Duane Deaver tog sit arbejde så alvorligt, at han glemte hæderligheden for at "gøre det rigtige", hvilket i hans version blev til "gøre det, der får fslemme olk dømt". Som blodstænk-ekspert var han en autoritet på et område, der krævede indsigt og integritet, hvilket desværre var noget, han ikke besad. Når han påstod, at der var blodstænk et bestemt sted, og at det fulgte et bestemt mønster, så kunne det være det, der fik en anklaget i fængsel for noget, han/hun ikke havde gjort. Det skete bl.a. for Greg Taylor, der tilbragte 17 år i fængsel for mord, og forfatteren Michael Peterson, der kom ud efter 8 år bag lås og slå, fordi Duane Deavers svindel blev afsløret. På grund af hans svindleriske metoder, fremstod Peterson som en brutal hustrumorder. Når Deaver fandt noget, der ikke passede med hans forudindtagne holdning, så fornægtede han det uden videre eller bortforklarede det, så det ikke talte med i det samlede billede af den anklagede.
Når man ser Duane Deaver i retten, er det tydeligt, at han nyder sin rolle som autoritet. Den giver ham den pondus, han selvmangler, og det vækker mistanke om, at han har handlet af narcissistiske grunde. Han er en lille, ucharmerende nørd at se på, men opfatter vist sig selv som en ridder, der kæmper for retfærdigheden, idet han altså uden skam i livet fabrikerer falske fund og lige så falske tolkninger.
Han er som en illustration til problemet med "autoriteter": deres status gør, at det, de siger og gør, tages som den ubetvivlede "sandhed". Dette ene menneske bliver så at sige den enevældige "tolk" af begivenheder, der påvirker andre mennesker og deres skæbne.
Hvordan har de så fået denne autoritet? Før i tiden kunne de være præster, der sad inde med en såkaldt "direkte linje" til Gud, eller også var de måske konger, hvis ord var lov. Nu om stunder er det forskellige professioner, der giver autoritets-status. Det gælder ikke mindst læger, der kan stille diagnoser, som det nu passer dem. De kan bremse en udredning med en mere eller mindre fejlagtig diagnose, og det giver dem faktisk en meget stor magt over de enkelte patienter ....
Når man ser Duane Deaver i retten, er det tydeligt, at han nyder sin rolle som autoritet. Den giver ham den pondus, han selvmangler, og det vækker mistanke om, at han har handlet af narcissistiske grunde. Han er en lille, ucharmerende nørd at se på, men opfatter vist sig selv som en ridder, der kæmper for retfærdigheden, idet han altså uden skam i livet fabrikerer falske fund og lige så falske tolkninger.
Han er som en illustration til problemet med "autoriteter": deres status gør, at det, de siger og gør, tages som den ubetvivlede "sandhed". Dette ene menneske bliver så at sige den enevældige "tolk" af begivenheder, der påvirker andre mennesker og deres skæbne.
Hvordan har de så fået denne autoritet? Før i tiden kunne de være præster, der sad inde med en såkaldt "direkte linje" til Gud, eller også var de måske konger, hvis ord var lov. Nu om stunder er det forskellige professioner, der giver autoritets-status. Det gælder ikke mindst læger, der kan stille diagnoser, som det nu passer dem. De kan bremse en udredning med en mere eller mindre fejlagtig diagnose, og det giver dem faktisk en meget stor magt over de enkelte patienter ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar