Dette billede af en ung kvinde på en dukkefabrik symboliserer en hel masse for mig. Så vidt jeg kan se, har dukkerne samme frisure som deres skaber, så man kan sige, at hun indirekte sælger et billede af sig selv. Umiddelbart opfatter jeg hende som en fabriksarbejderske og ikke en dukke-designer, men dér kan jeg tage fejl, hvilket gør det hele endnu mere uhyggeligt.
Hvem er køberne, og hvordan ser dukkernes kroppe ud? Jeg vil tro, at hovederne monteres på en krop af stof, men det kan være plastik. Hvad køberne angår, så er det i dette tilfælde nok fædre eller mødre, der er ude efter legetøj til deres døtre.
Havde det været i nutiden, så kunne det sagtens have været frustrerede mænd, der søgte "selskab" af en dukke, der hverken sagde dem imod eller nægtede dem sex, når trangen kom over dem. Faktisk lader det til, at dukkeindustrien konstant kommer med nye, interessante tilbud til denne gruppe samfundsborgere.
Dette er den nyeste vare inden for denne genre: en dukke, der skal forestille en pige på sådan ca. 8-9 år. Faktisk findes der også baby-dukker til sex-brug, ligesom der er dyr. Begge dele er bekymrende, for de har en form for indbygget accept af disse aktiviteter i sig, der bare ikke må finde sted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar