lørdag den 25. juni 2022

Hvad er der med de numser og hmhm'er???


OK, vi bevæger os her over i et meget privat hjørne af menneskelivet, da de færreste viser resultaterne i toilettet frem eller kommenterer dets færd fra det dybeste mørke i deres legeme til noget, der kan blive offentligt, hvis de ikke befinder sig i deres hjem. Når det er sagt, så må man undre sig over de utallige kommentarer og vittigheder, der går på dette produkt. Hvorfor er det i sig selv så interessant, at der ligefrem kan laves lokums-digte og/eller diverse evalueringer af det???

Vedkommende er mildt sagt på afveje, da hans - og ud fra mine erfaringer om de to køn tager jeg for givet, at det drejer sig om en mandlig skiderik - "bedrifter" er altså af uhygiejnisk art. Ergo: der lukkes og slukkes, indtil produktet er fjernet, og der er blevet gjort behørigt rent. Jeg tør dog vædde med, at begivenheden kan være blevet besunget af (mandlige) fans, for det bliver den slags ofte, bl.a. på diverse internet-platforme. Man tager sig til hovedet og spørger HVORFOR????? Ingen kan ønske at støde på - end sige træde i - noget sådant, så hvorfor nærmest besynge dette produkt???? 
Jeg tror, besyngelserne hænger sammen med forestillingerne om noget "erotisk", siden det der forgår befinder sig i de regioner, vi først og fremmest forbinder med erotik. Er det kun mænd, der ser det sådan? Ja, det tror jeg virkelig, for jeg har aldrig hørt om kvinder, der så det som andet end et praktisk problem, der skulle løses. Alle legemets udgange og indgange optræder tilsyneladende som erotiske for det mandlige køn. 

Numse-bedrifter af alskens art er foreviget langt tilbage i tiden. Dog tror jeg ikke, at vi finder gengivelser som denne blandt hulemalerierne, men jeg kan tage fejl ....


 

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar