mandag den 7. september 2020

Deep, deep state + Q

He said it himself, over and over again, and here is the proof: DEEP STATE and the infamous Q are real, and they are dangerous. Who are they for? Themselves, which mean rich people and their servants, not those who are decent tax payers toiling to make ends meet ....

Yes, and he is a master liar in the respect that his lies come easily. Unfortunately for him he forgets to make them plausible. The Deep State lies may be the knife he made himself and which will be the one which stabs him in the back ....

 



 

Den eneste ene ....


                                       Tjah, men vil det holde????? Måske indtil Mortens Aften ....


Afgjort en lidt speciel kærlighed, men jeg tror faktisk, at nogen ville være bedre tjent med en plastik-kæreste end med en af kød og blod. Det kan selvfølgelig skyldes, at jeg er temmelig uromantisk, men jeg tror nu, at mange mennesker (af alle køn) slet ikke er egnet til parforhold. At man påstår, at en hel generation af japanere slet ikke kan finde du af det dér med sex, og at de lever hele deres kærlighedsliv via computeren og specielle websites, kommer ikke bag på mig. På computeren kan man(-d) skabe den perfekte partner, der nærmest bare er til rådighed, hvilket nok er det eneste, de kan finde ud af.


Når man taler romantik, tænker mange på "Romeo og Julie", men var det nu også så romantisk: hun var 13 år, han lidt mere, og de vidste ikke meget om hinanden, ud over at de altså syntes, den anden var dejlig. Er det noget at bygge et "Den-eneste-ene"-forhold på? Det kan jeg ikke se, men som sagt, jeg er meget lidt romantisk ....

                                                                             Netop!

Hvis man skal definere, hvad "den eneste ene" er, så er det også noget med holdbarhed: forholdet skal ikke være en 3-dages-romance, også fordi hvis der er en, der kan udskiftes, uden at det ødelægger ALT for den anden, så er den udskiftede ikke "den eneste ene", men bare en mulighed ud af mange .... 

Også selv om man har mistet en højtelsket, der kan være død eller gået sin vej, så viser det sig jo gang på gang, at det ikke er umuligt at elske andre lige så højt. "Den eneste ene" er et begreb uden bund i virkeligheden - og heldigvis for det - også fordi man forandrer sig med tiden. Det, man elskede engang, er sjældent det, man elsker hele livet, men derfor behøver man jo ikke at undvære kærlighed, hvis nu det er det, man ønsker ....

 


 

 


søndag den 6. september 2020

En pagt, der bør brydes

 

Der er stor jammer og klage i jødiske kredse i denne tid, fordi vi andre ikke kan lide skikken med omskæring af små drenge. Nogle vil have denne skik forbudt, selv om den regnes for meget religiøs af ortodokse jøder. Faktisk står den for den "pagt", jøderne mener at have indgået med Jahve. Forsøg på at sidestille denne skik med den kristne dåb falder dog ynkeligt sammen ved første lille puf = den holder ikke, for nogle dråber vand i hovedet kan altså ikke sammenlignes med en afskæring af en lille drengs forhud. At det er den, der senere, giver ham fornøjelse, bl.a. ved onani, kommeroverhovedet ikke sagen ved. Operationen er og bliver et overgreb på et forsvarsløst individ. Skulle den voksne mand ønske at blive omskåret, så værsgo', men ikke et lille barn. Desuden er det min personlige mening, at det er på tide, at man inde for alle tros-samfund stiller spørgsmålstegn ved den slags gamle, hævdvundne skikke, der bare ikke hører hjemme i nutiden.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/den-stoerste-krise-det-joediske-samfund-i-danmark-siden-anden-verdenskrig



Dronning Zenobia

Et nydeligt portræt af en kvinde med en ganske flot frisure, men hvem var hun? Da hun levede var hun en berømthed, for hun var ikke bare en syrisk dronning, men også en overmåde magtfuld kvinde. Hun blev født omkring 240 e.Kr. og giftede sig med kong Odaenathus. Da han blev myrdet, blev hun regent for sin søn, da han blev myrdet. 

I 270 gik hun i gang med en invasion, der skaffede hende herredømmet over det meste af den østlige del af Romerriget, og som kulminerede med annekteringen af Ægypten. Hun og hendes land var stadig en del af Romerriget, men i 272 brød hun med Rom ved at erklære sin søn for kejser og sig selv for kejserinde. Noget, der selvfølgelig ikke huede den regerende romerske kejser, Aurelian, så hendes handling førte til krig med Rom. Efter voldsomme kampe blev hun besejret og sendt i eksil i Rom, hvor hun tilbragte resten af sit liv. At der ikke skete værre ting med hende kunne tyde på, at kejseren respekterede hende, men bare ikke kunne anerkende hendes løsrivelsesforsøg eller kejserinde-titlen. 

Under sin regeringstid var hun kendt som en kultiveret person, der gik ind for videnskabelige og filosofiske studier. Hun beskyttede også religiøse minoriteter og var i det hele taget meget tolerant over for minoriteter. Efter sin død i 274 blev hun et symbol for Syrien, men hun er tilsyneladende ikke ret kendt uden for landets grænser.

 

https://allthatsinteresting.com/zenobia 

 

 

 

lørdag den 5. september 2020

Den falske inder

Denne historie er ligesom skuespilleren Merle Oberons livslange anstrengelser for at skjule, at hun var halvt inder, aldeles horribel. Tænk, at den slags skal være nødvendigt i et civiliseret land som USA. Det siger meget om den groteske racisme, der stadig hersker i landet.

Korla Pandit (1921-1998) var en bedrager, men kun mht én ting: hans etniske afstamning. Han var aldeles ikke født i Indien, som han påstod, men i Missouri. Faktisk var han slet ikke inder, men en lyshudet afroamerikaner ved navn Roland Redd med store drømme om at blive kendt, først og fremmest som musiker. Fordi folk så ham som et eksotisk, men ikke et "rigtigt farvet" indslag i underholdningsindustrien, fik han succes både i film, radio og med koncerter. 


Hans show "Korla Pandits Adventures in Music", blev det første rigtige musikprogram på TV. Han fik altså den succes, han havde ønsket sig, men på intet tidspunkt slap han sin falske identitet som inder. Faktisk spillede han inder lige til sin død - også i sit privatliv.

Merle Oberon, der vitterlig var halv-inder, men holdt det skjult

https://www.messynessychic.com/2019/07/11/the-tale-of-hollywoods-most-curious-career-imposter/ 

 

 

 



 


Eudoxia - når hjerterne IKKE slår i takt

Eudoxia (1669-1731) var ud af god, russisk familie, hvilket man dengang mente var vigtigt, da hun blev valgt som kone for zar Peter I (: Peter den Store: 1672-1725). De fik tre sønner, men ægteskabet blev ikke lykkeligt, og man får uvilkårligt ondt af den stakkels, unge kvinde, der efter ni års samliv med Peter blev sendt i kloster. Om der var følelser fra hendes side, ved man ikke rigtigt, selv om hun sendte ham flere breve med kærlighedserklæringer, men han havde fra første øjeblik afskyet hende. Noget af det han havde imod hende var, at hun med sin konservative indstilling stod for alt det, han ønskede at lave om i Rusland. Efter 17 år i klosteret tog hun sig en elsker, men ham gik det meget ilde, da Peter opdagede deres affære. Selv om han ikke selv ville have hende og faktisk havde adskillige elskerinder, så skulle hun ikke følge hans eksempel og have elskere. Eudoxias elsker blev henrettet på grusom vis - hvilket var Peters specialitet - idet han ofte ligefrem selv deltog i henrettelserne. Noget, der har ført til ret velbegrundede mistanker om sadisme ....

Da det umage pars ældste søn, Aleksej, som Peter heller ikke kunne fordrage, gjorde oprør, piskede han ham egenhændigt til døde. Sønnen efterlod sig imidlertid en lille søn, der senere til blev Peter II (1715-1730), der var vokset op uden sin farfars støtte. Problemet var nok, at han lignede sin far og måske også sin farmor, Eudoxia, der efter sin utroskab var blevet forflyttet til et andet kloster.

Når man tænker på, hvad Peter gjorde ved andre medarbejdere, nære venner og familiemedlemmer, så må man formentlig være glad på Eudoxias vegne. Hun slap dog med livet i behold og fik faktisk senere oprejsning, da hendes sønnesøn, Peter II, fik magten efter sin farfars anden kone, Katharina I (1684-1727), der fulgte sin mand som regent efter hans død. Modsat Eudoxia var Katherina ikke det mindste fornem og havde været køkkenpige, inden zaren kastede sine øjne på hende. En ret forrygende karriere, der sandelig ikke var alle beskåret i det daværende meget klassedelte russiske samfund.  

Efter at være blevet sluppet ud af klosteret lader det til, at Eudoxia fik nogle gode år som den regerende zars farmor.

Befolkningen tog imod hende med jubel, måske fordi de så hende som en lovende forhindelse til den gamle tid før Peter den Store. Dér tog de nu fejl, for efter hendes barnebarn, Peter II, varede det ikke længe, før Peter den Stores og Katherinas datter, Elizabeth (1709-1762), tog magten ...


 

 



fredag den 4. september 2020

Pauline Fourès

En yndig, ung dame, der bestemt ikke virker maskullin. Ikke desto mindre lykkedes det hende at skjule sit køn ved at klæde sig i mandetøj om bord på et skib i 54 dage. Den unge dame, hvis navn var Pauline Fourès (1778–1869), var så forlibt i sin nye, unge ægtemand, den franske kavalerist på orlov, Jean-Noel Fourès, at hun bare måtte med ham, selv om han var på vej til Ægypten med Napoleon kort efter  brylluppet i 1798. Godt gjort, må man sige, for 54 dage er immervæk temmelig lang tid. Inden denne begivenhed havde hun været hattemagerske i Paris, men den flotte fyr i uniform fik hende altså til at glemme alt andet for kærligheden.

Pauline er et virkelig godt eksempel på, hvordan en driftig kvinde kunne skaffe sig et spændende liv for et par hundrede år siden. Efter at have holdt sig i skjul i 54 dage, blev hun afsløret, men Napoleon kunne godt lide hendes dristighed, så der skete hverken hende eller hendes mand noget slemt - altså bortset fra at Napoleon forførte den unge frue .... 

Der er flere versioner af historien om hendes affære med Napoleon, men hvordan det end gik til, at det udviklede sig sådan, så var de begge faktisk nygifte, hun med Jean-Noel Foures og han med Josephine, som han giftede sig med i 1796, og som han ellers virkede helt besat af. At ikke bare han, men også Josephine havde affærer har selvfølgelig ikke gjort det bedre, så måske var Pauline også en del af en hævn. Hvorom alting er så fik han i hvert fald hendes mand sendt væk på en mission, han havde opfundet til lejligheden, idet han for en tid var meget optaget af den forhenværende hattemagerske. Da Jean-Noel opdagede, hvad der foregik bag hans ryg, lod han sig skille fra Pauline.

Affæren mellem Pauline og Napoleon varede kun i den tid, han var i Ægypten. Derefter "gav han hende videre" til Junot, der efter en duel, hvor han blev såret, mistede hende - eller sendte hende videre - til en anden mand. Det slog dog ikke Pauline ud, for hun rejste til Brazilien, hvor hun tjente en formue på skovdrift - forøvrigt iført mandetøj og med en pibe i munden ....

Senere vendte hun tilbage til Paris, hvor hun slog sig ned med sine eksotiske kæledyr, dvs. papegøjer og aber. Kort sagt, en spændende kvinde, der forstod at sno sig i datidens samfund og at få det bedste ud af de muligheder, skæbnen bød hende.

https://www.napoleon.org/en/history-of-the-two-empires/articles/pauline-foures-napoleons-lover/ 

https://commons.wikimedia.org/wiki/File:The_love_affairs_of_Napoleon_(1909)_(14804189843).jpg