Complicated lady by Margaret Keane
Jeg vil ikke påstå, at jeg er en fan af Keane-billederne med de storøjede børn, der kigger ud på tilskueren med et fortvivlet og ofte ligefrem tårevædet blik. Faktisk er det slet ikke mig, men historien om deres skabelse er interessant, og den er med til at vende denne sentimentale pop-kunst til en historie om succes inden for en branche, der ofte handler om fiaskoer.
Walter Keane (1915-2000) blev berømt i 1960'erne på sine enormt populære og ofte meget vemodige billeder af storøjede børn. Han kom oprindelig fra en dansk-irsk, meget børnerig, amerikansk familie, og som ung tjente han til dagen og vejen ved at sælge sko. Senere blev han ligesom sin daværende kone, Barbara, ejendomsmægler. Desuden oprettede de et legetøjsfirma, der blev kaldt "Susie Keane's Puppeteens". Disse håndlavede dukker indgik i sprogundervisning af børn, og også de havde kæmpestore øjne, men uden den appeal, mange fandt i storøje-billederne.
Sagen var den, at han vandt berømmelse som maler på grund af nogle meget stiliserede billeder af børn med enorme øjne, som hun i en radioudsendelse i 1970 pludselig hævdede var malet af hende og ikke af ham. På det tidspunkt var de blevet separeret og derpå skilt i 1964 efter knap 10 års ægteskab, hvor han havde skovlet penge ind på disse specielle billeder af forpinte børn. Nu gav Bill Flang fra "San Francisco Examiner" de to stridende mulighed for endnu engang at vise offentligt, hvem der kunne male disse særlige billeder. Han havde arrangeret en "maler-konkurrence" på Union Square i San Francisco, men Walter kom ikke, selv om Margaret og pressen mødte op.
Børnene med kæmpestore øjne og et bestemt fortabt udtryk i ansigtet gik rent ind. Folk følte sig ligefrem hypnotiseret af de store øjne, der som regel udtrykte sorg og fortvivlelse. Det passede nok meget godt med datidens kolde krig og den angst, den gav anledning til. Walter selv forklarede sin fascination af temaet med sit tidligere ophold i Europa: "My psyche was scarred in my art student days in Europe, just after World War II, by an ineradicable memory of war-wracked innocents. In their eyes lurk all of mankind's questions and answers. If mankind would look deep into the soul of the very young, he wouldn't need a road map. I wanted other people to know about those eyes, too. I want my paintings to clobber you in the heart and make you yell, 'DO SOMETHING!'" In the same interview, he declared "Nobody could paint eyes like El Greco, and nobody can paint eyes like Walter Keane!"
Sådan en selvforherligende udtalelse er ikke bare pinlig, men også svær at komme uden om senere i livet, så det må have ramt ham hårdt, da Margaret fastholdt, at det var hende og ikke ham, der havde malet de storøjede børn. Dette offentlige slagsmål udviklede sig helt vildt, da han på sin side fik "USA Today" involveret, og hun lagde sag an imod både ham og avisen.
Sagen blev endnu mere pinlig, da dommeren i denne retssag forlangte, at de skulle male hver deres billede i selve retssalen, hvor alle jo kunne se dem. Han påberåbte sig en øm skulder, så han ikke kunne male, medens hun afleverede et typisk Storøje-billede efter 53 minutters maletid. Resultatet var, at hun blev tildelt $4 millioner i skadeserstatning, og at man nu forstod, at det var hende, der stod bag de populære billeder og ikke Walter. De havde inspireret hinanden i deres ægteskab, men skaberen af disse specielle billeder var og blev Margaret, selv om Walter havde taget æren for dem. I 1990 blev dommen i øvrigt bekræftet ved en ny retssag, hvor hun dog mistede erstatningen.
Margaret fasttømrede bl.a. sit ry ved nye billeder med de samme karakteristika som de berømte børne-billeder, men med andre motiver. Det gjaldt f.eks. hendes billeder af skuespillerne Nathalie Wood og Joan Crawford.
Der er stadig en del gåder om denne sag, og hun har bl.a. sagt, at han uden videre påstod, at han var billedernes skaber, og at han truede hende på livet, hvis hun bestred denne påstand. Det lader dog til, at hun i sin tid muligvis selv gik med til at lade ham overtage rollen som Storøje-kunstneren, fordi han fik hende overbevist om, at han som mand ville få større opmærksomhed i kunstverdenen. Noget, man desværre ikke kan afvise, at han havde ret i, for sådan har det jo været i århundreder: kvinder i et patriarkalsk samfund er usynliggjort, ikke mindst i forbindelse med kunst og litteratur. I en film af Tim Burton (1914) blev Margarets historie fortalt på en interessant og medlevende måde.
https://www.artranked.com/topic/Keane+Eyes
Ingen kommentarer:
Send en kommentar