En frisk og smuk, ung pige ved navn Regina Kay Walters, der burde have haft livet foran sig, men som blev myrdet, da hun var bare 13 år, fordi en syg stodder så hende som et stykke "legetøj", han kunne gøre med, hvad han ville.
Den afskyelige forbryders navn var Robert Ben Rhoades, og foruden at være lastbilchauffør var han det, som så mange andre mænd er blevet i disse år, nemlig seriemorder. Sex, magt og kvindemord var det, der drev ham, og det gik bl.a. ud over Regina, sådan som hans fotografier af den skrækslagne, purunge pige viser.
Billederne er taget af morderen få øjeblikke før hendes død, og det er hjerteskærende at se hendes rædsel: hun har udmærket været klar over, hvad Robert Ben Rhoades har haft i sinde. På det tidspunkt havde hun været holdt som fange i hans lastbil i mindst en måned, og man kan kun gætte på, hvad hun havde været ude for i det tidsrum. At hun blev voldtaget, er der dog ingen tvivl om.
Mordet foregik i en gammel, faldefærdig lade, og først da dens ejer fik den revet ned nogle måneder senere, opdagede man Reginas lig. Hendes følgesvend og gode ven, den jævnaldrende Ricky Lee Jones, blev sandsynligvis myrdet med det samme, efter at han og Regina var stødt på Robert Ben Rhoades, da de tomlede den. Kort tid inden da var de løbet bort hjemmefra og havde begivet sig ud på et eventyr, der altså endte meget sørgeligt for dem.
Heldigvis forbandt fotografierne af den skrækslagne Regina hende til morderen, da de var uvurderligt bevismateriale imod ham. Da han blev fanget og endelig dømt i 1994, mente man, at han i virkeligheden havde myrdet omkring 50 unge kvinder, hvilket er utrolig sørgeligt at tænke på.
https://fatimhemraj.medium.com/the-story-of-the-most-terrifying-photograph-51dedca0d299
https://allthatsinteresting.com/regina-kay-walters
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar