Er han så flot, som hans samtid regnede ham for at være? Da han levede for sådan ca. 5.000 år siden (2700 f.Kr.), var han konge af Uruk. En masse vilde legender om ham kunne tolkes som om, han var en fiktiv skikkelse, men han var faktisk en historisk person. Hans far var præstekongen Lugalbanda, men hans mor var endnu fornemmere, for hun var gudinden for vildkøer, nemlig Ninsun. (Det betyder - set med nutidsøjne - at faderen var en historisk skikkelse, medens moderens identitet svæver i det uvisse). Ifølge myten blev Gilgamesh selv regnet for at være 2/3 guddommelig, hvilket vel skyldes afstamningen fra hans mor. Hans eksistens bekræftes af mange indskrifter, lertavler, osv., osv., men han er først og fremmest kendt fra "Gilgamesh-eposet", der i dag har status som et udødeligt hovedværk inden for verdenslitteraturen.
Samtiden beundrede ham ikke mindst for hans flotte ydre og fysiske formåen. Der var ikke den idrætsgren, han ikke mestrede, og når man ser ham afbildlet med en slap kattekrop, så skyldes det hans ry som løve-betvinger. Desuden byggede han imponerende bygningsværker, der også vakte beundring. Desværre havde han dog noget, man kan kalde en karakterbrist, nemlig en voldsom arrogance og selvovervurdering. Han troede, at han kunne tillade sig hvad som helst og voldtog f.eks. rask væk diverse kvinder, der faldt i hans smag.
Guderne forargedes over hans adfærd, og modergudinden Aruru skabte den balstyrige vildmand Enkidu, der var lige så stærk som ham, for at lære ham ydmyghed. Den utæmmelige vildmand Enkidu opnåede først fornuft og indsigt, efter at have tilbragt syv dage og nætter med tempelskøgen, der åbenbart stillede sig til rådighed, sådan at man kunne få styr på ham. Da de to jævnbyrdige mandfolk mødtes til en dyst, vandt Gilgamesh, men mærkeligt nok blev de derpå venner og oplevede mange eventyr sammen. Visse ting kunne tyde på, at de ikke bare var venner, men også elskende, og det er måske grunden til, at Gilgamesh var utrøstelig, da Enkidu døde.
En af myterne fortæller, at han steg ned i Underverdenen for at hente sin døde ven op igen, men de fleste mener, at dette er en senere tilføjelse til det oprindelige værk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar