Superhelten over dem alle ....

Er han så flot, som hans samtid regnede ham for at være? Da han levede for sådan ca. 5.000 år siden (2700 f.Kr.), var han konge af Uruk. En masse vilde legender om ham kunne tolkes som om, han var en fiktiv skikkelse, men han var faktisk en historisk person. Hans far var præstekongen Lugalbanda, men hans mor var endnu fornemmere, for hun var gudinden for vildkøer, nemlig Ninsun. (Det betyder - set med nutidsøjne - at faderen var en historisk skikkelse, medens moderens identitet svæver i det uvisse). Ifølge myten blev Gilgamesh selv regnet for at være 2/3 guddommelig, hvilket vel skyldes afstamningen fra hans mor. Hans eksistens bekræftes af mange indskrifter, lertavler, osv., osv., men han er først og fremmest kendt fra "Gilgamesh-eposet", der i dag har status som et udødeligt hovedværk inden for verdenslitteraturen.

Samtiden beundrede ham ikke mindst for hans flotte ydre og fysiske formåen. Der var ikke den idrætsgren, han ikke mestrede, og når man ser ham afbildlet med en slap kattekrop, så skyldes det hans ry som løve-betvinger. Desuden byggede han imponerende bygningsværker, der også vakte beundring. Desværre havde han dog noget, man kan kalde en karakterbrist, nemlig en voldsom arrogance og selvovervurdering. Han troede, at han kunne tillade sig hvad som helst og voldtog f.eks. rask væk diverse kvinder, der faldt i hans smag.

Guderne forargedes over hans adfærd, og modergudinden Aruru skabte den balstyrige vildmand Enkidu, der var lige så stærk som ham, for at lære ham ydmyghed. Den utæmmelige vildmand Enkidu opnåede først fornuft og indsigt, efter at have tilbragt syv dage og nætter med tempelskøgen, der åbenbart stillede sig til rådighed, sådan at man kunne få styr på ham. Da de to jævnbyrdige mandfolk mødtes til en dyst, vandt Gilgamesh, men mærkeligt nok blev de derpå venner og oplevede mange eventyr sammen. Visse ting kunne tyde på, at de ikke bare var venner, men også elskende, og det er måske grunden til, at Gilgamesh var utrøstelig, da Enkidu døde.
En af myterne fortæller, at han steg ned i Underverdenen for at hente sin døde ven op igen, men de fleste mener, at dette er en senere tilføjelse til det oprindelige værk.

Havde Hitler en søn?

Manden til højre kender man til hudløshed, men hvem er ham til venstre? Tjah, han var den franske jernbanearbejder Jean-Marie Loret (1918-1985) og måske Hitlers søn fra hans tid i Frankrig under Første Verdenskrig. Moderen kender man, for hun var Charlotte Eudoxie Alida Loboie (1898-1951), der havde en affære med en tysk soldat, da hun var teenager. Først på dødslejet afslørede hun navnet på sin elsker, nemlig Adolf Hitler. De mødtes angiveligt, da hun så ham sidde og tegne, og der var ganske rigtigt tegninger i hendes hjem, der kunne være lavet af ham, for de bærer faktisk hans signatur.

Ifølge Heinz Linge, der var kammertjener for Hitler, gav hans chef Heinrich Himmler ordre til at finde Jean-Marie Loret og hans mor, men hvis det er sandt, så lykkedes det næppe. At der var rygter om familieskabet fremgår bl.a. af dette dagbogsnotat: "A diary entry on September 30, 1944 by royal engineer Leonard Wilkes - one of the first to land on Normandy beaches in D-Day - stated: 'An interesting day today. 'Visited the house where Hitler stayed as a corporal in the last war, saw the woman who had a baby by him and she told us that the baby, a son, was now fighting in the French army against the Germans.' A Hitler painting dated 1916 depicts the 19-year-old Frenchwoman as he met her - in the hayfields with a red scarf over her head blocking the sun."

Dette er angiveligt Hitlers portræt af Charlotte, og Leonard Wilkes beskriver det således: "She wore a light-coloured shirt, open from the neck down, exposing part of her breasts, and holds a pitchfork in her hand." Efter hans oplysninger var Hitler 28, da de mødtes, og hun var ti år yngre. Barnet blev undfanget efter det, han fik beskrevet som "a tipsy night".

Charlotte blev danser efter fødslen af sin søn, der blev hos sine bedsteforældre, medens hun slog sig ned i Paris, hvor hun senere mødte litografen Clément Loret og blev gift med ham. Eftersom han ønskede at tage sig af både hende og hendes søn, fik han hans navn. Senere blev Jean-Marie far til ni børn, så hvis han virkelig er Hitlers søn, må man sige, at han har gjort sit for at holde liv i hans nedarvede genpulje ....

Hvad der er mere interessant, fordi det virker som historiens ironi er, at denne angivelige Hitler-søn bekæmpede tyskere under krigen ved at være med til at forsvare Maginot-linjen og senere gå ind i den franske modstandsbevægelse.

https://www.dailymail.co.uk/news/article-5586679/Painting-Hitler-French-lover-1916-auctioned.html

I disse corona-tider ....

Det bliver os indskærpet at vaske hænder og/eller bruge håndsprit for ikke at videregive corona-smitten til vore medmennesker, og det forstår de fleste nok umiddelbart. Måske de ikke er vant til at gøre så meget ud af den slags til hverdag, men de ved, at det skal man under disse forhold.
For os er det altså naturligt at vaske hænder efter kontakt med noget, der er snavset eller inficeret. Man skal desuden være forsynet med en meget defekt næse, etc. for ikke at kunne fornemme ubehagelige dufte fra snavsede fingre, hvilket også bør være en naturlig rettesnor for mennesker i vore dage.

At manglende hygiejne på et hospital gav anledning til mange dødsfald blandt fødende kvinder virker direkte grotesk, og man undrer sig over grunden til, at dette kunne ske, nemlig at lægerne ikke vaskede hænder. Det betød, at de kunne bevæge sig direkte fra obduktion af lig til barselskvinder og smitte disse med noget, de selv har omtalt som "ligsaft". Hvordan pokker kunne de undlade at reagere med mere hygiejniske foranstaltninger, hvis de selv mente, at deres arbejde gav dem "ligsaft" på fingrene? Den slags må jo både kunne ses og lugtes, så var disse læger svin, der vadede rundt i ubehagelige lugte, som de burde have reageret på?

I 1848 var det helt galt, for helt op til hveranden fødende kvinde døde på Fødselsstiftelsen, der derfor blev midlertidigt lukket. Under denne lukning modtog stiftelsens leder, professor Carl Edvard Marius Levy, et brev fra en kollega i Kiel, der fortalte ham om en opdagelse i Wien, der havde reduceret antallet af barselsfebertilfælde markant. Desværre var professoren en stivnakke, der nægtede at tro på en forbindelse mellem håndvask og barselsfeber, måske fordi lægerne jo blev udnævnt til det dræbende led i fødselsforløbet. De var ikke mordere, men de myrdede uden at vide det ....

I Østrig havde lægen Ignaz Semmelweis observeret, at der var forskel på dødeligheden blandt de fødende kvinder på to forskellige fødselsafsnit på det samme hospital. På det ene afsnit lå kvinderne fra det finere borgerskab, der blev tilset af læger, på det andet afsnit lå kvinder fra lavere sociale lag, der blev tilset af jordemødre, og sidstnævnte - ligesom hjemmefødende - havde en langt større overlevelsesrate end de "fine".
Semmelweis forstod ikke helt sammenhængen med bakteriet, for de var ukendte på dette tidspunkt. Han talte om "dødningeagtige partikler", der overførtes fra lægerne, der havde udført dissektioner af lig, men ikke fra jordemødrene. Derfor forlangte han, at alle, der arbejdede med ham, skulle vaske hænder og instrumenter både i sæbe og en desinficerende væske. At han, der beviseligt reddede mange barselskvinders liv med sine foranstaltninger, blev latterliggjort og forhånet i et omfang, så han endte på et mentalsygehus, er meget sørgeligt. Ikke nok med det, men de forbenede læger strittede så meget imod tanken om, at det var dem og deres mangel på hygiejne, der var den dødelige faktor, at det varede flere år, før håndvask blev obligatorisk på hospitalerne.

Paranoia og hverdagsspioner

En nydelig pen, som man gerne vil modtage som gave? Lad være, for det er spionudstyr, og selv om netop denne pen måske er skabt til optagelser - lyd/billede - som du selv står for, så kan den hurtigt blive nyttig for andre, der kan fjernbetjene den.

Et smart ur? Ja måske, men det er også et avanceret spionkamera med "night vision". Hvis din date bærer sådan et ur, så eer han måske ude på at få nogle interessante billeder af dig, som han kan bruge til at terrorisere dig med.

En clock-alarm? Ja, men også et spionkamera, der f.eks. kan optage fra et sengebord. Tanken er ikke rar, for de fleste af os ønsker nu selv at bestemme, hvilke billeder af os, der skal tilhøre hvem.

Da britiske Nadine mødte Sammy gennem muslimsk datingside, troede hun, at hendes lykke var gjort. Han virkede som den drømmeprins, hun altid havde håbet på, men viste sig at være noget helt andet. Efter at forfærdeligt besøg hos ham i New York, hvor hun både blev indespærret, voldtaget og mishandlet, brød hun med ham, men har nægtede at lade hende være og forfulgte hende over nettet med både trusler og uønskede kærlighedserklæringer.
Hun fortalte sin familie, at hun følte det, "som om han ved alt om, hvad jeg foretager mig". Måske de så det som paranoia, men det var nu den rene, skære sandhed: Sammy fulgte hendes bevægelser via spionudstyr i hendes mobiltelefon og måske også computeren. Da hun blev ved med at afvise ham, opsøgte han hende i England, hvor han myrdede hende på et hotelværelse.

https://www.theguardian.com/uk-news/2016/nov/03/us-millionaire-jailed-for-at-least-17-years-for-murdering-cardiff-student

Man må beklage, at hun ikke tids nok gennemskuede denne modbydelige og manipulerende mandsperson. At han ligefrem kunne snige sig ind i hendes privatliv via spionudstyr i hendes mobil er en afskyelig tanke, for ifølge computer-eksperter kræver den slags ikke mere end en hacker-email ....
 
https://spydk.dk/shop/spion-kamera-indbygget-282p.html


https://www.coolpriser.dk/shop/spionudstyr-173c1.html

Denne slags udstyr kan købes på nettet, og det undrer mig virkelig, at der tilsyneladende ikke er noget opsyn med det, der udbydes til salg. Faktisk forarger det mig ikke så lidt ....

Kartoflen og dens indpas i Europa

En virkelig ven for menneskeheden!!! Ikke bare fordi den fylder godt i slunkne maver, men også fordi den har været en handelsvare ud over det sædvanlige. Desuden er der vitaminer og andet godt i den, og den feder heller ikke SÅ MEGET endda - men dog lidt - sådan som alle andre ikke-kaloriefri madvarer. Forvirrende nok er der imidlertid lavet kartoffel-diæter, der angiveligt er slankende ....

De tidligst kendte kartofler blev opdaget i Sydamerika omkring 4000 f. Kr.. Spanierne, der røvede Inkariget, fik guld ud af deres anstrengelser, men deres vigtigste bytte var nu kartoflen, selv om de ikke selv vidste det. Der var faktisk ingen, der kunne lide den i Europa, for hvad var nu det for noget ukendt noget? Bladene var giftige, hvilket nok har været med til at give planten et dårligt ry. Folk var mistroiske, hvilket ikke blev bedre af, at præsterne erklærede den for uegnet som menneskeføde, fordi den ikke var nævnt i Biblen. Andre "eksperter" påstod, at den førte til spedalskhed, så den mødte virkelig hård modstand i Europa.

Dens sejrsgang i Europa indtraf først mange år efter dens opdagelse, og det endte med, at et kongeligt dekret i Sverige pålagde landmændene at dyrke den. I Danmark fandt den først sin plads omkring 1700. Nogle lande blev faktisk så afhængige af den, at det var en katastrofe, hvis kartoffelhøsten slog fejl. Det skete bl.a. i Irland i 1846. Mange døde, fordi kartoflen var blevet en vigtig og billig ernæringskilde for befolkningen og ikke sådan lige kunne erstattes af noget andet. Inden den blev en uundværlig menneskeføde, blev den imidlertid mest brugt til at fodre grise og andre husdyr.

Det første standardiserede portræt af Jesus

Der er en tradition for, hvordan Jesus forventes at se ud både i fortidige og nutidige portrætter. Han afbildes nu som en yngre mand med skæg og skulderlangt hår, medens han oprindelig blev set som en ung, skægløs mand. Et af de allerførste billeder af ham i den tradition, vi kender, stammer fra slutningen af det 4de århundrede og findes i Commodilla-katakombrerne. Her ser man ham med det karakteristiske skæg og skulderlange hår samt det, man kunne kalde "Jesus-blikket", der så at sige er hans "varemærke".

http://drwagnernet.com/40a/lecture-view.cfm?lecture=5&image=10

Når man ryster stamtræet ....

Havde Darwin ret, da han påstod, at vi nedstammer fra aberne? Videnskaben bekræfter vist blot et artsfællesskab, idet DNA har vist, at vores nærmeste slægtning er chimpansen. Det betyder dog ikke, at vi nedstammer fra chimpanser, men at vi havde en fælles forfader for sådan ca. 5 millioner år siden.
Det må betyde, at vi deler stamtræ med disse aber, og  det får mig (pudsigt nok?) til at tænke på den filmmagnat, der i sin tid afviste tanken om at bruge Clark Gable, "fordi han ligner en chimpanse". Gjorde han det? Vel ikke mere end alle os andre, og i hans tilfælde er det så en charmerende lighed ....

Jeg tør vædde med, at Darwin-besatte videnskabsmænd har forsøgt at avle abe-mennesker med en forælder af hver art, men det er næppe lykkedes. Hver art har nemlig et ganske bestemt antal kromosomer, hvilket så at sige danner en barriere imod arternes sammenblanding. Det ville da også være forfærdeligt for et barn af en abe og et menneske, for hvor hører sådan et væsen hjemme? Ingen steder faktisk.
Hvor mennesket har 46 kromosomer, så har har de store menneskeaber 48, hvilket man også mener, at vor fælles forfader havde. Vi har altså mistet to kromosomer, hvilket virker mystisk på mig, for hvordan er det gået til?

http://www.evolution.dk/evolution/menneskets-udvikling/slaegtninge/index.html