onsdag den 25. marts 2020

Henrettelsen, der ikke burde kunne foregå ....

Margaret de la Pole (1473-1541) var en stilfuld og højfornem dame af den betvungne Plantagenet-kongeslægt i England. Hun havde dog en direkte forbindelse med sejrherrerne, dvs.Tudor-slægten, idet hendes kusine, Elizabeth of York som Henrik VII's dronning blev mor til Henrik VIII. Hun var gudmor til sidstnævntes datter, Mary, der senere blev dronning.
Altså en fin og fornem dame, der var en del af det regerende kongehus. Hun var imidlertid også mor til en oprører, som kongen fandt aldeles utålelig. Han var nemlig i gang med at forkaste den katolske tro for at skabe sin egen kirke og havde derfor intet til overs for dem, der modsatte sig hans vilje. Det var lige præcis det, Margarets søn, den sidste katolske ærkebiskop af Canterbury, Reginald Pole, gjorde, og kongen blev rasende.
Reginald Pole vidste, at den morderiske Henrik VIII var ude efter enhver, der kunne tænkes at støtte den katolske tro, så han flygtede for at redde livet. Han kendte kongen godt nok til at vide, at var der noget, han ikke kunne tilgive, så var det, at nogen gik imod hans planer. 

Heldigvis for ærkebiskoppen så lykkedes hans flugt, men hvem gik det så ud over? Jo, hans 67-årige mor, der i bogstaveligste forstand blev hakket ihjel af en ung og uerfaren bøddel den 27. maj 1541. Ifølge øjenvidner krævede henrettelsen mere end 10 hug, før hun var færdig. Inden da var det lykkedes denne pæne, ældre og meget fornemme dame at flygte skrigende fra skafottet som et forskræmt dyr på slagtebænken. Denne flugt hjalp hende dog ikke, da hun blev indfanget og endnu engang placeret på skafottet ....

Execution of Margaret de la Pole in the Tower of London, copper engraving, "Review of Fox's Book of Martyrs" by William Andrews, 1826





Ingen kommentarer:

Send en kommentar