Løve-manden ....

 

Ingen kan påstå, at polakken Stephan Bibrowski (1890–1932) havde grimt, glansløst eller bare fedtet hår. Tværtimod var det ualmindelig flot i både farve og tykkelse. Det eneste problem var, at det i bogstaveligste forstand dækkede HELE hans i øvrigt flotte og meget velproportionerede krop. Barnets blonde hår fra top til tå forskrækkede efter sigende hans mor, da hun så sin lille, nyfødte søn for første gang efter fødslen, og hun reagerede prompte ved at sælge babyen til en mand, der gjorde det i freak-shows. Inden den lille havnede i USA, blev han vist frem over hele Europa, idet hans kunstnernavn var "Lionel the Lion-faced Man".

I virkeligheden var han ikke den vildmand, han så ud som. Tværtimod kan man sige, for han var kendt som en blid og mild mand, hvilket han også forsøgte at demonstrere gennem sin optræden i cirkus-manegen, hvor han bl.a. viste nogle gymnastiske øvelser. Han ville dog sikkert have kunnet gøre sig godt i horror-film, hvor man jo trist nok har dyrket det aparte legeme, idet handicaps ses som en indikator af skrækkelige personlighedstræk. At hans tilstand skyldtes sygdom, der ikke i mindste måde var selvforskyldt, ved man jo nu, og der har også været andre - både mænd og kvinder - med den samme lidelse, nemlig Hypertrichosis.

Efter at have opnået succes og berømmelse tog Lionel til Berlin engang i 1920'erne, og her døde han af et hjerteslag, bare 42 år gammel.

 

https://allthatsinteresting.com/stephan-bibrowski 

 

https://www.bklynlibrary.org/blog/2021/06/03/lionel-lion-faced-man 

 

https://m.facebook.com/RipleysBelieveItorNot/photos/meet-stephan-bibrowski-1891-1932-better-known-as-lionel-the-lion-faced-man-he-wa/10151380472676379/ 

 

Wikipedia

 

Ovartaci, the painter who changed his sex not to go mad: "When the Soul Travels Within"

 

Was he crazy? A genius? Well, somehow he was both, the one who called himself Ovartaci, but started his life in 1894 as Louis Marcussen, the strange son of a Middle Class family in a small town in Denmark, Ebeltoft. That is, he himself saw his true birthday as the 22nd of July 1951, i.e. the day when he cut of his penis. From now on he considered himself what he called a "virul", a third gender or another sort of woman than the natural one. 

When he was a 31 years old painter's assistent he and a friend had gone to Argentina, but something happened that turned this healthy young man into what the doctors saw as a raving madman. He himself considered this new personality of his something quite natural although it frightened him to feel under the command of electricity and electrical outlets. However, diagnosed as a skizophrenic, he was committed to an asylum in Risskov in Denmark and here he started to paint, to make iron sculptures, to write and to talk of his many religious and philosophical visions. The more he did on these lines the better he felt.

 

He also used the names Yvoritaci and Puparpasta, but became famous as Ovartaci. People who knew him as a boy have told that he always was "strange", but now he became more than that, as he e.g. professed himself a prophet and even stated that he had lived more than a 1000 lives already. However, he had had visions of his fame as a painter even before trying his hand at painting. 

In the beginning his motifs were naturalistic renderings of flowers, etc., but then he started to paint his visions. This made him famous and a much-admired artist which was something quite unique for a mental patient at that time. However, he came to commit a sexual offense against one of his papier maché dolls that unfortunately was watched by the neighbours who didn't like what they saw. New restrictions were enforced upon him, but he consoled himself by painting even more and today we have more than 2000 extremely personal and unique paintings by him in the museum for the art of former mental patients by the hospital in Risskov. 

Ovartaci dug deep into mythology, Eastern religions and his own perception of his many earlier incarnations. According to him he had lived as a butterfly in Spain, the daugther of Chinese emperors, a warrior in Africa who was killed by a lion, etc., etc., etc.. He most often chose to paint women and for a long time it was his absolute wish to become a woman himself. After he had emasculated himself by cutting off what he called his "petil" he became even more prolific - also more devious as he built himself a sort of helicopter in order to flee the hospital. When the stupid thing didn't take off as he had planned he became very disappointed and bitter, but with time he came to find his stay in the hospital more and more endurable. 

It seems that his art almost healed him, also of many of his delusions so that he grew more and more "normal" with age. He died in 1985, 91 years old and after 56 years in mental hospitals, but still a great and quite unique artist. 

 

http://flix.dk/

 

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=623

 

Wikipedia 

 

"The Burka Women": Poem by Else Cederborg

 

The door and the hand

one locked, one to open it

 

the heart and the head

one to feel and one to discern

 

The sex, the tenderness of the flesh

everything locked and barred

kept imprisoned behind stolen rights

lots of doors, a few hands

many hearts and some heads

but no solutions - yet

 

@ Else Cederborg

 

SCUM!!!!

 

SCUM AND VALERIE FOR PRESIDENT ....

One of the most prestigious Prizes of Scandinavia is The Nordic Counsel's Literature Prize. One might say that it's some sort of kid sister of The Noble Prize as it's very highly thought of and actually equals a seal of approval. Some years ago the prize was awarded the young Swedish author Sara Stridsberg (b. 1972) for her novel "The Dream Factory" (2006) about the American Valerie Solanas (1936-88) who wrote the radical feminist manifesto SCUM in the late 1960'ies. In 1968 she shot the artist Andy Warhol who survived, but as a changed man. The reason for this may be that he, who had used her for two of his movies, didn't read her script and even lost it. She never forgave him and even after having served a sentence of three years she kept harassing him over the phone.
As a young girl she was raped by either her father or her stepfather and subsequently fled her home, surviving as a prostitute. When she at some point went to college to study psychology it became evident that she was a very, very intelligent woman. Perhaps because of her troubled past she left college for New York and dreams of artistic fulfillment. However, her major work, SCUM, didn't bring her what she wanted: a society without men! In 1988 - one year after the death of Andy Warhol - she was found dead in the room she had rented in a scruffy hotel in San Francisco. Her life had been exceedingly difficult as she also did drugs and thus had to prostitute herself in between being hospitalized in mental hospitals.
Sara Stridsberg has also written a play on the life of this troubled woman, "Valerie Solanas for President of USA". She even translated her manifesto, SCUM, into Swedish so she has become an expert on Valerie Solanas.

Den "sexede" død

 

OK, et lig er blevet fundet på gulvet, og området er blevet aftegnet. Den slags har man set før, og man ved, at sådan noget som mord og overfald forekommer, selv om det er trist. Måske man væmmes og ser væk, eller også kan det være, at man gribes af medlidenhed med afdøde, eventuelt fordi man kender vedkommende personligt. Nogle personer føler dog ikke afsmag for sådanne scener, men ikke bare søger dem: de skaber dem selv, enten i det virkelige liv eller i film, der omhandler mord og mordere. Den sidste type kan muligvis være vild med det, vi har hørt omtalt som "snuff-film". Ifølge Snopes findes de ganske vist ikke i virkeligheden, men meget taler for, at denne bedømmelse DESVÆRRE ikke er rigtig, og at de er en del af markedet.  Jeg er i hvert fald ikke overbevist ....

Definitionen på en ægte snuff-film er, at den i virkeligheden er en dokumentarfilm, der viser et mord, som en eller anden begår imod et forsvarsløst offer. Hvis sådanne film ikke eksisterer, vil det være en glædelig overraskelse for mig, der har hørt om dem i årevis, og som hader tanken om den slags, både som realitet og som fantasi. Ser man tortur og mord i film, der er indspillet til det almindelige marked, så er der ikke tale om en snuff-film, for de døde spiller døde, og morderne spiller mordere. I de ægte snuff-film spiller de medvirkende ikke, de agerer ved at udføre handlinger i virkeligheden: mordere myrder, og døde er rigtig, ægte døde.

Hvis Ted Bundy og andre som ham havde optaget deres perverse sex-mord og f.eks. gemt dem som videoer, så ville de have været dokumentarfilm, der samtidig er snuff-film. De ville også have været uomtvisteligt bevismateriale, der ikke ville kunne bortforklares, selv ikke af en psykopat og løgner som Ted Bundy. Når det i stedet for den slags film drejer sig om film, der er skabt af filminstruktører, så er der ikke tale om snuff-film. Forskellen er enorm, men det er mit indtryk, at mange blander disse film-genrer sammen. Ligesom med f.eks. visse science fiction-film, der fortæller historier om rummet og rumvæsener, opfattes de som billeder af virkeligheden uden at være det.  

Direktøren for The Institute for the Advanced Study of Human Sexuality, Ted McIlvenny, og også ansvarlig for opbevaringen af 289.000 pornofilm samt 100.000 sex-videoer har sagt, at han i sin lange karriere kun har set tre optagelser, der virker ægte på ham. To af disse tre tilfælde viste angiveligt ægte scener, men ikke planlagte handlinger: 1) en fyr døde af et hjerteanfald under indspilningen af en S&M-scene, og 2) en anden kom til at kvæle sig selv under en auto-erotisk handling. 3) Den tredie er totalt grotesk, og jeg håber sandelig ikke, at den er ægte. Samtidig er det yderst foruroligende, hvis den afspejler en sand fantasi: "Ted
McIlvenny says the third film involving an actual death was a bizarre religious number from Morocco in which a hunchbacked kid was torn apart by wild horses while men stood around and masturbated. Sick, but not intended as commercial pornography."

Bare tanken om noget sådant er ækel, men jeg må indrømme, at mange ægte sex-mord indeholder elementer, der er lige så modbydelige. Det med de masturberende mænd gør sceneriet totalt grotesk, men lige den side af sagen, skulle såmænd ikke undre mig, for mandlige mordere har gjort lignende ting under de verificerede mord, de har begået. Intet kommer nok bag på mig efter at have læst om så mange mord, men jeg kommer aldrig til at forstå fænomenet. 

 

https://www.reddit.com/r/UnsolvedMysteries/comments/jeaqqm/in_regards_to_the_long_island_serial_killer/

 

^{https://www.snopes.com/fact-check/a-pinch-of-snuff/} 

 

https://www.justwatch.com/us/movie/snuff 

 

https://www.straightdope.com/21342314/is-there-such-a-thing-as-a-snuff-film 

 

https://boards.straightdope.com/t/on-snuff-films-and-jack-kervorkian/24595 

 

https://www.straightdope.com/21342314/is-there-such-a-thing-as-a-snuff-film 

 

Wikipedia 

 

Blotteri og andet af samme skuffe

Det var nok ikke lige sådan, blotteren havde forestillet sig at hans blottede lem ville blive bedømt .... Han troede formentlig, at det ville vække fryd blandt div. kvinder at se den af hans legemsdele, som han selv sætter højest, men sådan gik det altså ikke. Faktisk kan en fremvisning af organet føre til politianmeldelser og diverse straffe, hvilket disse mænd jo udmærket er klar over, så hvorfor gøre det, de altså gør? Personligt tror jeg, det er håbet om, at en rimeligt tiltrækkende kvinde skal vælge ham på tværs af alt det, der plejer at være en del af de kvindelige udvælgelser: formue, status, gode forbindelser og et flot ydre. Han vil "elskes for sig selv", hvilket altså i hans øjne er og bliver lemmet. Det lader i hvert fald til, at mange mænd identificerer sig med "kammeraten", som jeg har hørt én kalde sit organ. 

For kvinder ser sagen meget anderledes ud, for deres organer er integrerede i kroppen. De hænger ikke løse og skal beskyttes samt gives status som hos mænd, for de er en del af deres personlighed. At de kan blive udnyttet og misbrugt, ved vi alt om, men det er ikke deres egentlige, naturgivne rolle, for det er en forbrydelse, der bliver begået imod kvinder.
 

Så sandt, som det er sagt, da alle - mænd og kvinder - er kommet ud af en kvindes vagina. Ingen mand er født af en mand, hvilket sikkert har kreperet mange af dem, der dyrker alle tegn på maskulinitet som noget meget vidunderligt, der giver deres liv mening. Desuden: hvis man tror på "Guds vilje", så gælder det også områder, mennesker ønsker at styre, også kunstigt. Ergo: er den "limp", så er den "limp" og bør få lov til at sove sin Tornerose-søvn i fred og ro.

Med hensyn til blottere, så er der især én, hvis opførsel og naivitet synes afgrundsdyb. Han brød ind hos en sovende kvinde på 20 år og tilbød hende sex, hvilket hun afslog på en åbenbart pæn og civiliseret måde. Den efterfølgende udredning afslørede, at han mange gange havde overskredet alle gældende regler om seksuelle tilbud, der åbenbart kom ud af det blå, uden forbindelse med bekendtskab og gensidig tiltrækning. Hvor naiv kan man være? MEGET, lader det til, når det gælder denne type mænd, der lader sig styre af organet i stedet for selv at holde tjek på dets unoder ....

https://stiften.dk/artikel/blotter-skal-i-f%C3%A6ngsel-kravlede-ind-ad-vinduet-til-sovende-kvinde-og-kl%C3%A6dte-sig-af

 

https://www.fox10phoenix.com/news/chandler-man-accused-of-exposing-himself-and-touching-woman-children-inappropriately-pd 

Den uskyldige

Dér sidder de, fulde af håb om, at deres forbrydelse ikke afsløres, og de ikke dømmes for, hvad de har gjort. Jeg tør vædde med, at de har haft ondt af sig selv, selv om det i virkeligheden er deres offer, man bør have ondt af. Det er der i øvrigt også mange, over hele verden, der har den dag i dag .....

Lille, totalt uskyldige Brianna Lopez var en smuk, lille pige, da hendes mor, Stephanie Lopez, fødte hende den 14. februar 2002, men da hun døde fem måneder efter sin fødsel, var hun et sørgeligt syn. Hendes liv og død er et af de absolut alvorligste tilfælde af børnemishandling, man kender til, at det begyndte næsten med det samme, efter at hendes mor havde bragt sin nyfødte datter hjem fra hospitalet. Var den lille et uønsket barn? Det må man gå ud fra, da både hendes mor, far og en onkel mishandlede hende, bl.a. med bid, niveri, voldtægt og slag. 

Da hendes afstumpede forældre fik hende indlagt den 18. juli 2002, fordi hun "var faldet ned fra babystolen", stod hun ikke til at redde. Hun var for ødelagt af mishandlingerne, der på det tidspunkt havde nået nye højder. Hendes far og onkel havde nemlig fået den "geniale" ide at bruge hende som bold, idet de havde smidt hende op imod loftet og derpå moret sig over at se, hvordan hun faldt ned på gulvet.  

På hospitalet havde man fundet to kraniebrud, brækkede ribben, en brækket arm, 15 bidemærker samt talrige skader over hele kroppen. Man fandt også beviser på seksuelle overgreb af forskellig art, og det viste sig, at både hendes onkel og dybt afstumpede far stod for den side af sagen. Den lille, forsvarsløse baby havde fået stukket forskellige ting op i sig og var blevet alvorligt skadet. De to mænds perversioner udmøntede sig i en endeløs serie af voldtægter og andet vanvid, og det er ubegribeligt, at barnets mor ikke greb ind. Tværtimod fortælles det, at hun kom en sok i den lilles mund for at dæmpe hendes fortvivlede skrig.  

Moderen, Stephanie Lopez, blev idømt 27 års fængsel, men blev løsladt meget før på grund af "god opførsel". Man korser sig, for hendes dom var i den grad berettiget, ligesom den var det for hendes to mandlige medskyldige, der dog stadig sidder i fængsel for det, der er blevet kaldt "verdens værste børnemishandlings-sag".

https://morbidology.com/the-ultimate-betrayal-brianna-lopez/ 

Wikipedia