Manden, der var hævnerkvinde

Der er faktisk en hel del af disse forklædte kvinder, der optræder som mænd, bl.a. i diverse hære op igennem tiden. Det skyldes enten kærlighed til en indkaldt ægtemage eller et personligt engagement i kampen. At kvinder optræder som mænd (uden at være transseksuelle) kan også skyldes ønsket om en større bevægelsesfrihed i et alt for snævert kønsopdelt patriarkalsk samfund. Disse kvinder ønsker ikke at skifte køn i biologisk forstand, men at tiltage sig nogle sociale fordele, som mænd har. Ind imellem kommer der så også en kvinde, der er ude efter at HÆVNE de uretfærdigheder imod kvindekønnet, som historien er så rig på. En af disse kvinder blev kendt under navnet Pista Pipas (1886–1940), hvilket var et navn, hun havde givet sig selv. Det betyder såmænd "Den piberygende Peter", og hun var verdens første, ungarske, transkønnede seriemorder ....

Hendes rigtige navn var Viktoria Fodi. Hendes forældre var fattige og måtte derfor sende hende væk som tjenestepige i en meget ung alder. Da hun var 18 år gammel, arrangerede hendes arbejdsgiver et ægteskab med en 30 år ældre, velhavende mand ved navn Pal Rieger. Ifølge nogle ubekræftede myter havde både hendes alkoholiserede far og hendes første arbejdsgiver voldtaget og mishandlet hende. Der var også dem, der påstod, at hun havde fået fem børn med sin mand, men at hun efter hans død besluttede sig for at "blive mand". Hendes familie påstod til gengæld, at hun havde været meget maskulin det meste af sit liv, og man mener nu, at hun led af en eller anden hormonforstyrrelse. Desuden er der større belæg for, at hun simpelthen forlod sin mand i 1910 og begyndte at leve som "Pista Pipas" kort efter.

Hvordan det nu end hang sammen med denne noget obskure forhistorie, så udviklede hun sig til en populær og nærmest mytisk figur, der bl.a. mindes med denne statue. Med hende opstod der en legende om den hævnende kvinde, der straffede formastelige mænd for deres forbrydelser imod kvinder. Fakta er, at der efter hendes "kønsskifte" blev fundet mange hængte mænd, og at kvinder på egnen begyndte at true deres partnere med at "tilkalde Pipas". At de døde på smart vis var arrangeret i noget, der skulle få dødsfaldet til at ligne et selvmord, gjorde det ikke nemmere for politiet at opklare de enkelte sager. Samtidig blev disse mange døde mænd en art reklame for Pipas, da mange kvinder åbenbart nærede et brændende ønske om at blive enke. Noget, hun så hjalp dem med, formentlig i 18-30 tilfælde ....

Det første mord, hun utvivlsomt begik, var på hendes nye arbejdsgiver, Istvan Borcsok, der i 1919 havde antaget hende til at passe dyrene på hans gård. Hun blev straks gode venner med hans kone, der ofte beklagede sig over hans drikkeri og voldelige adfærd, hvilket forargede Pipas. 

De to kvinder har nok følt sig i deres gode ret til at "fjerne" Istvan, når nu han var så forfærdelig. Under alle omstændigheder gik de i gang med en plan om at få ham væk. Pipas fandt to hjælpere, hvoraf den ene var ofrets søn, Imre Borcsok, men det var nu hende, der kvalte ham og derpå arrangerede hans lig på en måde, så man troede, han havde begået selvmord.

Man kan sige, at Pipas med disse mordplaner savede den gren over, hvor hun selv sad på, da Istvan måske nok var en fordrukken hustyran, men han havde immervæk givet hende et job, hvilket var noget, hun ellers havde svært ved at finde. Faktisk lader det til, at hun ind imellem sine løse jobs som daglejer måtte prostituere sig for at få til dagen og vejen. Noget, der ikke kan have været nemt for hende, nu hvor hun identificerede sig som mand. 

Rygterne om hendes morderiske aktiviteter florerede, men politiet manglede beviser på, at de var sande. Efter 13 års virke gik det imidlertid galt for Pipas, da et jalousidrama, der invovlerede et par af hendes klienter, førte til nye undersøgelser af dødsfaldene. Hun var ikke indblandet i dette drama, men havde unægtelig taget livet af en af de stridendes far. Hendes to assistenter tabte modet under politi-forhørene og afslørede hende. Hun forsøgte sig med løgn på løgn, men den gik ikke, hun blev anklaget og dømt til døden, men blev senere benådet til fængsel på livstid. Nogle år efter døde hun i fængslet af naturlige årsager, men legenden om den hævnende kvinde, der kom sine kønsfæller til undsætning, levede videre efter hendes død, og hun er stadig en populær skikkelse i Ungarn ....

https://transmascstudies.com/2020/09/29/pipas-pista/

actions shed light on the tragic reality of life in the poorest parts of Hungary and caused a true media frenzy. The year was 1919. The villagers of Átokháza (now called Ásotthalom, near Szeged) were sleeping peacefully in their homes. Suddenly, farmer István Börcsök awoke to the sound of his horses’ neighing. Suspecting that something was amiss, he grabbed a lamp, ran outside, and came face to face with a man he thought to be a thief. They got into a fight and then, suddenly, another man threw a rope around Börcsök’s neck, strangling him to death in front of his wife and son. The truly shocking part came afterwards. They dragged the corpse into the house and hung it from one of the rafters. Then, at the wife’s request, it was moved to the pantry. A chair was placed nearby, positioned exactly as expected in a suicide case. The freshly widowed Mrs Börcsök and her son drank to his death, along with the murderers. The man who had strangled Börcsök was even invited to live with them, according to confessions heard at his later trial. Read also: Hungarian woman got 8 years in prison for drugging and nearly killing her dates The man in question, who went by the name of “Pipás Pista”, was, in fact, a woman. Born Viktória Fődi in 1886, she was married off at the age of 17 to a much older man named Pál Rieger. Not much is known about her life with complete certainty. Some sources claim that her husband was abusive towards her, just like her father, some others discredit both statements and say that she simply yearned for freedom and better living conditions. Whatever happened, she eventually left her husband and started looking for work. Being of strong build and having smoked since childhood (her moniker, Pipás Pista, could be translated as “Steven with a pipe”), she could easily disguise herself as a man. Pipás Pista dressed as a man and in traditional female attire. Source: Az Est Whether this was a matter of gender identity or simply a ploy to gain riches is still unclear. She took on various jobs, such as ploughing or pig slaughtering, and spent much of her free time drinking at pubs. In 1916, she met István Börcsök, who offered her a job on his farm and ended up becoming her first victim. Börcsök’s wife, who had suffered a lot at the hand of her alcoholic and aggressive husband, set her up to the murder. Three years later, in 1922, Pipás Pista killed another farmer, by the name of Antal Dobák, and this was the case that eventually led to her capture. Even though she is said to have been responsible for the death of over 30 men, the gendarmerie did not seriously concern themselves with suicides committed in rural areas. They only discovered that there was something sinister going on when they were called to a dispute between lovers in 1932. The officers separated the parties and escorted the woman home who told them that Antal Dobák had not taken his own life. She had heard this from her lover, who had previously been involved with a relative of Dobák. At the 1933 trial, which turned out to be a true spectacle, attended by crowds of onlookers, Pipás Pista was condemned to death. The legend says that she was hanged using the same piece of rope that she had killed with, but in reality, she had a different fate. Her sentence was modified a couple of months later to lifelong imprisonment by no other than the regent of Hungary, Miklós Horthy, and she died in prison 7 years later, suffering from lung disease. Despite her gruesome deeds, her reputation is apparently not completely negative: you can even find a small statue of Pipás Pista if you visit the Bory Castle in Székesfehérvár. pipas pista szobor statue Photo: Solymári / Wikimedia Commons Back in 2015, the mayor of Ásotthalom, László Toroczkai, went further: he spoke about how he would like to turn the figure of Pipás Pista into a tourist magnet, attracting visitors to the village, similarly to how the story of Dracula draws crowds to Transylvania. Sources: Tamás Bezsenyi: “The First Female Serial Killer in the Kingdom of Hungary” (A chapter in the book The Spectacle of Murder: Fact, Fiction and Folk Tales), Egyperces krimi, Szegedi Lap, Szeged Tourism, Délmagyar

Read more at: https://dailynewshungary.com/the-story-of-the-cross-dressing-hungarian-hitwoman/

ar was 1919. The villagers of Átokháza (now called Ásotthalom, near Szeged) were sleeping peacefully in their homes. Suddenly, farmer István Börcsök awoke to the sound of his horses’ neighing. Suspecting that something was amiss, he grabbed a lamp, ran outside, and came face to face with a man he thought to be a thief. They got into a fight and then, suddenly, another man threw a rope around Börcsök’s neck, strangling him to death in front of his wife and son. The truly shocking part came afterwards. They dragged the corpse into the house and hung it from one of the rafters. Then, at the wife’s request, it was moved to the pantry. A chair was placed nearby, positioned exactly as expected in a suicide case. The freshly widowed Mrs Börcsök and her son drank to his death, along with the murderers. The man who had strangled Börcsök was even invited to live with them, according to confessions heard at his later trial. Read also: Hungarian woman got 8 years in prison for drugging and nearly killing her dates The man in question, who went by the name of “Pipás Pista”, was, in fact, a woman. Born Viktória Fődi in 1886, she was married off at the age of 17 to a much older man named Pál Rieger. Not much is known about her life with complete certainty. Some sources claim that her husband was abusive towards her, just like her father, some others discredit both statements and say that she simply yearned for freedom and better living conditions. Whatever happened, she eventually left her husband and started looking for work. Being of strong build and having smoked since childhood (her moniker, Pipás Pista, could be translated as “Steven with a pipe”), she could easily disguise herself as a man. Pipás Pista dressed as a man and in traditional female attire. Source: Az Est Whether this was a matter of gender identity or simply a ploy to gain riches is still unclear. She took on various jobs, such as ploughing or pig slaughtering, and spent much of her free time drinking at pubs. In 1916, she met István Börcsök, who offered her a job on his farm and ended up becoming her first victim. Börcsök’s wife, who had suffered a lot at the hand of her alcoholic and aggressive husband, set her up to the murder. Three years later, in 1922, Pipás Pista killed another farmer, by the name of Antal Dobák, and this was the case that eventually led to her capture. Even though she is said to have been responsible for the death of over 30 men, the gendarmerie did not seriously concern themselves with suicides committed in rural areas. They only discovered that there was something sinister going on when they were called to a dispute between lovers in 1932. The officers separated the parties and escorted the woman home who told them that Antal Dobák had not taken his own life. She had heard this from her lover, who had previously been involved with a relative of Dobák. At the 1933 trial, which turned out to be a true spectacle, attended by crowds of onlookers, Pipás Pista was condemned to death. The legend says that she was hanged using the same piece of rope that she had killed with, but in reality, she had a different fate. Her sentence was modified a couple of months later to lifelong imprisonment by no other than the regent of Hungary, Miklós Horthy, and she died in prison 7 years later, suffering from lung disease. Despite her gruesome deeds, her reputation is apparently not completely negative: you can even find a small statue of Pipás Pista if you visit the Bory Castle in Székesfehérvár. pipas pista szobor statue Photo: Solymári / Wikimedia Commons Back in 2015, the mayor of Ásotthalom, László Toroczkai, went further: he spoke about how he would like to turn the figure of Pipás Pista into a tourist magnet, attracting visitors to the village, similarly to how the story of Dracula draws crowds to Transylvania. Sources: Tamás Bezsenyi: “The First Female Serial Killer in the Kingdom of Hungary” (A chapter in the book The Spectacle of Murder: Fact, Fiction and Folk Tales), Egyperces krimi, Szegedi Lap, Szeged Tourism, Délmagyar

Read more at: https://dailynewshungary.com/the-story-of-the-cross-dressing-hungarian-hitwoman/

The year was 1919. The villagers of Átokháza (now called Ásotthalom, near Szeged) were sleeping peacefully in their homes. Suddenly, farmer István Börcsök awoke to the sound of his horses’ neighing. Suspecting that something was amiss, he grabbed a lamp, ran outside, and came face to face with a man he thought to be a thief. They got into a fight and then, suddenly, another man threw a rope around Börcsök’s neck, strangling him to death in front of his wife and son. The truly shocking part came afterwards. They dragged the corpse into the house and hung it from one of the rafters. Then, at the wife’s request, it was moved to the pantry. A chair was placed nearby, positioned exactly as expected in a suicide case. The freshly widowed Mrs Börcsök and her son drank to his death, along with the murderers. The man who had strangled Börcsök was even invited to live with them, according to confessions heard at his later trial. Read also: Hungarian woman got 8 years in prison for drugging and nearly killing her dates The man in question, who went by the name of “Pipás Pista”, was, in fact, a woman. Born Viktória Fődi in 1886, she was married off at the age of 17 to a much older man named Pál Rieger. Not much is known about her life with complete certainty. Some sources claim that her husband was abusive towards her, just like her father, some others discredit both statements and say that she simply yearned for freedom and better living conditions. Whatever happened, she eventually left her husband and started looking for work. Being of strong build and having smoked since childhood (her moniker, Pipás Pista, could be translated as “Steven with a pipe”), she could easily disguise herself as a man. Pipás Pista dressed as a man and in traditional female attire. Source: Az Est Whether this was a matter of gender identity or simply a ploy to gain riches is still unclear. She took on various jobs, such as ploughing or pig slaughtering, and spent much of her free time drinking at pubs. In 1916, she met István Börcsök, who offered her a job on his farm and ended up becoming her first victim. Börcsök’s wife, who had suffered a lot at the hand of her alcoholic and aggressive husband, set her up to the murder. Three years later, in 1922, Pipás Pista killed another farmer, by the name of Antal Dobák, and this was the case that eventually led to her capture. Even though she is said to have been responsible for the death of over 30 men, the gendarmerie did not seriously concern themselves with suicides committed in rural areas. They only discovered that there was something sinister going on when they were called to a dispute between lovers in 1932. The officers separated the parties and escorted the woman home who told them that Antal Dobák had not taken his own life. She had heard this from her lover, who had previously been involved with a relative of Dobák. At the 1933 trial, which turned out to be a true spectacle, attended by crowds of onlookers, Pipás Pista was condemned to death. The legend says that she was hanged using the same piece of rope that she had killed with, but in reality, she had a different fate. Her sentence was modified a couple of months later to lifelong imprisonment by no other than the regent of Hungary, Miklós Horthy, and she died in prison 7 years later, suffering from lung disease. Despite her gruesome deeds, her reputation is apparently not completely negative: you can even find a small statue of Pipás Pista if you visit the Bory Castle in Székesfehérvár. pipas pista szobor statue Photo: Solymári / Wikimedia Commons Back in 2015, the mayor of Ásotthalom, László Toroczkai, went further: he spoke about how he would like to turn the figure of Pipás Pista into a tourist magnet, attracting visitors to the village, similarly to how the story of Dracula draws crowds to Transylvania. Sources: Tamás Bezsenyi: “The First Female Serial Killer in the Kingdom of Hungary” (A chapter in the book The Spectacle of Murder: Fact, Fiction and Folk Tales), Egyperces krimi, Szegedi Lap, Szeged Tourism, Délmagyar

Read more at: https://dailynewshungary.com/the-story-of-the-cross-dressing-hungarian-hitwoman/

 

https://dailynewshungary.com/the-story-of-the-cross-dressing-hungarian-hitwoman/  

https://medium.com/crimebeat/the-story-of-the-hungarian-transgender-serial-killer-97d97180f76e

 

Wikipedia

 

 

Når grænser overskrides

Da Denise Vasseur forsvandt i 2000 var hun 31 år gammel. Hun var glad for sit arbejde som dyrepasser i dyreparken "San Diego's Wild Animal Zoo" og tilsyneladende også glad for sin mand, Charles Vasseur, som hun havde truffet i Afrika, hvor de begge arbejdede med dyre-projekter. Alt sammen mægtig godt, hvis bare hun ikke også havde været lidt for glad for sin karismatiske kollega, Patrick Hamilton. Eller sagt med eftertryk: havde været, for hun ønskede at afslutte forholdet.

Hvis hun havde hørt efter sladderen på stedet, så ville hun have fået nogle gode og meget brugbare oplysninger om Patrick, men hendes grundholdning var tillid og ønsket om at "se noget godt i alle", så det faldt hende åbenbart slet ikke ind. Desuden har det måske spillet ind, at han var ret pæn, og at de delte mange interesser. Officielt arbejdede de sammen på nogle interessante projekter, der gjorde, at de ofte mødtes af faglige grunde. At han var kendt som en MeToo-bandit, før man overhovedet havde hørt om den slags, vidste hun formentlig ikke, eller også har hun regnet det for irrelevant for, hvem han var som person. Når det gjaldt kvinder fulgte han simpelthenden "kompasnål", der udgjordes af hans eget seksuelle begær og kunne blive meget ubehagelig, hvis de kvinder, der vakte det, ikke var modtagelige for hans umiskendelige charme. Han stalkede tidligere kærester og kvinder, der havde afvist ham, før stalker-begrebet blev kendt og kunne være særdeles påtrængende.

Den 22. september 2000 så Charles Vasseur sin kone for sidste gang tidligt om morgenen, da han selv gjorde sig klar til at tage på arbejde. Alt virkede normalt, og hverken han eller hun anede uråd, men samme dag forsvandt hun og er ikke blevet set siden da. Det er hendes efterladte bil til gengæld, og den bærer præg af at have været scenen for voldsomme begivenheder. Desuden kan man se på indstillingen af forsædet, at hun ikke selv har kørt den denne specielle dag. At hverken Denise eller Patrick mødte på arbejde denne dag, og fordi den 1 år lange affære mellem Denise og Patrick ikke var almindeligt kendt, gik man fra begyndelsen ud fra en teori om, at han havde bortført hende, hvilket godt kunne passe med hans rygte som en dominerende sex-galning. Man tog også for givet, at hun ikke behøvede at være død, men at han måske holdt hende fanget et eller andet sted, for man havde jo ikke fundet hendes lig.

Politiet indledte en jagt på Patrick Hamilton, efter at han havde fortalt en ven, at han havde dræbt hende, men mere eller mindre ved et uheld. Den 27. september - altså fem dage efter Denises forsvinden - blev han arresteret, men hans løfter om at vise, hvor liget lå var ikke andet end tomme ord, for han førte politiet ud forskellige steder, der angiveligt var hendes grav, men man fandt intet. Ind imellem kom han med kryptiske udsagn om, at "hun jo også kunne være i live". Alt sammen totalt uden hensyntagen til hendes families og ægtemands sorg over at hun var væk.

 

Man kan så sige, at hun ikke burde have indladt sig med en mand som Patrick, men så nemt er det jo ikke at bedømme, hvad der egentlig foregik mellem dem. Modsat mange af sine kvindelige kolleger, der åbenbart havde gennemskuet ham, opfattede hun ikke tegnene på, hvad der var på færde. Andre talte om, hvor dominerende og voldelig, han kunne være, og hvor svært det var at gøre sig fri af ham, når man slog op, men alt det har hun ikke haft blik for, fordi hun selv var et pænt og anstændigt, (men dog utro) menneske, og det kom til at koste hende livet. Man kan sige, at hun mere eller mindre tankeløst overskred de grænser, der får et kollegialt forhold til at fungere som et kammeratskab. Det burde måske nok kunne lade sig gøre, men var i dette tilfælde meget dumt, naivt - og trist ....

https://thecinemaholic.com/denise-vasseur-disappearance/

 

https://www.monstersandcritics.com/tv/true-crime/denise-vasseur-was-murdered-by-jilted-lover-patrick-hamilton-the-killer-beside-me-investigates/ 

https://charleyproject.org/case/denise-abigail-vasseur

Den morderiske læge

 

Da jeg bedømmer folk ud fra mine erfaringer, er jeg ikke ligefrem en læge-beundrer. Hvis det nogensinde skulle skifte, så skal der sørme ske store forandringer i de oplevelser, jeg har med denne stand. Jeg må dog indrømme, at jeg (endnu) aldrig er stødt på en så ondsindet læge som Michael J. Swango (født den 21. oktober 1954), der indrømmer mord på 4, men i virkeligheden omkring 60 af de mennesker, han fik sin løn for at hjælpe, nemlig hans patienter. Han er hverken den første eller eneste inden for hospitalsvæsenet, der har gjort noget lignende, men han virker ekstra skummel, fordi han under sin studietid var kendt for sin enorme fascination af døende mennesker. Døden tiltrak ham, og man spørger uvilkårligt sig selv, hvorfor dette ikke tjente som et advarselstegn for hans omgivelser, sådan at han kunne være blevet stoppet på et langt tidligere stadium af hans "karriere" som seriemorder.

Han blev uddannet på Southern Illinois University of Medicine og var kendt som en strålende elev, selv om han ofte foretrak at følge ambulancepersonalet på udrykninger frem for at studere. Når der var blod i farvandet lader han nemlig til at have søgt det aktivt på en usund måde. Desuden var der det med hans patienter, der døde eller blev langt mere syge, når de blev behandlet af ham. Meget, meget sært, da de fleste af dem ikke havde fejlet noget særligt eller måske ligefrem var i bedring .....

Ikke nok med det, men det viste sig også, at han havde forfalsket forskellige pesonlige papirer, både under studierne og ved ansættelser. Noget, der var lige ved at få ham smidt ud fra både det ene og det andet, men det lykkedes ham desværre at blive hængende, fordi han ironisk nok alligevel blev anset for at være en dygtig studerende/læge.

Man må sige, at det hospitals-sikkerhedsnet, der skulle have forskånet patienterne for at møde ham som læge, svigtede. Af mystiske årsager bar man over med ham, selv om der var en masse "episoder" med patienter, der ikke ligefrem fik det bedre af hans behandlinger. At han selv skiftede arbejdsplads den ene gang efter den anden - og fik lov til det -  er yderst foruroligende, for han burde ikke være blevet støttet af hospitalsvæsenet. På et tidspunkt blev han grebet i at give en patient uidentificerede indsprøjtninger, men da denne blev meget syg, fik det ingen konsekvenser for Swango, selv om det vakte opmærksomhed. Han sejlede tilsyneladende uhindret igennem hospitalssystemet, medens folk døde omkring ham. Den sygeplejerske, der havde rapporteret, hvad hun havde set, blev tilmed afvist med beskyldninger om paranoia. Nok var der  dem, der mistænkte, at Swango ikke var helt fin i kanten, men ingen undersøgte ham og de mærkelige ting, der foregik rundt omkring ham. 

I oktober 1984 skete der noget: han blev arresteret og senere dømt for at have forsøgt at forgive flere af sine kolleger med arsenik. Det fik ham sendt fem år i fængsel, hvilket tydeligvis ikke gjorde noget for hans moral, da han fortsatte med sine drab efter løsladelsen. Ligesom før var der ingen, der holdt ham i kort snor eller bare forestillede, at han havde de samme lyster som før. Noget af det, der hjalp ham med hans morderiske forehavende, var hans brug af flere pseudonymer. Pressen kaldte ham "Dr. Død", men andre kendte ham f.eks. under et af hans falske navne "David J. Adams", "Jack Kirk", "Michael Kirk" eller "Michael Swan". Beredvilligheden til at se bort fra alle mistanker var dog det, der hjalp ham mest i hans fortsatte myderier.

For ham var patienter tydeligvis noget, der var til for at skaffe ham underholdning og ikke medmennesker, han som læge burde hjælpe. Et patientforløb, der senere blev meget omtalt, handlede om en ung piges død: hun fejlede ikke noget, der blev anset for at være livsturende, men da hendes mor kom for at besøge hende på hospitalet, bad Schwango hende om at gå uden for døren i en fem minutters tid. Hun troede selvfølgelig, der var tale om et diskretionshensyn i forbindelse med en undersøgelse eller behandling, men da de fem minutter var gået, og hun vendte tilbage til datterens stue, var denne død. 

Når man ser på billeder af Schwango, så er der noget mærkeligt og ligesom "skævt" ved hans ansigt. Det ene øje sidder længere inde i øjenhulen end det andet, hvilket får mig til at mistænke, at han kan have været ude for en ulykke, der har givet ham en hjerneskade. At han var vaks, er der imidlertid ingen tvivl om. Alene hans omfattende svindlerier med officielle papirer af forskellig art viser, at han forstod de juridiske følger af sine handlinger samt den straf, han var idømt. På et tidspunkt forfalskede han de oplysninger, der fremgik af hans straffeattest, og "selvfølgelig" slap han også godt fra dette bedrageri, for hans omgivelser var ikke opmærksomme på ham og hans forbrydelser. For dem var han lægen og frelseren, hvor han i virkeligheden var både dommer og bøddel ....

Han var godt i gang med at få udskiftet alle dårlige oplysninger om sin karriere med falske forklaringer, men da han forsøgte at genvinde sin fulde status som læge gennem brancheorganisationen "American Medical Association" (AMA), smækkede fælden i, for de tjekkede hans oplysninger. Ikke at det forhindrede ham i at finde ansættelse, men det medvirkede dog til at få ham blacklistet. Eftersom han nu ikke kunne arbejde på et amerikansk hospital, søgte han til udlandet, nemlig Zimbabwe, hvor han fik et job på baggrund af forfalskede papirer, som man åbenbart ikke så nærmere på. Det sved til de afrikanske myndigheder, da patienterne omkring Schwango som sædvanlig døde, hvor de burde have været helbredt. "Sært nok" blev også den kvinde, han havde lejet værelser hos, meget syg, og det blev startskuddet for hans flugt til et andet afrikansk land, hvor han også fik ansættelse som læge. Mønsteret var lagt, og han veg ikke fra det, ligegyldigt hvor han var.

I 1998 blev han idømt 3½ års fængsel for sine forfalskninger, men under afsoningen dykkede politiet ned i alt det materiale, de havde liggende om ham. De var overbeviste om, at han var en seriemorder, men manglede konkrete beviser, for dem havde han fjernet. Derfor blev flere af hans afdøde patienter gravet op igen og obduceret. Da FBI informerede ham om deres fund, men samtidig fortalte, at han efter udståelsen af sin straf ville blive udleveret til de afrikanske stater, hvor han også havde slået sine folder, valgte han at tilstå fire mord i USA, for han vidste, at i Afrika ville han formentlig få en dødsdom. Nok var han vildt fascineret af andres død, men noget sådant ønskede han sandelig ikke for sig selv, så han blev stillet for retten i USA, hvor han blev idømt tre livstidsstraffe uden mulighed for prøveløsladelse.

https://www.physiciansweekly.com/top-14-most-evil-doctors-of-the-last-two-centuries/ 

 

http://vamalpractice.info/vaprovidershsllofshame/michael-swango/ 

 

https://murderpedia.org/male.S/s/swango-michael.htm 

 

Wikipedia

Jerusalems dronning

 

Når man tænker på fortidens Jerusalem, så forestiller man sig nok uvilkårligt en lang række hvidskæggede alvorsMÆND, der dikterer og skriver ned, da både jødedom og kristendom samt Islam er forbundet med alle mulige patriarkalske forestillinger. Man ser for sig, hvordan den ene patriark efter den anden søger patriarkalsk legimitet i de bøger og skrifter, de eller deres kønsfæller selv har nedskrevet gennem mange århundreder. At Jerusalem for mange år siden var hovedstaden i et kristent kongerige er ligesom blevet glemt i farten, men dette rige blev faktisk etableret i 1099 efter det første korstog, og det eksisterede indtil 1291, hvor mamelukkerne erobrede det. På højden af sin magt udgjorde kongeriget et område, der var lidt større end nutidens Israel og Palæstina foruden dele af Libanon.

 

Balduin I krones

 

Kongerækken ser sådan ud:

 

Balduin I: 1100-1118

Balduin II: 1118-1131
   
Fulko: 1131-1143

Balduin III: 1143-1162

Amalrik I: 1162-1174

Henrik II: 1285-1291

Når man ser denne kongerække, så er det tydeligt, at der i hvert fald mangler én højt respekteret regent, og det skyldes nok, at det var en kvinde, nemlig dronning Melisende (1105-1161), der var datter af kong Balduin II og den meget stærke og handlekraftige Morphia af Melitene, der ligefrem fik befriet sin mand fra et meget uheldigt fangenskab i 1124. Den unge Melisende havde altså et godt forbillede i sin mor, men også hendes far viste sig stærk og viljefast, ikke mindst i de foranstaltninger, der tænkt som en fasttømring af hendes stilling som tronfølger. At der alligevel kom knas i maskineriet skyldtes mænds magtbestræbelser.

Kejserinde Matilde  

Melisende var imidlertid ikke den eneste kvindelige, regerende dronning i denne tid, for der var også bl.a. Isabella af Kastilien (1451-1504), Eleanor af Aquitanien (1122–1204) og kejserinde Matilde (1101-1167), der som datter af Henrik I og Matilde af Skotland, blev den første kvindelige regent i England.

Henry I af England 

Eftertiden har haft en tendens til at "glemme" regerende dronninger, fordi de som regel har været gift, hvilket gør, at deres mænd ses som de ægte regenter. En dronning som den ugifte Elizabeth I af England, der jo rent faktisk regerede landet, ville sandsynligvis være blevet usynliggjort som sin mands hustru eller sin søns/datters mor af senere tider, hvis hun havde giftet sig. Man forstår godt, at nutidige, regerende dronninger som f.eks. den engelske Victoria håndhævede sin status for ikke blive suget ind i de sædvanlige kønsstereotyper, der forklejnede hendes magt og indsats og gjorde hende til en art "medhjælpende hustru". Hendes ægtemand, prins Albert var utvivlsomt hendes store, private glæde og fornøjelse, men hun regerede.

Prins Albert

Hvad Melisende angik, så forsøgte hendes far at sikre hende, der var den ældste af hans tre døtre, det reelle herredømme på forskellig vis. Bl.a. blev hun tidligt defineret som "kongens datter og arving til kongeriget Jerusalem" i officielle sammenhæng, samtidig med at han nægtede at lade sig skille fra hendes mor og gifte sig med en yngre kvinde, så han måske kunne få en søn. Som hans ældste datter fik hun forrang for alle andre kirkelige og adelige notabiliteter og blev mere og mere synlig, også i forbindelse med sin fars offentlige pligter, bl.a. inden for møntvæsen. I 1128 lod han sig krone sammen med sin datter for at pointere hendes position som tronfølger. Det springende punkt med hensyn til at sikre hendes magtposition var imidlertid valget af en ægtemage. Hvem kunne ikke bare sikre arvefølgen ved at give hende børn, men også respektere hendes ret til at regere? Balduin valgte at rådføre sig med Ludvig VI af Frankrig, også kaldt "den fede".

Ludvig VI af Frankrig 

Fed eller ej så foreslog kongen den velhavende og militærkyndige korsfarer, grev Fulko, måske også fordi han ville af med ham. Fulkos søn fra hans tidligere ægteskab var nemlig gift med den engelske dronning Matilde, og den slags tætte forbindelser kunne føre til uheldige alliancer, der måske ville blive en trussel imod den franske konge. Under alle omstændigheder: Fulko og Melisende blev gift den 2. juni 1129.

Allerede året efter fik de den søn, der senere blev til Balduin III. For at sikre Melisendes magt yderligere sørgede hendes far for, at hun blev indsat som ene-værge for sønnen. Det ægteskabelige  samliv med Melisende var dog ikke nok til at holde styr på den ambitiøse Fulko, selv om han ved ægteskabet havde opnået at blive fælles hersker over Jerusalem sammen med sin kone. Det med at træde til side og bare være en "toy boy" for Melisende var ganske enkelt ikke Fulkos stil. Desuden var det ikke utænkeligt, at han havde planlagt at forskyde Melisende, når hendes far døde, så han kunne ægte en anden og/eller indsætte en af sine voksne sønner fra sit første ægteskab som arving til Jerusalems-tronen. Mulighederne var mange for en rask og ærgerrig franskmand!

Da Balduin II døde i 1131, begyndte hans svigersøn helt åbenlyst at tiltage sig mere og mere magt. Han tilsidesatte på alle mulige måder sin hustrus nedarvede rettigheder, og det var tydeligt, at han var ude på at tilrane sig den fulde magt. Ikke nok med det, men han forsøgte også at nedgøre hende via falske anklager om utroskab. Det kunne hun - og hendes politiske støtter - selvfølgelig ikke acceptere, så de gik i gang med en paladsrevolution, der endte med, at hun fik skik på sin oprørske ægtemage. Der var mange, der lovpriste hende og hendes visdom, og hun havde bred støtte fra forskellig side.

Melisende blev altså set som en meget klog kvinde, men det virker nu alligevel noget sært, at hun og hendes oprørske og magtbegærlige ægtemand blev forsonet i 1136. Noget, der iøvrigt førte til, at de fik endnu en søn, nemlig Amalric. Da Fulko blev dræbt i en jagtulykke i 1143, sørgede Melisende også, så måske hun virkelig holdt af ham. Ligesom hendes far, der havde ladet sig krone sammen med hende i 1128, så lod hun sig nu også krone sammen med sin søn og arving, Balduin (III) i 1143. De havde ellers et noget anstrengt forhold til hinanden, der også inkluderede militære aktioner. Ganske som sin far ønskede han mere magt og forventede, at hans mor abdicerede, men det havde hun nu ingen planer om. Når hun ikke var involveret i stridigheder med ham, brugte hun sin tid til at fremme kunstneriske og religiøse forehavender, og både her og som regent vakte hun beundring. Ingen betvivlede hendes menneskelige egenskaber eller hendes kompetence som regent, heller ikke kirken.

http://israelshistorie.dk/history/chronological_presentation12.php 

 

http://www.womeninworldhistory.com/heroine4.html

 

https://historycollection.com/12-of-the-coolest-medieval-women-of-all-time/4/ 

 

Wikipedia

Nøgne drenge

 

Når man tænker på internet-forbrydelser, så forestiller de fleste sig nok skumle fyre, der lokker naive, unge PIGER med tilbud om romantik, berømmelse eller forrygende indtægter som fotomodeller. Sådan forholder det sig også meget tit, så det er ikke forkert, men lad os ikke glemme, at der faktisk også er lige så skumle fyre, der går direkte efter andre fyre, dvs. deres egne kønsfæller. Dette kan f.eks. foregå via falske KVINDELIGE profiler på Facebook og andre sociale platforme af samme slags. 

Således lod denne unge mand, der på det tidspunkt var 14-16 år og skoleelev, sig lokke af en kvindelig agent ved navn Courtney Jansgen, der angiveligt arbejdede for et modelbureau, og som fik ham til at sende mange billeder af sig selv. Disse billeder omfattede også nøgen-fotos, selv om han ikke kunne lide det og først protesterede. Hans drøm om at få en givtig model-karriere fik ham dog til at glemme al forsigtighed, og dermed klappede fælden: han havde givet den angiveligt kvindelige agent et middel til at afpresse ham. Det, "hun" - der selvfølgelig ikke var, hvad "hun" gav sig ud for at være - ville have var flere nøgenbilleder. Ja, faktisk flere og flere, for ellers ville de billeder, han allerede havde sendt, komme på Facebook og andre internetsteder. En anden trussel gik ud på at sende billederne til hans skolekammerater eller andre, han kendte, og den mulighed fyldte ham med rædsel, ikke mindst fordi han samtidig modtog forskellige tilbud af erotisk art fra en mand. Da han afviste ham, begyndte der tilmed at ske underlige ting i hans liv, hvilket var med til at skræmme ham.

Hvem var denne Courtney Jansgen, og hvad var "hun" ude på? Desuden: hvor mange - og hvem - havde hun allerede fået i sine garn ved at lokke med velbetalt modelarbejde? Da også en pige-skolekammerat ved navn Kourtney Lofgren blev kontaktet af Courtney Jansgen, der sendte hende flere nøgen-billeder af drenge, hun kendte, kom der skred i sagerne, for hun blev forarget på deres vegne. Også fordi billederne var ledsaget af klamme beskrivelser af eller bedømmelser af deres mandlige udstyr og dets formåen. 

Hun var sikker på, at denne udbredelse af meget unge drenges nøgenbilleder var forbudt og gjorde derfor, hvad hun kunne for at lokke Courtney Jansgen i en fælde, så hun kunne melde hende. Først var politiet ikke særlig interesseret i Kourtney Lofgrens anmeldelse, men hun fortsatte og kontaktede bl.a. en elev-rådgiver på skolen, hvilket virkelig satte fut i foretagendet.

Man fandt ud af, at "Courtney Jansgen" var identisk med den 32-årige bankmand Anton Martynenko, der havde boltret sig på internettet med mere end 50 falske Facebook-profiler. Det bytte, han gik efter, var drenge mellem 14-16 år, og der var utrolig mange, der havde ladet sig lokke af modeldrømmene, og som simpelthen ikke formåede at gøre sig fri igen af hans internet-fangarme. Mange kendte ham tilmed af udseende, fordi de kom på det samme fitness-center, hvor han havde kunnet finde dem, han fandt attraktive. Ingen af drengene vidste dog, at den fyr, de havde set på fitness-centret, var lig med deres plageånd.

Tidligere offer for "Courtney Jansgen"

Uden at vide det, havde disse unge fyre vakt Martynenkos interesse, når de viste krop og muskelkraft på centret. At komme ind på livet af dem ville nok have været ret svært for Martynenko, men ikke for "Courtney Jansgen", og det viste sig, at han havde ialt 155 ofre, han kunne plage med trusler om offentliggørelse af deres nøgenbilleder. To af dem var imidlertid blevet så desperate over at se sig fanget i hans afpresningsfælde, at de havde begået selvmord, og man kan spekulere over, hvorfor det skulle være så slemt at blive set nøgen, hvis de i forvejen havde drømme om en modelkarriere. Formentlig havde det noget at gøre med deres maskuline identitet, da de måske følte sig så udnyttet, at det gik ud over deres selvforståelse som mænd ....

Martynenko regnes iøvrigt for en af de største producenter af børneporno, da drengene jo ikke var voksne, og man er ikke blind for, at han kan have videresolgt billederne til det såkaldt "mørke internet". Dvs. at drengene vil kunne møde deres eget tidligere jeg i mange forskellige sammenhæng livet igennem ....

Til betjentenes forbløffelse viste det sig tilmed, at Anton Martynenko havde udnyttet de samme drenge i flere år, idet de havde kviet sig ved at fortælle deres forældre eller andre voksne om det, de var udsat for. Nogle havde forsøgt at købe sig fri af deres plageånd, men Martynenko var ikke ude efter penge, han ville "bare" have flere og flere nøgenbilleder samt formentlig også sex. Kun fordi drengenes pige-skolekammerat, Kourtney Lofgren, greb ind, blev han stoppet og sendt i fængsel med en dom på 38 år.

I fængslet fik Anton Martynenko kontakt med en anden indsat ved navn Danny Heinrich, der viste ham fortrolighed i forbindelse med pædofile mord, han havde begået. 

Denne overmåde skumle fyr havde ikke, sådan som Martynenko, brugt internettet som jagtområde, men havde bortført, voldtaget og myrdet den 11-årige Jacob Wetterling i nærheden af hans hjem i 1989. Han havde åbenbart brugt en pistol til at true med, hvilket jo er lige ved at virke gammeldags. Allerede inden Wetterling-bortførelsen havde Heinrich begået den samme forbrydelse imod i hvert fald en anden dreng, nemlig Jared Scheierl. Groft nok gav han drengene skylden for sine forbrydelser imod dem, men det har man jo også set i sager, hvor det drejer sig om piger, det er gået ud over, så vildt forbavsende er det vel ikke.

Jacob Wetterling 

Hvorom alting er, så fik de to fyre i hvert fald en form for venskab i fængslet, og Heinrich betroede sig til Martynenko. At han gav visse informationer videre til politiet viser bare, at han er smart, idet dette kan føre til alt lige fra nedsat straf til bedre fængselsforhold. Om han er forandret af sine fængsels-oplevelser virker dog ikke særlig sandsynligt, selv om han angiveligt indrømmer, at det var forkert, hvad han gjorde.

 

https://www.justice.gov/usao-mn/pr/largest-producer-child-pornography-ever-prosecuted-minnesota-sentenced-38-years-prison

 

https://thecinemaholic.com/who-is-the-real-courtney-jansgen-where-is-anton-martynenko-now/

https://www.kaspersky.dk/resource-center/threats/deep-web

 

https://www.twincities.com/2016/11/30/jacob-wetterlings-killer-confessed-crime-to-cellmate-before-guilty-plea/ 

 

https://minnesotaminutes.com/where-are-grant-abens-tommy-wiita-and-kourtney-lofgren-now/ 

"Det smukkeste væsen i verden"

Der er noget meget trist over Katharina af Aragonien (1485-1533). I sin samtid blev hun regnet for en stor - ja, nærmest perfekt!!! - skønhed, men i nutiden ser vi hende først og fremmest som den kone, Henrik VIII kasserede med hård hånd. Det smitter af på vores opfattelse af hende, og hvis man ikke bare nøjes med at trække på skuldrene, så ynker man hende. "Hun duede ikke", og jo, det gjorde hun faktisk og det endda på mange punkter, som vi har en tendens til at glemme for hendes efterfølger, den forførende og glamourøse Anne Boleyn, der til gengæld ikke blev regnet for en klassisk skønhed dengang. 

Smuk eller ej, så fik hun en enorm indirekte betydning for det engelske samfund, da Henrik VIII brød med Paven og den katolske kirke for at få hende som dronning, selv om hun - i modsætning til Katharina af Aragonien - havde en "mørk teint", hvilket ikke blev set som pænt af hendes samtid. På grund af hende blev der dannet en ny, engelsk kirke, og - ikke at forglemme - England oplevede en fantastisk udvikling under hendes datter, Elizabeth I. At hun endte med at blive halshugget er et barsk punktum for en kærlighedsaffære med en så omfattende indvirkning på historiens gang.

Den unge spanske prinsesse Katharina, der kom til England som Henrik VIII's ældre bror, Arthurs, brud var ikke særlig høj. Hun havde langt gyldent, rødbrunt hår, et rundt ansigt med store blå øjne og en lys teint. Sådan skulle en kvinde se ud for at være smuk!!! At hun som datter af regentparret Isabella af Kastilien og Ferdinand II af Aragonien også var af fornem slægt gjorde det hele endnu bedre. Desuden - ikke at forglemme - så nedstammede hun også fra John af Gaunt, hvilket gav hende en familiemæssig tilknytning til det engelske kongehus.

Da hun ankom til England, var hun allerede gift pr. stedfortræder med tronfølgeren, prins Arthur. Den 15. november 1501 blev de tillige viet i Saint Paul's Cathedral, så hun var hans lovformelige kone, da han døde af en mystisk sygdom, der blev kaldt "svedesygen" i april det følgende år. Hun var nu enke og kunne være rejst hjem til det spanske hof, men hendes svigerfar, Henrik VII, der var kendt for sin pengegriskhed, ønskede ikke at give slip på den medgift, de allerede havde fået udbetalt. 

Pengegrisk? Ja, det ligefrem lyser ud af dette portræt af Henrik VII

Efter Arthurs død var hans bror, Henrik, rykket op i arvefølgen og var nu blevet tronfølger, så ville det ikke være alle tiders gode ide at få ham gift med Arthurs enke, Katharina? Den unge mand var ganske vist fem år yngre end sin brud, men hvad gør man ikke for en god medgift? I dette tilfælde var der imidlertid problemer, fordi Arthurs død åbenbart satte en stopper for den fulde udbetaling fra Spanien. Eller skyldtes det Katharinas mægtige mor, dronning Isabellas, død? Hvorom alting var, så blev den unge enke på et tidspunkt nærmest holdt som fange i Durham House i London, hvor hun blev hensat i en fattigdom, der gjorde det nødvendigt for hende at sælge ud af sine ejendele for at betale sine hofdamer. 

 

Et andet problem var mistanken om, at hendes og hendes første ægtemand, prins Arthur, havde fuldbyrdet ægteskabet. Hvis det var tilfældet, så røg planerne om et bryllup med Henrik i vasken, men Katharina bedyrede, at det ikke var sket. Nok var de gift, men de havde skam aldrig været i seng sammen.

 

Den nye tronfølger, Henrik, var nogle få dage fra sin 18 års fødselsdag, og Katharina var fyldt 23, da de to blev gift i 1509. I sit ægteskab med den prins, der blev til Henrik VIII efter sin fars død, fik hun adskillige børn, hvoraf kun datteren Mary nåede voksenalderen. (Hun er senere gået over i historien som dronning Mary den Blodige). Katharinas sidste graviditet fandt sted i 1518, men barnet døde. Dette må have været som et skæbnetegn for Henrik VIII, der måtte se i øjnene, at han ikke ville kunne få flere arvinger med sin første kone, Katharina. Noget, der sikkert har været med til at gøre ham modtagelig for Anne Boleyn. 

 

Børn eller ej, så var Katharina en sej kvinde. Da Henrik skulle til Frankrig i 1513, udnævnte han hende til regent, og det var nok det, der forledte den skotske kong Jacob IV til at invadere England. Noget, der ikke lykkedes, for den højgravide Katharina slog ham i slaget ved Flodden og føjede en posthum spot til spe, da hun sendte hans blodtilsølede jakke til sin fraværende ægtemand sammen med et brev, hvor hun forklarede, hvad der var sket. 

 

 

William Shakespeare kaldte hende "Dronningen over alle jordiske dronninger", og Thomas Cromwell sagde: "Hvis det ikke havde været for hendes køn, ville hun kunne have besejret alle heltene i historien." - WOW, men selv om det umiddelbart lød flot, så var det jo tomme ord, når Henrik kunne annullere deres næsten tyve år lange ægteskab for at gifte sig med hendes unge hofdame, Anne Boleyn. 

 

Katharina havde altid været en trofast katolik, der fulgte alle kirkens forskrifter til punk og prikke, men da han foreslog hende at gå i kloster, sagde hun: "Gud har aldrig kaldt mig til et nonnekloster, jeg er kongens eneste og legitime dronning." En ting var, at Henrik kasserede hende og deres lange ægteskab, noget andet, at hun også måtte opretholde sin kongelige status for sin datters skyld. Efter forskydelsen var Mary jo røget ned ad rangstigen fra prinsesse til "kongelig bastard", hvilket må have været helt forfærdeligt for hendes mor.

At Henrik havde "uægte" børn med andre kvinder, har alle omkring hoffet vidst. Et af disse "bastarder" var Henry Fitzroy, Duke of Richmond, som der på et tidspunkt var overvejelser om at gøre legitim, så kongen endelig langt om længe kunne få den mandlige arving, han ønskede sig så brændende, men planen blev opgivet.

Den smukke, unge prinsesse, der var kommet fra Spanien for at ægte tronarvingen Arthur, var formentlig ikke længere den store skønhed, hun var blevet regnet for at være, men hun lod sig nu ikke slå ud af alderens hærgen. Hun vedblev med at at kalde sig Henriks eneste lovformelige hustru og Englands eneste retmæssige dronning til sin dødsdag. Det huede selvfølgelig ikke Henrik, der forsøgte at lukke munden på hende ved at give hende en "erstatnings-titel", nemlig "Enkedronning prinsesse af Wales", hvilket selvfølgelig var tænkt som en henvisning til hendes status som hans brors kone. Et smart træk, men ikke afgørende for, hvad hun følte, og hun veg ikke fra sin definition af sig selv som hans ægteviede dronning. 

Noget, hun  må have følt sig virkelig krænket over var kongens forbud imod hendes og deres datters kontakt. Hun var Marys mor, og venligsindede folk omkring dem trodsede kongens bud ved at smugle breve ud mellem dem, men de mødtes ikke. Katharinas tid gik ellers med det, hun havde lært allerede i sine unge dage, nemlig forskellige former for håndarbejde, læsning og religiøse øvelser. Hun havde altid hævdet kvindens ret til at modtage undervisning og at dyrke intellektuelle sysler. Det var derfor, at Juan Luis Vives dedikerede sin bog, "The Education of Christian Women", til hende. Desuden var hun personlig ven med Erasmus af Rotterdam og andre intellektuelle, så hun var andet og mere end bare et godt udseende. 

Hun døde i 1536, og på dagen for hendes begravelse aborterede Anne Boleyn en søn, hvilket var det værste, der kunne ske for hende, så det virker helt karmisk i dette drama om kongelighed, magt og følelser. At hendes datter som sin fars arvtager og dronning af England fik erklæret sine forældres ægteskab "godt og gyldigt", siger sig  selv, også at hendes halvsøster, Elizabeth (I), nu blev regnet for en "bastard". Senere fik en anden dronning Mary, nemlig George V's dronning, Mary af Teck, hende flyttet til en mere kongelig grav i Peterborough Cathedral, end den, hun oprindelig havde fået. 

At netop denne dronning gjorde dette, hang måske sammen med hendes egen status som "genbrugt brud", for hun var først forlovet med Edward den VII's ældste søn, Albert Victor, Hertug af Clarence. Da han døde, blev hun gift med hans bror og efterfølger, George V.

Mary af Teck med sin forlovede, Albert Victor, hertugen af Clarence 

https://www.thehistorypress.co.uk/articles/12-little-known-facts-about-catherine-of-aragon/

 

https://www.biography.com/royalty/catherine-of-aragon 

 

Wikipedia