Det er også
interessant, at Østkirken tolker hendes skikkelse helt anderledes end
Vestkirken, der går ind for luder-/madonna-symbolikken.
I ciklen: denne kvindelige - eller meget kvindagtige - figur i Leonardo DaVincis "Den Sidste Nadver" bliver af nogle anset for at være Maria Magdalene, der sidder ved siden af Jesus. Det er da også en position, hun er berettiget til som enhver anden fremtrædende discipel og apostel, der er med til at udbrede hans lære.
De fleste forestiller sig nok Biblen som et oldgammelt
samlet skrift, der er nedarvet gennem mange generationer, men det er ikke rigtigt. Tværtimod kan man sige: MANGE har ført pennen, da den blev til, og det bærer den så sandelig også præg af både i holdninger og skrivestil ...
Er Biblen fiktion eller faktion? Ifølge myten blev Det Gamle Testamente
skrevet af Moses, men dér kommer
man så ud for det problem, at der ikke er håndfaste beviser på, at han
nogensinde har eksisteret, men - sat på spidsen - gælder dette jo stort
set ALLE bibelske personer, inklusiv Jesus. Vi ved, at den er en antologi af forskellige
religiøse tekster fra det fjerde århundrede, der oprindelig blev
skrevet mellem det tiende århundrede f.Kr. og det første e.Kr.. Inden
det fjerde århundrede bestod det, vi forstår ved Biblen, af løse
dokumenter, der blev samlet og ordnet som et enkelt bind, der blev kendt
som Biblen.
Rembrandt van Rijn, painting of Moses Breaking the Tablets of the Law, 1659
Modsat de kristnes hellige skrift, Biblen, blev Koranen angiveligt åbenbaret for Muhammed af ærkeenglen Gabriel gennem et forløb på ialt 22 år og derpå nedskrevet som én samlet bog i 114 kapitler. En vigtig pointe her er, at Muhammed var analfabet og derfor ikke var i stand til selv at "finde på" teksten, hvilket man må indrømme giver Koranen en større historisk troværdighed end Biblen. Hvordan den end er blevet skabt, så udgør den ikke et sammensurium af såkaldt "hellige", men redigerede tekster.
Ingen "retter" eller udvider altså Koranen, men Biblen er et stort kludetæppe af rettelser og ændringer gennem mange århundreder. Går man til den ældste samlede udgave af Biblen, "Codex Sinaiticus", mangler der f.eks. en meget vigtig detalje, der ellers er totalt afgørende for kristendommen og den kristne tro, nemlig Jesu genopstandelse. Den mangler såmænd også i Markus-evangeliet, og det giver anledning til mange bekymringer for troende, for kom dette evangelium før Matthæus-evangeliet, hvor genopstandelses-episoden er? Hvis det kom først - dvs. i forhold til Biblens anerkendte evangelier - så sættes der unægtelig spørgsmålstegn ved selve genopstandelsestanken, ligesom det sker ved sammenligninger med Codex Sinaiticus.
Den ældste skrift tæller nemlig som den originale, ikke-redigerede og må derfor ses som den, der kommer sandheden om de forskellige begivenheder nærmest. Det lader til, at de fleste forskere nu regner Markus-evangeliet for det ældste, så ikke bare Codex Sinaiticus, men også Biblen, som vi kender den, har altså en beretning om Jesu død, der ikke omfatter en genopstandelse.
Desuden er de "engle", der optræder som en vigtig detalje i vores nutidige opfattelse af begivenhederne omkring korsfæstelsen, her bare ukendte mænd ved graven, der skræmmer kvinderne, der er kommet for at salve Jesu lig, så de flygter. Der er altså masser af indbyrdes forskelle mellem de fire evangelier, og det er tydeligt, at historien er blevet revideret og udbygget op igennem århundrederne. For mig at se er der tale om en (social) fantasi over det, der udgjorde kristendommens fundament: Jesu død. Dvs. at beretningen tog farve af samfundet og de love, der gjaldt dér. Dette kender vi også fra andre religioner verden over.
Noget andet, der efterhånden er blevet mytologiseret, er Jesu forhold til Maria Magdalene. Ifølge nogle middelalder-legender var de gift og fik i hvert fald ét barn, nemlig en datter, der måske endda vandt indpas i det franske kongehus. Ideen om dette giver i hvert fald de franske konger en legitimitet som ingen andre. Hvordan det nu end forholder sig, så er der rigtig meget, der tyder på, at hun sammen med de mandlige disciple har haft en
fremtrædende rolle og tillige lederposition i den ældste kirke. I de apokryfe skrifter fortælles der om hendes lange, fortrolige samtaler med Jesus. Hun fremstilles som en legitim leder og fortolker på linje med de mandlige disciple.
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar