På en eller anden måde sidder vi jo alle i et bur, der består af det, der udgør vores personlighed. Vi er i fængsel som os selv, til trods for, at vi måske meget hellere ville være en anden. Nogle finder udveje til at forlade personligheds-buret eller fængslet og kan gå så vidt som til at skifte køn, andre nøjes med ny make-up og tøj eller plastiske operationer af forskellig art.
Ak ja, det gør nu tingene mange gange mere besværligt, hvis det fængsel, man sidder i, befinder sig i et element, der sådan set er naturligt for én, men at man samtidig er nødt til at færdes gennem et andet for virkelig at blive fri. Så er det nemlig ens fangevogter, der skal befri én, og den slags ender jo ofte i veritable Zoologiske Haver.
Ja, kroppen kan i høj grad være et fængsel. At være for tyk eller for svag kan virkelig hæmme en persons flugt-planer. Noget, kan der gøres noget ved med viljestyrke og planlægning, men ikke alt: tremmerne viger ikke, og fængslet vinder ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar