Ja-ja, så siger vi det: Universet applauderer os, når vi gør et eller andet, "det" kan lide ...
Tanken er afgjort ikke så fremmed for folk, som man umiddelbart skulle tro, for mange mennesker forestiller sig stadig, at de helt konkret er omgivet af engle, skytsånder, osv., der tager del i deres liv og skæbne. Ønsker man, at det skal være sådan? Jeg gør ikke, for jeg føler, at privatlivets fred ville være alvorligt truet af den slags usynlige magter, der fulgte mig, uden at jeg kunne komme af med dem. Andre derimod elsker tanken om denne himmelske skare, der vogter over ethvert af deres skridt. De beder og fører indre dialoger med disse usynlige væsner og anbefaler en sådan tilgang som vejen frem for os alle. Noget, jeg tvivler stærkt på ville fungere, samtidig med at jeg godt kan forstå behovet for en form for nærhed med dem, man tror, styrer ens tilværelse, for det giver tryghed. At den er falsk, falder slet ikke de troende ind ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar