torsdag den 24. juni 2021

Kvinderne omkring Slangen

Dette er den første kvinde i Charles Sobhrajs liv, der er blevet påvirket af ham og hans livsvalg, nemlig hans mor, Tran Loan Phung. Det var hende, der den 6. april 1944 fødte denne koldblodige, asiatisk-franske seriemorder, der bl.a. er kendt som "Slangen"? Hun er citeret for at have sagt om sin søn: "Charles ligner en engel, men jeg tror, at på et eller andet tidspunkt krøb djævlen ind i hans sjæl." En noget barsk udtalelse fra en mor, må man sige, men hun lader til at mene det ....

 

Som søn af en vietnamesisk mor og en indisk far blev Charles efter sigende mobbet for at være "farvet" som barn. Det har været den underforståede forklaring på, at han tidligt kom på gale veje, eftersom han begik forskellige forbrydelser. Da han som 24-årig giftede sig med den unge, franske kvinde Chantal Compagnon, var han således allerede straffet. 

Charles' kone, Chantal Compagnon

At han ved ægteskabets indgåelse samtidig var forlovet eller måske ligefrem gift med en ung kinesisk kvinde er interessant, men måske ikke helt korrekt. Efter sigende har han imidlertid en datter med en kvinde fra Kina. Dette finder jeg dog ikke bevist, da andre og mere troværdige kilder oplyser, at han kun har det ene barn, dvs. den datter, han fik med Chantal, nemlig Usha. Hun lader til at være en kvinde, hvis liv ikke har taget vildt sære drejninger på grund af denne berygtede far. Således har hun tilsyneladende aldrig været underlagt hans legendariske charme, men har taget totalt afstand fra ham og hans forbrydelser. Hendes stedfar adopterede hende, da han giftede sig med hendes mor, og hun har i dag en god stilling inden for den amerikanske kriminalforsorg.


Den første kvinde i dette forbryder-forløb var altså hans mor, Tran Loan Phung. At hun spillede en afgørende, men ikke ganske positiv rolle i hans liv er der ingen tvivl om. Det er dog indlysende, at selv om hun måske virkelig har tilsidesat ham for de børn, hun fik i ægteskabet med den franske officer, der førte hende og hendes søn til Frankrig, så kan det nu hverken forklare eller forsvare de mange forbrydelser, han har begået. Det første af de ialt (mindst) 12 mord, han står bag, var på den unge, amerikanske backpack-turist Teresa Kwolton, der i 1975 blev fundet død, iført bikini og tilsyneladende druknet. Man kan sige, at dermed var linien lagt, for Charles blev jo altså kendt som "Bikini-morderen".

Lige efter fundet af Teresa Kwolton var man overbevist om, at hun var druknet, og at hendes død var en beklagelig ulykke, men nærmere undersøgelser afslørede, at hun faktisk var blevet myrdet. Spørgsmålet var så, hvem der havde begået dette mord, og det var altså Charles ....

I sine unge dage var han kendt for at være en særdeles lækker fyr med en magnetisk og ganske uimodståelig sex-appeal. Det er der da også en hel del, der tyder på, virkelig var tilfældet, for damerne faldt for ham på stribe. Hans fulde navn var i øvrigt Hatchand Bhaonani Gurumukh Charles Sobhraj, men han er kendt som Charles Sobhraj foruden forskellige andre navne som f.eks. Alain Gautier. Disse forskellige identiteter jonglerede han med, som det passede ham, men ud over dem var der også alle de navne, som han blev tildelt af pressen samt venner og bekendte af sine mange ofre. To af de mest kendte af den sidstnævnte type er altså "Slangen" og "Bikini-morderen".

At han var en dame-magnet, er der ingen tvivl om, selv om han altså allerede tidligt var en straffet og tilmed efterlyst forbryder. Hvis kvinderne i hans liv mistænkte noget, skubbede de fleste af dem det dog fra sig, hvilket f.eks. gjaldt hans kæreste og medhjælper, canadieren Marie Andrée Leclerc, der også er kendt under navnene "Monique" og "Marie". 

marie leclerc

Uheldigvis for hende blev hun meget hurtigt efter deres første møde i Thailand i 1975 dybt afhængig af ham på et følelsesmæssigt plan. At hun efterhånden også følte sig truet af ham var en anden ting, for under alle omstændigheder holdt hun ved ham, selv om hun senere forsøgte at spille uskyldig og f.eks nægtede enhver form for medskyld. Noget, folk omkring dem fandt latterligt, da man vidste, hun havde hjulpet ham på alle mulige måder ....

Marie var formentlig den, der vidste mest om hans aktiviteter, men hun var langt fra den eneste unge kvinde, der faldt i hans garn. En anden af disse uheldige skabninger, Barbara Smith, havde han - angiveligt uden hendes vidende - bl.a. brugt som lokkemad i forbindelse med mordet på et af sine ofre, nemlig Jean-Luc Solomon. Han havde åbenbart lovet ham en nat med hende, men det han fik, var en dosis gift i maden, der slog ham ihjel, sådan at Charles uhindret kunne plyndre ham for hans værdier og det pas, der altid var et vigtigt mål for ham, når han myrdede, da det spillede en stor rolle i hans frie bevægelser fra land til land ....

Den 22-årige Barbara Smith mødte Charles i 1976, efter at hun til sin families overraskelse havde forladt et prestigefyldt  akademisk job for at søge eventyr og spænding i Asien. På det tidspunkt var han allerede efterlyst af Interpol for mord i Thailand, Nepal og Frankrig, hvilket hun selvfølgelig ikke var klar over. Hun troede bare, at han var en velhavende, asiatisk mand, der solgte ædelsten, og som havde gode, internationale kontakter inden for forskellige grupper. Hendes egen situation på dette tidspunkt var, at hun (formentlig) havde fået stjålet alle sine penge under sin eventyrrejse. Det var i hvert fald det, hendes forældre senere hævdede. Da Charles endelig langt om længe blev fanget i 2003, fik hun en hovedrolle i domfældelsen, da hun ikke lod sig skræmme, men vidnede imod ham. 

Australieren Mary-Ellen Eather hørte også til den kreds af kvinder, som Charles brugte i sit netværk. Ligesom de fleste andre har hun - i hvert fald i begyndelsen - troet, at han bare var ude efter at finde købere til sine ædelsten. Senere tilbød også hun at vidne imod ham, men da det kom til stykket, sprang hun fra, fordi hun blev bange for, hvad han kunne finde på, hvis han kom ud. Ligesom de andre, han havde i sit netværk, har hun dog nok tjent som en form for "lokkedue", når han havde brug for nye ofre til at holde hjulene i gang i sit morderimperium. Alle lader til at have været knyttet til netværket gennem en blanding af taknemmelighed over noget, han havde gjort for dem og skræk for, at han ville gøre dem fortræd. Dvs. at der er skyld, men det er svært at "gradbøje" den, for det var jo ikke dem, der begik mordene, selv om de måske nok fandt ofrene til ham. At disse mennesker, som de introducerede fir ham, ville ende som ofre, har de dog næppe forstået før langt hen ad vejen.

Endelig: snor på morderen!!!!!

Billedet forestiller sandsynligvis den berygtede massemorder efter et fejlslagent mordforsøg på en hel gruppe franske studerende i Delhi i 1976. Store planer, der heldigvis for de unge mennesker ikke lykkedes for ham. Straffen for dette var tolv års fængsel, hvilket ironisk nok tjente til at frelse ham fra en udlevering til Thailand, hvor han sandsynligvis ville have fået en dødsdom for de mord, han havde begået dér. Charles var dog ikke så vild med fængsler, og det lykkedes ham at flygte fra flere af dem, så man vidste aldrig, hvornår "snoren brast" .... 


Under et af hans mange fængselsophold fik han snøret vagterne til at lade ham leve et luksusliv som fange. Det foregik sandsynligvis ved hjælp af indsmuglede værdier, som han kunne bestikke dem med. Det - og de mange benægtelser - var typisk for ham. Samtidig kunne han give interviews imod betaling for så bagefter at påstå, han aldrig havde sagt det, intervieweren påstod. Hans personlighed er af en sådan art, at jeg ikke umiddelbart kan finde en fuldt ud dækkende betegnelse for, hvad han egentlig er.

Han har myrdet og snydt sig igennem livet, men er skamløs i sin måde at føre sig frem

Med Charles ser man et eksempel på, hvordan én laber, men løgnagtig og forbryderisk mand kan styre livet for alle mulige kvinder omkring sig. Det gælder virkelig alle, lige fra hans mor, hans kone og kærester til hans datter. Ikke alle elsker ham, men hans valg i livet bliver afgørende for deres liv, og alle mærkes af ham og hans uhyrligheder. Hans kæreste og medhjælper, Marie Andrée Leclerc, blev f.eks. ligesom ham dømt for mordforsøget på de franske studerende, men afsonede ikke straffen, da hun fik livmoderkræft. Hun blev sendt hjem til Canada, hvor hun jo kom fra, og døde dér, 38 år gammel, medens han fortsatte uden hende. 
 

 
Efter fængselsopholdet slog han sig ned i Paris, hvor han levede som en celebritet, der gav (betalte) interviews og muligvis også solgte retten til en filmatisering af hans livshistorie for en stor sum. I 2003 dummede han sig imidlertid, for selv om han stadig havde mordanklager hængende over hovedet i Asien, tog han til Kathmandu for at gå på casino. Han blev opdaget, og der blev skrevet om ham i aviserne, hvilket førte til, at han blev fanget, dømt og smidt i fængsel for mord. Denne gang fik han en livstidsdom ....

Ingen kommentarer: