BoD-selvudgiver-platform og kamp om drager

Da jeg opdagede, at min børnebog, "Dragen Snothas", der er udgivet som ebog på SAXO for godt 10 år siden, desværre havde nogle tekniske skavanker, besluttede jeg mig for at skrive den om og så genudgive den i en revideret udgave. Det var lidt vemodigt, for i sin oprindelige form er historien blevet bedømt som både sød, charmerende og pædagogisk, fordi den bl.a. handler om mobning. Faktisk er den en af mine egne bøger, som jeg selv holder mest af, og som jeg altid har tænkt på med glæde. Jeg var dog ikke i tvivl om, at noget skulle der gøres. 

Nogenlunde samtidig med dette var der et par forfatter-kollegaer, som jeg kendte fra Facebook, der foreslog, at jeg "prøvede" den tyske Books on Demand-platform, der har noget, der må være en underafdeling i Danmark. Om dette forslag hang sammen med mine tidligere undersøgelser af SAXO, der havde udskiftet mine oprindelige ISBN'er med deres egne, ved jeg ikke, men det er muligt, for det, man ønskede, var vel reelt set en test af systemet og dets bæredygtighed.

Platformens egen beskrivelse af systemet lyder lovende: "BoD – Books on Demand er førende europæisk specialist og pioner inden for digital bogpublicering og uafhængig udgivelse. Siden 1997 har BoD været platform for udgivelse af bøger og e-bøger fra 1 eksemplar og erfaren partner for efterhånden mere end 45.000 forfattere og mere end 2.600 forlag. BoD tilbyder sine kunder en professionel løsning, der omfatter såvel produktion som salg og distribution af bøger og e-bøger – alt sammen i topkvalitet og 100 % "Made in Europe"." - https://www.bod.dk/presse-dk.html

Faldt jeg for det? Nej, jeg forholdt mig afventende, idet jeg startede med at uploade en revision af min bog som en "Anden udgave". Samtidig bestilte jeg en PrintOnDemand-pakke til et andet, men fuldt ud færdigt manuskript, jeg havde liggende. Mine erfaringer med PrintOnDemand var på det tidspunkt lig nul, men systemet lød besnærende. Desværre strandede det projekt dog på min brug af et ebogs-system, som jeg har brugt i mange år: Jutoh. Det viste sig, at Jutoh-manuskriptet ikke kunne kombineres direkte med BoD-systemet, så det opgav jeg og udgav i stedet bogen som ebog på SAXO.
 

Det undrede mig, at "Dragen Snothas" samt et tredie færdigt manuskript, som jeg havde til udgivelse, ikke kom videre i processen, men så at sige hang fast i systemet. Jeg rykkede flere gange, men der skete ikke noget, før jeg pludselig fik en besked om, at "Dragen Snothas", der ellers var helt klar til udgivelse og derfor figurerede som "bestilt", manglede noget: kolofonen! OK, det er vigtigt, men jeg havde fået indtryk af, at det var noget, BoD selv sørgede for blev sat ind. Der var altså tale om en misforståelse, der imidlertid udviklede sig helt vildt, da man meddelte mig, at bogen på  grund af den manglende kolofon skulle skrives om. Problemet var, at stik imod alle platformens forsikringer om, at deres system var fantastisk, så var der dele af det, som jeg aldrig havde kunnet få til at fungere. Det drejede sig bl.a. om den "forhåndsvisning", der samtidig skulle give mig en kopi af manuskriptet. Dette manglede jeg simpelthen, men efter lidt overvejelser besluttede jeg mig for virkelig at skrive bogen om, siden man åbenbart ikke havde tænkt sig at sende mig en kopi, som jeg så ville kunne sætte kolofonen ind i. Nok var jeg rasende, men jeg var nu også fast besluttet på at gennemføre projektet, så jeg knoklede løs i mit raseri, hvilket førte til skabelsen af en langt mørkere og mere dyster udgave af handlingen: den gik fra lys til grå/grå-sort ....

Kort efter opdagede jeg så, at BoD alligevel havde sat kolofonen ind i det oprindelige manuskript, hvilket medførte, at de nu havde to udgaver af den samme bog med hver deres ISBN-nummer. Jeg forlangte kopier af begge bøger samt at få den første destrueret, siden den ikke var til udgivelse på grund af alt kolofoni-fnidderet. Dette har ført til en omgang spilfægteri fra BoD's side, hvor de ikke rokker sig ud af stedet. I stedet for at sende mig den ønskede kopi har de minsandten været frække nok til at sende den oprindelige 10 år gamle SAXO-udgave til mig, hvis tilblivelse de intet har med at gøre. At se de to BoD-udgaver sammen er surt, for jeg mener, at de har tiltusket sig en ret til mere, end de er berettiget til, nemlig den anden udgave, jeg blev tvunget til at skrive helt forfra på grund af den angiveligt manglende kolofon, der så på mystisk vis alligevel var der ....

 

Jeg er da godt klar over, at BoD er et firma, der skal tjene penge for at kunne bestå og give forfatterne den service, de betaler for. Den er jeg helt med på, og jeg ville såmænd gerne have betalt for ebogs-udgivelsen af min "Dragen Snothas", men nu har de altså et gratis-program for ebøger, hvilket de bør respektere lige så højt som f.eks. den betalte PrintOnDemand. Jeg mistænker imidlertid, at hvis jeg havde valgt et betalings-tilbud, så ville jeg ikke være kommet ud for de problemer, jeg gjorde.

Som det er nu, er min test af BoD altså endt med en rasende forfatter og noget forbandet udgivelses-roderi, der kunne have været undgået. Samtidig med at jeg fortryder, at jeg lod dem overtage genudgivelsen af den reviderede udgave af min "Dragen Snothas", så tænker jeg på noget omkring disse udgivelsesplatforme, der bekymrer mig: man modtager et ISBN fra udgivelsesstedet som man så bruger uden at være klar over, hvor meget af forfatter-rettighederne, man fraskriver sig. De får hals og håndsret over ens bog, hvilket er en grim fornemmelse ....

 

https://boobytrapec.blogspot.com/2022/05/er-saxo-en-bog-kidnapper.html

 

Some thoughts about morals, good intentions, goodness and respectability

 

When it comes to humanity and good intentions I go for kindness because that is something we chose, and it may be what comes closest to the ideal of goodness. What makes some people think they are "good" or even "perfect", most often without being either? Are human beings always "good"? No, most of us are neither good nor bad, but our position as humans is unique: We are at the top of the food chain and living that position we may commit sins or bad acts knowing that we are not innocent like e.g. a lion killing a lamb. Knowing about life and death we still commit bad deeds. Some of us even without thinking anything of it, like e.g. a serial killer who don't regret his/her deeds and may even feel that his/her victims don't blame him/her for robbing them of their lives ....
We shall never always be pure or righteous in whatever we do although many see themselves that way. Many people, and especially women, opt for their own illusions of perfection of character. This illusion lies in a firm trust in their own blamelesness and total respectability. That means they feel they are always doing the right thing, more or less by instinct. However, that kind of respectability is based on lies, especially self delusions, as there is no such thing as a human being who was born "good" and respectable without being taught what it is. No matter what, that's what any "Karen", feeling superior, believes in.
While struggling to become a better person all we can do is being "as aware as possible". Let your aspirations, kindness, best wishes, hopes and love dig into the dark corners of your soul. I assure you, there will be light, even though it may only last for a short while. Never mind, it was there and I'm sure it left some traces of your good will to be what you aren't and never shall become in full: A perfect human being, respectable and pure from top to toe. When you come to terms with your imperfections you may grow, and you may even find out that perfection isn't much without some flaws.

Løve-manden ....

 

Ingen kan påstå, at polakken Stephan Bibrowski (1890–1932) havde grimt, glansløst eller bare fedtet hår. Tværtimod var det ualmindelig flot i både farve og tykkelse. Det eneste problem var, at det i bogstaveligste forstand dækkede HELE hans i øvrigt flotte og meget velproportionerede krop. Barnets blonde hår fra top til tå forskrækkede efter sigende hans mor, da hun så sin lille, nyfødte søn for første gang efter fødslen, og hun reagerede prompte ved at sælge babyen til en mand, der gjorde det i freak-shows. Inden den lille havnede i USA, blev han vist frem over hele Europa, idet hans kunstnernavn var "Lionel the Lion-faced Man".

I virkeligheden var han ikke den vildmand, han så ud som. Tværtimod kan man sige, for han var kendt som en blid og mild mand, hvilket han også forsøgte at demonstrere gennem sin optræden i cirkus-manegen, hvor han bl.a. viste nogle gymnastiske øvelser. Han ville dog sikkert have kunnet gøre sig godt i horror-film, hvor man jo trist nok har dyrket det aparte legeme, idet handicaps ses som en indikator af skrækkelige personlighedstræk. At hans tilstand skyldtes sygdom, der ikke i mindste måde var selvforskyldt, ved man jo nu, og der har også været andre - både mænd og kvinder - med den samme lidelse, nemlig Hypertrichosis.

Efter at have opnået succes og berømmelse tog Lionel til Berlin engang i 1920'erne, og her døde han af et hjerteslag, bare 42 år gammel.

 

https://allthatsinteresting.com/stephan-bibrowski 

 

https://www.bklynlibrary.org/blog/2021/06/03/lionel-lion-faced-man 

 

https://m.facebook.com/RipleysBelieveItorNot/photos/meet-stephan-bibrowski-1891-1932-better-known-as-lionel-the-lion-faced-man-he-wa/10151380472676379/ 

 

Wikipedia

 

Ovartaci, the painter who changed his sex not to go mad: "When the Soul Travels Within"

 

Was he crazy? A genius? Well, somehow he was both, the one who called himself Ovartaci, but started his life in 1894 as Louis Marcussen, the strange son of a Middle Class family in a small town in Denmark, Ebeltoft. That is, he himself saw his true birthday as the 22nd of July 1951, i.e. the day when he cut of his penis. From now on he considered himself what he called a "virul", a third gender or another sort of woman than the natural one. 

When he was a 31 years old painter's assistent he and a friend had gone to Argentina, but something happened that turned this healthy young man into what the doctors saw as a raving madman. He himself considered this new personality of his something quite natural although it frightened him to feel under the command of electricity and electrical outlets. However, diagnosed as a skizophrenic, he was committed to an asylum in Risskov in Denmark and here he started to paint, to make iron sculptures, to write and to talk of his many religious and philosophical visions. The more he did on these lines the better he felt.

 

He also used the names Yvoritaci and Puparpasta, but became famous as Ovartaci. People who knew him as a boy have told that he always was "strange", but now he became more than that, as he e.g. professed himself a prophet and even stated that he had lived more than a 1000 lives already. However, he had had visions of his fame as a painter even before trying his hand at painting. 

In the beginning his motifs were naturalistic renderings of flowers, etc., but then he started to paint his visions. This made him famous and a much-admired artist which was something quite unique for a mental patient at that time. However, he came to commit a sexual offense against one of his papier maché dolls that unfortunately was watched by the neighbours who didn't like what they saw. New restrictions were enforced upon him, but he consoled himself by painting even more and today we have more than 2000 extremely personal and unique paintings by him in the museum for the art of former mental patients by the hospital in Risskov. 

Ovartaci dug deep into mythology, Eastern religions and his own perception of his many earlier incarnations. According to him he had lived as a butterfly in Spain, the daugther of Chinese emperors, a warrior in Africa who was killed by a lion, etc., etc., etc.. He most often chose to paint women and for a long time it was his absolute wish to become a woman himself. After he had emasculated himself by cutting off what he called his "petil" he became even more prolific - also more devious as he built himself a sort of helicopter in order to flee the hospital. When the stupid thing didn't take off as he had planned he became very disappointed and bitter, but with time he came to find his stay in the hospital more and more endurable. 

It seems that his art almost healed him, also of many of his delusions so that he grew more and more "normal" with age. He died in 1985, 91 years old and after 56 years in mental hospitals, but still a great and quite unique artist. 

 

http://flix.dk/

 

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=623

 

Wikipedia 

 

"The Burka Women": Poem by Else Cederborg

 

The door and the hand

one locked, one to open it

 

the heart and the head

one to feel and one to discern

 

The sex, the tenderness of the flesh

everything locked and barred

kept imprisoned behind stolen rights

lots of doors, a few hands

many hearts and some heads

but no solutions - yet

 

@ Else Cederborg

 

SCUM!!!!

 

SCUM AND VALERIE FOR PRESIDENT ....

One of the most prestigious Prizes of Scandinavia is The Nordic Counsel's Literature Prize. One might say that it's some sort of kid sister of The Noble Prize as it's very highly thought of and actually equals a seal of approval. Some years ago the prize was awarded the young Swedish author Sara Stridsberg (b. 1972) for her novel "The Dream Factory" (2006) about the American Valerie Solanas (1936-88) who wrote the radical feminist manifesto SCUM in the late 1960'ies. In 1968 she shot the artist Andy Warhol who survived, but as a changed man. The reason for this may be that he, who had used her for two of his movies, didn't read her script and even lost it. She never forgave him and even after having served a sentence of three years she kept harassing him over the phone.
As a young girl she was raped by either her father or her stepfather and subsequently fled her home, surviving as a prostitute. When she at some point went to college to study psychology it became evident that she was a very, very intelligent woman. Perhaps because of her troubled past she left college for New York and dreams of artistic fulfillment. However, her major work, SCUM, didn't bring her what she wanted: a society without men! In 1988 - one year after the death of Andy Warhol - she was found dead in the room she had rented in a scruffy hotel in San Francisco. Her life had been exceedingly difficult as she also did drugs and thus had to prostitute herself in between being hospitalized in mental hospitals.
Sara Stridsberg has also written a play on the life of this troubled woman, "Valerie Solanas for President of USA". She even translated her manifesto, SCUM, into Swedish so she has become an expert on Valerie Solanas.

Den "sexede" død

 

OK, et lig er blevet fundet på gulvet, og området er blevet aftegnet. Den slags har man set før, og man ved, at sådan noget som mord og overfald forekommer, selv om det er trist. Måske man væmmes og ser væk, eller også kan det være, at man gribes af medlidenhed med afdøde, eventuelt fordi man kender vedkommende personligt. Nogle personer føler dog ikke afsmag for sådanne scener, men ikke bare søger dem: de skaber dem selv, enten i det virkelige liv eller i film, der omhandler mord og mordere. Den sidste type kan muligvis være vild med det, vi har hørt omtalt som "snuff-film". Ifølge Snopes findes de ganske vist ikke i virkeligheden, men meget taler for, at denne bedømmelse DESVÆRRE ikke er rigtig, og at de er en del af markedet.  Jeg er i hvert fald ikke overbevist ....

Definitionen på en ægte snuff-film er, at den i virkeligheden er en dokumentarfilm, der viser et mord, som en eller anden begår imod et forsvarsløst offer. Hvis sådanne film ikke eksisterer, vil det være en glædelig overraskelse for mig, der har hørt om dem i årevis, og som hader tanken om den slags, både som realitet og som fantasi. Ser man tortur og mord i film, der er indspillet til det almindelige marked, så er der ikke tale om en snuff-film, for de døde spiller døde, og morderne spiller mordere. I de ægte snuff-film spiller de medvirkende ikke, de agerer ved at udføre handlinger i virkeligheden: mordere myrder, og døde er rigtig, ægte døde.

Hvis Ted Bundy og andre som ham havde optaget deres perverse sex-mord og f.eks. gemt dem som videoer, så ville de have været dokumentarfilm, der samtidig er snuff-film. De ville også have været uomtvisteligt bevismateriale, der ikke ville kunne bortforklares, selv ikke af en psykopat og løgner som Ted Bundy. Når det i stedet for den slags film drejer sig om film, der er skabt af filminstruktører, så er der ikke tale om snuff-film. Forskellen er enorm, men det er mit indtryk, at mange blander disse film-genrer sammen. Ligesom med f.eks. visse science fiction-film, der fortæller historier om rummet og rumvæsener, opfattes de som billeder af virkeligheden uden at være det.  

Direktøren for The Institute for the Advanced Study of Human Sexuality, Ted McIlvenny, og også ansvarlig for opbevaringen af 289.000 pornofilm samt 100.000 sex-videoer har sagt, at han i sin lange karriere kun har set tre optagelser, der virker ægte på ham. To af disse tre tilfælde viste angiveligt ægte scener, men ikke planlagte handlinger: 1) en fyr døde af et hjerteanfald under indspilningen af en S&M-scene, og 2) en anden kom til at kvæle sig selv under en auto-erotisk handling. 3) Den tredie er totalt grotesk, og jeg håber sandelig ikke, at den er ægte. Samtidig er det yderst foruroligende, hvis den afspejler en sand fantasi: "Ted
McIlvenny says the third film involving an actual death was a bizarre religious number from Morocco in which a hunchbacked kid was torn apart by wild horses while men stood around and masturbated. Sick, but not intended as commercial pornography."

Bare tanken om noget sådant er ækel, men jeg må indrømme, at mange ægte sex-mord indeholder elementer, der er lige så modbydelige. Det med de masturberende mænd gør sceneriet totalt grotesk, men lige den side af sagen, skulle såmænd ikke undre mig, for mandlige mordere har gjort lignende ting under de verificerede mord, de har begået. Intet kommer nok bag på mig efter at have læst om så mange mord, men jeg kommer aldrig til at forstå fænomenet. 

 

https://www.reddit.com/r/UnsolvedMysteries/comments/jeaqqm/in_regards_to_the_long_island_serial_killer/

 

^{https://www.snopes.com/fact-check/a-pinch-of-snuff/} 

 

https://www.justwatch.com/us/movie/snuff 

 

https://www.straightdope.com/21342314/is-there-such-a-thing-as-a-snuff-film 

 

https://boards.straightdope.com/t/on-snuff-films-and-jack-kervorkian/24595 

 

https://www.straightdope.com/21342314/is-there-such-a-thing-as-a-snuff-film 

 

Wikipedia