Der er noget meget trist over Katharina af Aragonien (1485-1533). I sin samtid blev hun regnet for en stor - ja, nærmest perfekt!!! - skønhed, men i nutiden ser vi hende først og fremmest som den kone, Henrik VIII kasserede med hård hånd. Det smitter af på vores opfattelse af hende, og hvis man ikke bare nøjes med at trække på skuldrene, så ynker man hende. "Hun duede ikke", og jo, det gjorde hun faktisk og det endda på mange punkter, som vi har en tendens til at glemme for hendes efterfølger, den forførende og glamourøse Anne Boleyn, der til gengæld ikke blev regnet for en klassisk skønhed dengang.
Smuk eller ej, så fik hun en enorm indirekte betydning for det engelske samfund, da Henrik VIII brød med Paven og den katolske kirke for at få hende som dronning, selv om hun - i modsætning til Katharina af Aragonien - havde en "mørk teint", hvilket ikke blev set som pænt af hendes samtid. På grund af hende blev der dannet en ny, engelsk kirke, og - ikke at forglemme - England oplevede en fantastisk udvikling under hendes datter, Elizabeth I. At hun endte med at blive halshugget er et barsk punktum for en kærlighedsaffære med en så omfattende indvirkning på historiens gang.
Den unge spanske prinsesse Katharina, der kom til England som Henrik VIII's ældre bror, Arthurs, brud var ikke særlig høj. Hun havde langt gyldent, rødbrunt hår, et rundt ansigt med store blå øjne og en lys teint. Sådan skulle en kvinde se ud for at være smuk!!! At hun som datter af regentparret Isabella af Kastilien og Ferdinand II af Aragonien også var af fornem slægt gjorde det hele endnu bedre. Desuden - ikke at forglemme - så nedstammede hun også fra John af Gaunt, hvilket gav hende en familiemæssig tilknytning til det engelske kongehus.
Da hun ankom til England, var hun allerede gift pr. stedfortræder med tronfølgeren, prins Arthur. Den 15. november 1501 blev de tillige viet i Saint Paul's Cathedral, så hun var hans lovformelige kone, da han døde af en mystisk sygdom, der blev kaldt "svedesygen" i april det følgende år. Hun var nu enke og kunne være rejst hjem til det spanske hof, men hendes svigerfar, Henrik VII, der var kendt for sin pengegriskhed, ønskede ikke at give slip på den medgift, de allerede havde fået udbetalt.
Pengegrisk? Ja, det ligefrem lyser ud af dette portræt af Henrik VII
Efter Arthurs død var hans bror, Henrik, rykket op i arvefølgen og var nu blevet tronfølger, så ville det ikke være alle tiders gode ide at få ham gift med Arthurs enke, Katharina? Den unge mand var ganske vist fem år yngre end sin brud, men hvad gør man ikke for en god medgift? I dette tilfælde var der imidlertid problemer, fordi Arthurs død åbenbart satte en stopper for den fulde udbetaling fra Spanien. Eller skyldtes det Katharinas mægtige mor, dronning Isabellas, død? Hvorom alting var, så blev den unge enke på et tidspunkt nærmest holdt som fange i Durham House i London, hvor hun blev hensat i en fattigdom, der gjorde det nødvendigt for hende at sælge ud af sine ejendele for at betale sine hofdamer.
Et andet problem var mistanken om, at hendes og hendes første ægtemand, prins Arthur, havde fuldbyrdet ægteskabet. Hvis det var tilfældet, så røg planerne om et bryllup med Henrik i vasken, men Katharina bedyrede, at det ikke var sket. Nok var de gift, men de havde skam aldrig været i seng sammen.
Den nye tronfølger, Henrik, var nogle få dage fra sin 18 års fødselsdag, og Katharina var fyldt 23, da de to blev gift i 1509. I sit ægteskab med den prins, der blev til Henrik VIII efter sin fars død, fik hun adskillige børn, hvoraf kun datteren Mary nåede voksenalderen. (Hun er senere gået over i historien som dronning Mary den Blodige). Katharinas sidste graviditet fandt sted i 1518, men barnet døde. Dette må have været som et skæbnetegn for Henrik VIII, der måtte se i øjnene, at han ikke ville kunne få flere arvinger med sin første kone, Katharina. Noget, der sikkert har været med til at gøre ham modtagelig for Anne Boleyn.
Børn eller ej, så var Katharina en sej kvinde. Da Henrik skulle til Frankrig i 1513, udnævnte han hende til regent, og det var nok det, der forledte den skotske kong Jacob IV til at invadere England. Noget, der ikke lykkedes, for den højgravide Katharina slog ham i slaget ved Flodden og føjede en posthum spot til spe, da hun sendte hans blodtilsølede jakke til sin fraværende ægtemand sammen med et brev, hvor hun forklarede, hvad der var sket.
William Shakespeare kaldte hende "Dronningen over alle jordiske dronninger", og Thomas Cromwell sagde: "Hvis det ikke havde været for hendes køn, ville hun kunne have besejret alle heltene i historien." - WOW, men selv om det umiddelbart lød flot, så var det jo tomme ord, når Henrik kunne annullere deres næsten tyve år lange ægteskab for at gifte sig med hendes unge hofdame, Anne Boleyn.
Katharina havde altid været en trofast katolik, der fulgte alle kirkens forskrifter til punk og prikke, men da han foreslog hende at gå i kloster, sagde hun: "Gud har aldrig kaldt mig til et nonnekloster, jeg er
kongens eneste og legitime dronning." En ting var, at Henrik kasserede hende og deres lange ægteskab, noget andet, at hun også måtte opretholde sin kongelige status for sin datters skyld. Efter forskydelsen var Mary jo røget ned ad rangstigen fra prinsesse til "kongelig bastard", hvilket må have været helt forfærdeligt for hendes mor.
At Henrik havde "uægte" børn med andre kvinder, har alle omkring hoffet vidst. Et af disse "bastarder" var Henry Fitzroy, Duke of Richmond, som der på et tidspunkt var overvejelser om at gøre legitim, så kongen endelig langt om længe kunne få den mandlige arving, han ønskede sig så brændende, men planen blev opgivet.
Den smukke, unge prinsesse, der var kommet fra Spanien for at ægte tronarvingen Arthur, var formentlig ikke længere den store skønhed, hun var blevet regnet for at være, men hun lod sig nu ikke slå ud af alderens hærgen. Hun vedblev med at at kalde sig Henriks eneste
lovformelige hustru og Englands eneste retmæssige dronning til sin dødsdag. Det huede selvfølgelig ikke Henrik, der forsøgte at lukke munden på hende ved at give hende en "erstatnings-titel", nemlig "Enkedronning prinsesse af Wales", hvilket selvfølgelig var tænkt som en henvisning til hendes status som hans brors kone. Et smart træk, men ikke afgørende for, hvad hun følte, og hun veg ikke fra sin definition af sig selv som hans ægteviede dronning.
Noget, hun må have følt sig virkelig krænket over var kongens forbud imod hendes og deres datters kontakt. Hun var Marys mor, og venligsindede folk omkring dem trodsede kongens bud ved at smugle breve ud mellem dem, men de mødtes ikke. Katharinas tid gik ellers med det, hun havde lært allerede i sine unge dage, nemlig forskellige former for håndarbejde, læsning og religiøse øvelser. Hun havde altid hævdet kvindens ret til at modtage undervisning og at dyrke intellektuelle sysler. Det var derfor, at Juan Luis Vives dedikerede sin bog, "The Education of Christian Women", til hende. Desuden var hun personlig ven med Erasmus af Rotterdam og andre intellektuelle, så hun var andet og mere end bare et godt udseende.
Hun døde i 1536, og på dagen for hendes begravelse aborterede Anne Boleyn en søn, hvilket var det værste, der kunne ske for hende, så det virker helt karmisk i dette drama om kongelighed, magt og følelser. At hendes datter som sin fars arvtager og dronning af England fik erklæret sine forældres ægteskab "godt og gyldigt", siger sig selv, også at hendes halvsøster, Elizabeth (I), nu blev regnet for en "bastard". Senere fik en anden dronning Mary, nemlig George V's dronning, Mary af Teck, hende flyttet til en mere kongelig grav i Peterborough Cathedral, end den, hun oprindelig havde fået.
At netop denne dronning gjorde dette, hang måske sammen med hendes egen status som "genbrugt brud", for hun var først forlovet med Edward den VII's ældste søn, Albert Victor, Hertug af Clarence. Da han døde, blev hun gift med hans bror og efterfølger, George V.
Mary af Teck med sin forlovede, Albert Victor, hertugen af Clarence
https://www.thehistorypress.co.uk/articles/12-little-known-facts-about-catherine-of-aragon/
https://www.biography.com/royalty/catherine-of-aragon
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar