OK, et lig er blevet fundet på gulvet, og området er blevet aftegnet. Den slags har man set før, og man ved, at sådan noget som mord og overfald forekommer, selv om det er trist. Måske man væmmes og ser væk, eller også kan det være, at man gribes af medlidenhed med afdøde, eventuelt fordi man kender vedkommende personligt. Nogle personer føler dog ikke afsmag for sådanne scener, men ikke bare søger dem: de skaber dem selv, enten i det virkelige liv eller i film, der omhandler mord og mordere. Den sidste type kan muligvis være vild med det, vi har hørt omtalt som "snuff-film". Ifølge Snopes findes de ganske vist ikke i virkeligheden, men meget taler for, at denne bedømmelse DESVÆRRE ikke er rigtig, og at de er en del af markedet. Jeg er i hvert fald ikke overbevist ....
Definitionen på en ægte snuff-film er, at den i virkeligheden er en dokumentarfilm, der viser et mord, som en eller anden begår imod et forsvarsløst offer. Hvis sådanne film ikke eksisterer, vil det være en glædelig overraskelse for mig, der har hørt om dem i årevis, og som hader tanken om den slags, både som realitet og som fantasi. Ser man tortur og mord i film, der er indspillet til det almindelige marked, så er der ikke tale om en snuff-film, for de døde spiller døde, og morderne spiller mordere. I de ægte snuff-film spiller de medvirkende ikke, de agerer ved at udføre handlinger i virkeligheden: mordere myrder, og døde er rigtig, ægte døde.
Hvis Ted Bundy og andre som ham havde optaget deres perverse sex-mord og f.eks. gemt dem som videoer, så ville de have været dokumentarfilm, der samtidig er snuff-film. De ville også have været uomtvisteligt bevismateriale, der ikke ville kunne bortforklares, selv ikke af en psykopat og løgner som Ted Bundy. Når det i stedet for den slags film drejer sig om film, der er skabt af filminstruktører, så er der ikke tale om snuff-film. Forskellen er enorm, men det er mit indtryk, at mange blander disse film-genrer sammen. Ligesom med f.eks. visse science fiction-film, der fortæller historier om rummet og rumvæsener, opfattes de som billeder af virkeligheden uden at være det.
Direktøren for The Institute for the Advanced Study of Human Sexuality, Ted McIlvenny, og også ansvarlig for opbevaringen af 289.000 pornofilm samt 100.000 sex-videoer har sagt, at han i sin lange karriere kun har set tre optagelser, der virker ægte på ham. To af disse tre tilfælde viste angiveligt ægte scener, men ikke planlagte handlinger: 1) en fyr døde af et hjerteanfald under indspilningen af en S&M-scene, og 2) en anden kom til at kvæle sig selv under en auto-erotisk handling. 3) Den tredie er totalt grotesk, og jeg håber sandelig ikke, at den er ægte. Samtidig er det yderst foruroligende, hvis den afspejler en sand fantasi: "Ted
McIlvenny says the third film involving an actual death was a
bizarre religious number from Morocco in which a hunchbacked kid was
torn apart by wild horses while men stood around and masturbated. Sick,
but not intended as commercial pornography."
Bare tanken om noget sådant er ækel, men jeg må indrømme, at mange ægte sex-mord indeholder elementer, der er lige så modbydelige. Det med de masturberende mænd gør sceneriet totalt grotesk, men lige den side af sagen, skulle såmænd ikke undre mig, for mandlige mordere har gjort lignende ting under de verificerede mord, de har begået. Intet kommer nok bag på mig efter at have læst om så mange mord, men jeg kommer aldrig til at forstå fænomenet.
https://www.snopes.com/fact-check/a-pinch-of-snuff/
https://www.justwatch.com/us/movie/snuff
https://www.straightdope.com/21342314/is-there-such-a-thing-as-a-snuff-film
https://boards.straightdope.com/t/on-snuff-films-and-jack-kervorkian/24595
https://www.straightdope.com/21342314/is-there-such-a-thing-as-a-snuff-film
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar