Hvad laver han dog med den lille-bitte hund? Jo, han sørger for, at denne lille, nuttede guldklump, (som han tydeligvis elsker højt), har et tørt sted til toiletbesøg. Hunden kan nemlig ikke lide sne eller våde arealer, og tisse, etc. skal hun jo, så han holder et sted tørt ved hjælp af en masonitplade. Noget, der virkelig har en effekt, sådan at hans forudseenhed udtrykker en form for omtanke, som man bare må beundre. Dette er nemlig en sød og kærlig foranstaltning for en lille vovse, der er afhængig af sin ejer. At han gør noget sådant viser, at han har gjort sig tanker om hendes behov, at de er ham bekendt, og at han gør, hvad han kan for hende, selv om det måske er besværligt.
Dette er til gengæld det modsatte, for her er der slet ikke tænkt på dyrene og deres situation som trækdyr. Lasten er formentlig ikke så tung endda, for så vidt jeg kan se, består den af sække med hø, og det vejer nu ikke ret meget. Alligevel udtrykker sådan et arrangement med et forspand på to hunde foran en kærre egoisme og manglende omsorg for dyr, man har ansvaret for. Den slags er bare ikke acceptabelt, for hvorfor skal hunde, der ikke har samme muskelstyrke som okser eller heste, sættes til at udføre et arbejde, der ikke passer til deres formåen? Det er ikke i orden, også fordi det kan være første trin på en glidebane, for næste gang kan de blive sat til at trække noget, der er virkelig tungt, "når nu det gik så godt med høet" ....
Æsler og muldyr er stærke og også kløgtige, men dette dyr kan umuligt synes, at den opgave, det har fået, er rart. Om det er for meget med alt dette hø, er svært at afgøre, men umiddelbart ville jeg tro, at det er i overkanten af, hvad der er forsvarligt ud fra et dyreetisk synspunkt.
Det her er grotesk!!! Den stakkels tynde og udmarvede hest bliver sat til at trække en kærre med Gud-ved-hvor-mange tønder. Er de tomme? Det er ikke til at se, men det er de jo næppe, så det er direkte dyremishandling.
Er disse bøtter tomme? Det kan man ikke se, men hvis de ikke er, så vil jeg anslå deres vægt til også at være for meget for den stakkels, udmarvede hest. Hvis den har muskelkraft i benene, så er det i hvert fald ikke til at se, så den kusk bør skære ned på lasten samt se at få lettet rumpen i en vis fart ! Nok er han heller ikke en sværvægter, meeeen .....
Hvem har dog budt disse to skelet-agtige løver et så sølle liv??!!!! De sultes helt sikkert og har intet i deres uhyggelige bur, der kan forsøde deres tilværelse som det, de er fra naturens hånd: løver! Den slags dyremishandling er fuldstændig utilgivelig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar