Da Claire var tre år gammel, giftede hendes mor sig med sin nabo, den radikale forfatter og filosof William Godwin. På det tidspunkt havde hun to børn, nemlig Claire og dennes storebror Charles, der begge var født uden for ægteskab. Det ville måske have afskrækket andre mænd dengang, men det gjorde det ikke for Godwin, der havde meget ukonventionelle ideer om alt, der ellers blev regnet for noget nær helligt i det daværende konservative, engelske samfund. Han havde været gift med en af den tidlige feminismes bannerførere, Mary Woolstonecraft, der imidlertid døde 11 dage efter fødslen af deres fælles datter, der også hed Mary.
Ligesom sine forældre var hun fuld af talenter, især inden for skrivekunsten, men havde endnu ikke udgivet noget, da hun som 16-årig forelskede sig i digteren Percy Bysshe Shelley - formentlig uden at vide, at han var gift og havde børn.
På et tidspunkt stak de to af sammen, og Claire fulgte med. Hun havde haft et løst seksuelt forhold til Lord Byron efter nærmest at have stalket ham, hvilket nok også hang sammen med hans gode forbindelser inden for teaterverdenen, der jo ville kunne fremme hendes karriereplaner. At hun - ligesom mange andre af datidens unge damer - var vildt betaget af den udsvævende lord, er der ingen tvivl om, men hendes forhåbninger om mere end en affære med den sexede digter blev ikke indfriet, selv om hun fik en datter, Allegra med ham. Til gengæld er det teorier om, at hun på et tidspunkt også havde sine garn ude efter Shelley, og at han ikke var uimodtagelig over for hendes charme, hvilket kunne passe med hans forestillinger om fri kærlighed. Faktisk er der dem, der mener, at Claire også fødte en datter i Italien, som han var far til, og at de udgav den lille for at være Marys, men det er aldrig blevet verificeret.
De tre, Mary, Claire og Shelley, tilbragte nogle måneder sammen med Byron og hans læge, John William Polidori, der også var skribent, så den ambitiøse Claire var omgivet af talentfulde forfattere, hvoraf Mary var den ene. Dette samt romancen med Byron satte for alvor fut i hendes egne litterære ambitioner. I sommeren 1814 begyndte hun på en roman, "The Idiot", der dog desværre er gået tabt, men nogle år senere forsøgte Shelley at få en forlægger til at udgive noget andet, hun havde skrevet. Det lykkedes ikke, og man må nok konkludere, at hun havde viljen, men ikke evnen, og det er derfor, hendes forskellige drømme om berømmelse og anerkendelse ikke førte til noget.
Også affæren med Byron var én lang skuffelse, for nok sørgede han for deres datter, Allegra, men det skete på betingelse af, at hun frasagde sig alle rettigheder over barnet og heller ikke opsøgte ham eller kontaktede ham om hverken det ene eller det andet. Indtil da havde hun været særdeles vedholdende i sine kontaktforsøg, hvilket førte til, at han havde udtalt sig meget negativt om hende til mange forskellige i sin omgangskreds. Hendes opfattelse af deres forhold blev efterhånden mindst lige så negativt, hvilket hun gav udtryk for med bemærkningen om, at det "kun havde givet hende nogle få minutters glæde, men et helt livsforløb med problemer".
Der er ingen tvivl om, at Mary skrev sin berømte roman "Frankenstein" med talent og stor psykologisk sans, hvilket nok har skabt et sceneri, hvor Claire skumler i baggrunden, fordi intet lykkedes for hende, hverken mht kærlighed, en scenekarriere eller skriverier.
Når jeg læser om Claire Clairmont, så synes jeg, at jeg genkender hendes type fra mange nutidige piger: hun er hende med den brændende ambition om berømmelse og anerkendelse, som hun bare vil have opfyldt, og hun bliver bitter og frustreret, når det ikke sker. For at ændre mening om hende skal jeg faktisk have fingre i hendes bog, "The Idiot", men det lader til at være helt umuligt, for den er tilsyneladende helt og aldeles væk ....
https://www.dailymail.co.uk/news/article-1261350/Lord-Byron-described-free-love-worshipper-monster-ex-lover-newly-discovered-memoir.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar