tirsdag den 28. juni 2022

Blotteri og andet af samme skuffe

Det var nok ikke lige sådan, blotteren havde forestillet sig at hans blottede lem ville blive bedømt .... Han troede formentlig, at det ville vække fryd blandt div. kvinder at se den af hans legemsdele, som han selv sætter højest, men sådan gik det altså ikke. Faktisk kan en fremvisning af organet føre til politianmeldelser og diverse straffe, hvilket disse mænd jo udmærket er klar over, så hvorfor gøre det, de altså gør? Personligt tror jeg, det er håbet om, at en rimeligt tiltrækkende kvinde skal vælge ham på tværs af alt det, der plejer at være en del af de kvindelige udvælgelser: formue, status, gode forbindelser og et flot ydre. Han vil "elskes for sig selv", hvilket altså i hans øjne er og bliver lemmet. Det lader i hvert fald til, at mange mænd identificerer sig med "kammeraten", som jeg har hørt én kalde sit organ. 

For kvinder ser sagen meget anderledes ud, for deres organer er integrerede i kroppen. De hænger ikke løse og skal beskyttes samt gives status som hos mænd, for de er en del af deres personlighed. At de kan blive udnyttet og misbrugt, ved vi alt om, men det er ikke deres egentlige, naturgivne rolle, for det er en forbrydelse, der bliver begået imod kvinder.
 

Så sandt, som det er sagt, da alle - mænd og kvinder - er kommet ud af en kvindes vagina. Ingen mand er født af en mand, hvilket sikkert har kreperet mange af dem, der dyrker alle tegn på maskulinitet som noget meget vidunderligt, der giver deres liv mening. Desuden: hvis man tror på "Guds vilje", så gælder det også områder, mennesker ønsker at styre, også kunstigt. Ergo: er den "limp", så er den "limp" og bør få lov til at sove sin Tornerose-søvn i fred og ro.

Med hensyn til blottere, så er der især én, hvis opførsel og naivitet synes afgrundsdyb. Han brød ind hos en sovende kvinde på 20 år og tilbød hende sex, hvilket hun afslog på en åbenbart pæn og civiliseret måde. Den efterfølgende udredning afslørede, at han mange gange havde overskredet alle gældende regler om seksuelle tilbud, der åbenbart kom ud af det blå, uden forbindelse med bekendtskab og gensidig tiltrækning. Hvor naiv kan man være? MEGET, lader det til, når det gælder denne type mænd, der lader sig styre af organet i stedet for selv at holde tjek på dets unoder ....


https://stiften.dk/artikel/blotter-skal-i-f%C3%A6ngsel-kravlede-ind-ad-vinduet-til-sovende-kvinde-og-kl%C3%A6dte-sig-af

 

https://www.fox10phoenix.com/news/chandler-man-accused-of-exposing-himself-and-touching-woman-children-inappropriately-pd 


søndag den 26. juni 2022

Den uskyldige

Dér sidder de, fulde af håb om, at deres forbrydelse ikke afsløres, og de ikke dømmes for, hvad de har gjort. Jeg tør vædde med, at de har haft ondt af sig selv, selv om det i virkeligheden er deres offer, man bør have ondt af. Det er der i øvrigt også mange, over hele verden, der har den dag i dag .....

Lille, totalt uskyldige Brianna Lopez var en smuk, lille pige, da hendes mor, Stephanie Lopez, fødte hende den 14. februar 2002, men da hun døde fem måneder efter sin fødsel, var hun et sørgeligt syn. Hendes liv og død er et af de absolut alvorligste tilfælde af børnemishandling, man kender til, at det begyndte næsten med det samme, efter at hendes mor havde bragt sin nyfødte datter hjem fra hospitalet. Var den lille et uønsket barn? Det må man gå ud fra, da både hendes mor, far og en onkel mishandlede hende, bl.a. med bid, niveri, voldtægt og slag. 

Da hendes afstumpede forældre fik hende indlagt den 18. juli 2002, fordi hun "var faldet ned fra babystolen", stod hun ikke til at redde. Hun var for ødelagt af mishandlingerne, der på det tidspunkt havde nået nye højder. Hendes far og onkel havde nemlig fået den "geniale" ide at bruge hende som bold, idet de havde smidt hende op imod loftet og derpå moret sig over at se, hvordan hun faldt ned på gulvet.  

På hospitalet havde man fundet to kraniebrud, brækkede ribben, en brækket arm, 15 bidemærker samt talrige skader over hele kroppen. Man fandt også beviser på seksuelle overgreb af forskellig art, og det viste sig, at både hendes onkel og dybt afstumpede far stod for den side af sagen. Den lille, forsvarsløse baby havde fået stukket forskellige ting op i sig og var blevet alvorligt skadet. De to mænds perversioner udmøntede sig i en endeløs serie af voldtægter og andet vanvid, og det er ubegribeligt, at barnets mor ikke greb ind. Tværtimod fortælles det, at hun kom en sok i den lilles mund for at dæmpe hendes fortvivlede skrig.  

Moderen, Stephanie Lopez, blev idømt 27 års fængsel, men blev løsladt meget før på grund af "god opførsel". Man korser sig, for hendes dom var i den grad berettiget, ligesom den var det for hendes to mandlige medskyldige, der dog stadig sidder i fængsel for det, der er blevet kaldt "verdens værste børnemishandlings-sag".


https://morbidology.com/the-ultimate-betrayal-brianna-lopez/ 


Wikipedia

 

lørdag den 25. juni 2022

Hvad er der med de numser og hmhm'er???


OK, vi bevæger os her over i et meget privat hjørne af menneskelivet, da de færreste viser resultaterne i toilettet frem eller kommenterer dets færd fra det dybeste mørke i deres legeme til noget, der kan blive offentligt, hvis de ikke befinder sig i deres hjem. Når det er sagt, så må man undre sig over de utallige kommentarer og vittigheder, der går på dette produkt. Hvorfor er det i sig selv så interessant, at der ligefrem kan laves lokums-digte og/eller diverse evalueringer af det???

Vedkommende er mildt sagt på afveje, da hans - og ud fra mine erfaringer om de to køn tager jeg for givet, at det drejer sig om en mandlig skiderik - "bedrifter" er altså af uhygiejnisk art. Ergo: der lukkes og slukkes, indtil produktet er fjernet, og der er blevet gjort behørigt rent. Jeg tør dog vædde med, at begivenheden kan være blevet besunget af (mandlige) fans, for det bliver den slags ofte, bl.a. på diverse internet-platforme. Man tager sig til hovedet og spørger HVORFOR????? Ingen kan ønske at støde på - end sige træde i - noget sådant, så hvorfor nærmest besynge dette produkt???? 
Jeg tror, besyngelserne hænger sammen med forestillingerne om noget "erotisk", siden det der forgår befinder sig i de regioner, vi først og fremmest forbinder med erotik. Er det kun mænd, der ser det sådan? Ja, det tror jeg virkelig, for jeg har aldrig hørt om kvinder, der så det som andet end et praktisk problem, der skulle løses. Alle legemets udgange og indgange optræder tilsyneladende som erotiske for det mandlige køn. 

Numse-bedrifter af alskens art er foreviget langt tilbage i tiden. Dog tror jeg ikke, at vi finder gengivelser som denne blandt hulemalerierne, men jeg kan tage fejl ....


 

 


søndag den 19. juni 2022

Fjer og karriere


Faith Bacon's (1910-1956) livshistorie er som et velkendt mareridt, man har overværet før og formentlig også kommer til at opleve igen, for det illustrerer et velkendt tema i underholdningsbranchen: lad være med at tro, du holder evigt, både som kunstner og idol, for alderen fælder dig, som den har fældet alle mulige andre, der levede af deres ydre og dermed forbundne tidsbegrænsede egenskaber. - Hvad Faith Bacon angår, så gik hun fra en status som den tilbedte "Amerikas smukkeste danser" og "verdens smukkeste kvinde" til at ende som en forhutlet, urfattig "posedame", og det var endda kun et af trinene på vejen ned, socialt set ....

Da hun var 13 år, havnede hun og hendes ærgerrige mor i New York efter at have krydset landet i jagten på indflydelsesrige mænd og muligheder for dem begge. Det første var nok tænkt som en ren og skær forretningsinvestering, for Faith var i hvert fald stærkt mistænkt for at være lesbisk. Dette rygte kan dog være falsk, og i virkeligheden kan det skyldes, at hendes mor ikke ville tillade hende at rode sig ud i noget med mænd - dvs. af den "forkerte slags", der ikke kunne fremme karrieren - og at hun derfor fik seksuelle forhold til piger i stedet for til mænd. Det er i hvert fald en påstand, man ser i artikler om hende. At hun giftede sig med sangskriveren Sanford Hunt Dickinsonen blev opfattet som "camouflage", også fordi de aldrig boede sammen. - Faiths forhold til moderen var i det hele taget bygget på løgne, bl.a. måtte hun kun omtale hende som sin "søster", alt sammen for bedre at kunne skabe kontakt til de rigmænd, der formodedes at dukke op i deres liv og give dem det, de ønskede af det, nemlig penge og berømmelse.

I nogle år sled og slæbte Faith som korpige på en diæt af "ingenting" - dvs. et meget begrænset antal kalorier - så hun kunne bevare den skikkelse, der forsørgede hende og hendes mor. De håbede imidlertid det bedste, ikke mindst da den på det tidspunkt 17-årige Faith flyttede til Paris, hvor de store, internationale stjerner som f.eks. Josephine Baker og Maurice Chevalier optrådte. Hun fik da også nogle spændende oplevelser, der nok har sat gang i hendes sande ambitioner: hun ville gøre sig gældende som danser. Da hun kom tilbage til New York, fik hun sit gennembrud som 20-årig, men ikke så meget for sit dansetalent som for sin kropslige perfektion: hun blev en berømt og velbetalt nøgen-danserinde, hvis nummer med fjer ikke bare blev regnet som meget dristigt, men også flot designet. Det gik ud på, at hun smed tøjet - eller det meste af det - bag nogle store fjer, som hun manøvrerede rundt på snedig vis, så der var mange glimt af noget nøgent, efterhånden som nummeret skred frem. At hun også var nøgen og ikke bare spillede bar, var sådan set hendes varemærke, og  det var angiveligt hendes egen ide at optræde uden en trevl på kroppen og med løftede fjervifter.

Dengang var det ikke forbudt at optræde nøgen på scenen, når bare man ikke bevægede sig, men stod stille. I hendes nummer overholdt hun bestemmelserne, men blev alligevel arresteret for "usædeligheder". Ikke at det slog hende ud, for den slags var selvfølgelig god PR for en nøgendanserinde som hende. Der var mange udsolgte huse, og hun blev efterhånden virkelig berømt.
 
På et tidspunkt var der imidlertid andre, der kopierede hendes nummer med fjerene, og det endte med en retssag mod hendes kollega, nemlig Sally Rand, som hun nu ikke fik så meget ud af, som hun måske havde håbet. Efterhånden som sensationen med hendes nøgen-dans havde lagt sig, blev det nemlig småt med de penge, hun havde vænnet sig til at tjene som danser. Desuden var hun blevet lidt for glad for de våde varer.

Hendes mor havde opdraget hende til at investere i sit udseende, så da det falmede eller blev overskygget af andre lige så smukke piger, mistede hun sit livsgrundlag, og hun endte som en form for "posedame", der dog stadig drømte om at genvinde sin status som en velbetalt berømthed. Noget, hendes form for erhverv ikke lagde op til, for dér er man ikke mere, end den samlede værdi af ens ydre og ens sex-appeal. Hun gjorde ikke rigtig noget for at udvikle andre muligheder og medvirkede f.eks. kun i én film, nemlig som det, hun var, men uden tanke for at få sig en ny karriere inden for filmen.


Den eventyrlige "trylleglans, der havde omgivet hende og hendes fjer, falmede altså, og den 26. september 1956 begik hun selvmord ved at springe ud ad vinduet. Den arv, hun efterlod, var mindet om en speciel form for karriere, der forsvandt i en trist, nedadgående spiral, efterhånden, som årene tærede på hende og hendes skønhed. Hendes jordiske efterladenskaber beløb sig til 85 cents, noget tøj, en togbillet til Erie og en ring, vist nok af metal, men hverken guld eller sølv. Det var ikke meget, må man sige, og hun er en af dem, man bør have ondt af, hvis man tænker nærmere over kvinders livsvilkår før i tiden. 

 

https://theburlyq.com/

 

https://www.cbsnews.com/chicago/news/faith-bacon-the-rise-and-tragic-fall-of-nude-dancer-in-chicago/

 

https://www.party.dk/kostumer-tilbehoer/temaer-mottoer/burlesque/9978/sort-fjerboa-i-premium-kvalitet-180cm

 

Wikipedia


lørdag den 11. juni 2022

Bevaret i al evighed

 

Enhver kan selvfølgelig se, at dette præserverede, afhuggede hoved tilhører en død mand, men hvad man ikke kan se er, at han har befundet sig i glasset i rigtig mange år, for han døde altså i 1841. Her står vi altså ansigt til ansigt med en person fra en tid, der repræsenterer mange generationer for mange af os. Sådan kunne vores egen tip-tip-tip-tip-oldefar se ud, men gør det nu næppe, for lige denne døde mand havde travlt med andre ting end flirt og avl. Hans liv var præget af den hjerneskade, han fik, da han som ung faldt ned fra huset, hvor han boede. Man kan dog næppe undskylde alt det møg, han forbindes med, med denne ulykke, men påvirket ham har det jo nok - i hvert fald efter eksperternes udsagn ....

Hans navn var Diogo Alves, og han kom fra fattige kår. Han blev født i Galicien i Spanien i 1810, men boede i Portugal og fremstilles som regel som portugiser. Som 19-årig forlod han sin familie for at tage til Lissabon, hvor han arbejdede sporadisk med skiftende jobs, nogle som tjener hos velhavende familier. Hans "hoved-erhverv" var imidlertid som røver og morder, og det var han såmænd ganske god til, for man mener, at han har myrdet omkring 70 mennesker og muligvis endnu flere. Som så mange andre seriemordere fik han et "kælenavn", nemlig "Akvadukt-morderen", hvilket var meget passende, for han havde udviklet en speciel fremgangsmåde, hvor han overfaldt folk, der passerede gennem en bestemt akvadukt. Det var som regel fattige - eller i hvert fald ikke særlig rige folk - det gik ud over. De fleste blev dræbt ved at blive smidt ud fra toppen af akvædukten, hvilket vil sige, at de faldt omkring 65 meter ned, og det er der jo ingen, der kan overleve. Han havde også nogle metoder med at stjæle nøgler eller frembringe duplikater i al hemmelighed. Dygtig var han i hvert fald, og al denne overdrevne flid førte så til hans henrettelse som en ung mand på 30-31 år.

Efter at være blevet hængt, fik han sit hoved skåret af og sænket ned i sprit, hvor det altså stadig befinder sig i en overmåde velbevaret tilstand. Den dag i dag stirrer det ud på verden og nye generationer med et mørkt, men tomt og uudgrundeligt blik, der fascinerer omgivelserne den dag i dag .....

 

Wikipedia

 

https://www.atlasobscura.com/places/preserved-head-of-diogo-alves

 

torsdag den 2. juni 2022

For ung til at stemme, men ikke til at blive henrettet ....

 

Tre amerikanske børn mistede livet på ulykkelig vis i 1944, og ingen af dem havde fortjent det, selv om den ene blev dømt for at have dræbt de to andre. Halvfjerds år efter, hvor man endnu en gang gennemgik sagsakterne, blev det tydeligt, at den 14-årige Georges Stinney (1929-1944) ikke var skyldig i det, han blev dømt for, nemlig at myrde Betty June Binnicker på 11 år og Mary Emma Thames på 7. I 2014, hvor man igen så på sagen, blev det tydeligt, at han heller ikke havde fået en fair retssag, alt sammen formentlig fordi han var ud af en fattig, sort familie. 

Pigerne blev fundet døde i Alcolu, South Carolina, den 23. marts 1944. Alcolu var en typisk sydstatsby med skarpt opdelte områder ud fra race: hvide og sorte var på det nærmeste holdt adskilt ved hjælp af jernbaneskinner ned gennem området. Man gik "selvfølgelig" heller ikke i de samme skoler eller kirker, og man har næppe kendt hvide indbyggere godt, hvis man var et sort barn. Georges far var ansat på byens savværk, hvor han sikkert også selv kunne have fået arbejde allerede som 14-årig, men i stedet fik han altså en dødsdom og endte i den elektriske stol.


Betty June Binnicker (1933–1944) og Mary Emma Thames (1937–1944) var forsvundet dagen før, hvor de havde været ude på deres cykler for at plukke blomster. Da man fandt dem, var det tydeligt, at de havde været udsat for et voldsomt overfald med mange skader til følge. Disse stammede angiveligt fra slag med et stumpt våben, måske i form af en jernbane-"dims" eller lignende. Begge havde kraniebrud og mange sår, men det er uklart, om de også var blevet misbrugt seksuelt, og om det eventuelt var blevet forsøgt, men måske opgivet. En teori, der florerede på dette tidspunkt, gik ud på, at George havde dræbt den yngste pige for at kunne voldtage og myrde den ældste, så han kunne voldtage hendes lig. Noget, der mere var vilde fantasier i området end noget som helst andet. Under alle omstændigheder var mordene en tragedie, der på ulykkelig vis berøvede tre børn livet.


Man mistænkte og arresterede først både George og hans bror, John. Sidstnævnte blev dog løsladt på grund af bevisets stilling, men altså desværre ikke George.

Spørgsmålet er, hvorfor man gik efter George Stinney, men det kan skyldes, at pigerne havde passeret Stinney-familiens hus på deres cykeltur og havde spurgt ham og hans søster om et sted, hvor de blomster, de søgte, voksede. Denne korte og udramatiske kontakt blev åbenbart fortolket helt ude af proportioner, selv om Georges søster sagde, at hun havde været sammen med ham på det tidspunkt, hvor pigerne var blevet dræbt, og at det derfor ikke kunne være ham, der havde begået mordene. Noget andet, der formentlig blev set som mistænkeligt var, at han samme dag, som mordene fandt sted, havde været i slagsmål med en pige i skolen. Politiet påstod endvidere, at han havde tilstået mordene, idet der dog var flere versioner af denne såkaldte "tilståelse". I en af dem var der tale om selvforsvar, da en af pigerne angiveligt havde angrebet ham. Dvs. at sagen bestod af tynde, tynde indicier samt forkerte politi-oplysninger. For senere generationer er det derfor tydeligt, at han blev udpeget ud fra racistiske synspunkter og brugt som syndebuk for den - eller dem - der begik forbrydelserne.

To søde, unge blomsterplukkere, der mistede livet på tragisk vis
 
Arrestationen af George og hans bror fik alvorlige følger for deres familie, da faderen, George Stinney Sen. mistede sit job på savværket. Ingen hjalp familien, f.eks. med at sikre juridisk bistand, så man kan sige, at sagen var afgjort på forhånd: syndebukken George skulle dø, for han var sort og uden nogen egentlig støtte i lokalområdet. Dvs. lidt støtte var der faktisk, men det hjalp ikke, for dommen stod ved magt, selv om der ikke var skygge af bevis for Georges skyld.
 
Henrettelsen, der fandt sted den 16. juni 1944, var på nogle punkter en parodi. Bl.a. måtte man bruge en bibel til at sidde på, da stolen så at sige var for stor og George for lille. Forståeligt nok brast han i gråd, da man gav ham den alt for store maske på. Man ser det for sig, og det er alt sammen meget, meget sørgeligt ....
 

Dette var lige så meget et mord som det, der skete de to piger