Jeg ELSKER at bande

Så langt tilbage jeg husker, har jeg bandet, når jeg blev gal, og jeg har haft det helt fint med denne vane, selv om nogle personer i min omgangskreds har udtrykt mishag. Fandme' om jeg tager mig af det!!!

Der findes en pænere version af fænomenet, nemlig "fyndord". OK, jeg indrømmer, at nogle bandeord ikke er til dannet selskab, og at en omdefinering til "fyndord" ville hjælpe på situationen. Jeg tvivler dog på, at noget, jeg oplever som et dannet "fyndord" vil kunne føles nær så godt som et godt, saftigt bandeord. Sagen er jo den, at banderiet betyder, at man lukker en ødelæggende, ophobet "damp" ud ved at give sig disse ord i vold, og det er altså godt for ens mentale tilstand. "Fyndord" som f.eks. "sgu'" er mere til en understregning af et eller andet.
Mine foretrukne bandeord er fuldt mine egne, for jeg har selv opfundet dem, og de kommer helt automatisk, når der opstår en "damp-situation". Nogle af dem har tilmed en akustisk lighed med andre og langt pænere ord, hvilket gør, at jeg føler, de er OK også offentligt. Noget, mange andre pæne mennesker ikke vil give mig ret i, også fordi jeg som kvinde slet ikke forventes at bande.

Ikke desto mindre kendte jeg engang en virkelig fin dame, der ofte brugte et formentlig selvopfundet udtryk, der vist befinder sig midt mellem "fyndord" og bandeord: "Lort i lommen!" Det sagde hun tit og ofte, hvilket i hendes tilfælde blev set som noget "pudsigt" og ikke noget uartigt eller rigtig provokerende.

https://politiken.dk/kultur/art4875155/Vi-bruger-fire-bandeord-per-halve-time

https://www.femina.dk/soendag/sundhed/selvudvikling/derfor-er-det-godt-bande

https://miskmask.dk/det-er-fandme-ok-at-bande/