En måned inden Den Franske Revolution i 1789 døde hans ældre bror, Louis Joseph, og efterlod sig titlen "tronarving" til den 8-årige dreng, der dog aldrig fik nogen gavn eller glæde af den, for han - der jo var komplet uskyldig - blev sat i fængsel. Ikke nok med det, men han blev også tvunget/presset til at understøtte falske anklager imod sin mor, Marie-Antoinette, og sin faster, der blev anklaget for et seksuelt misbrug af ham.
Familien har som de fleste kongelige tydeligvis levet i et socialt vakuum af ubegribelig uskyld og uvidenhed, men det er også alt, man kan sige dem på. Der er i hvert fald intet, der tyder på, at anklagerne om incest byggede på realiteter. Louis-Charles havde været en smuk og højt elsket, lille dreng, men efter at hans mor, Marie-Antoinette, blev henrettet den 16. oktober 1793, døde han knap to år efter, formentlig af tuberkulose, der var forværret af sult og generel vanrøgt.
Royalisterne accepterede hans onkel som næste tronarving, og han tog navnet Ludvig XVIII for at ære sin døde nevø.
Historien om det indespærrede og mishandlede barn fik dog nyt liv, da der efter nogen tid dukkede flere tronprætendenter op. De fleste var latterlige kluddermikler, der ikke havde en chance for at blive troet, men én, nemlig den tyske urmager Karl Wilhelm Naundorff, fik mange tilhængere. På hans gravsten stod han opført som "Ludvig XVII", og denne påstand blev først tilbagevist én gang for alle i år 2000, hvor DNA endegyldigt beviste, at han ikke var den lille konge, der ifølge hans påstande var undsluppet fængslet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar