Vincent van Gogh: Orphan Man with Cap, Seen from the Back, 1882

Vincent får mig altid til at standse op og tænke over de motiver, han vælger. I dette tilfælde sætter beskrivelsen af billedet, "Orphan Man with Cap", gang i min fantasi, for er det manden, der på en eller anden måde er "orphaned", eller står han for behandlingen af de forældreløse børn, der er en del af de fattige samfund, hvor folk kan slide sig ihjel med hårdt, manuelt arbejde? Det mest sandsynlige er nok det sidste, men på den anden side så indikerer mandens luvslidte udseende, at han ikke ligefrem er velhavende, så det kan også gælde ham. Desuden: er der en pointe i, at han står med ryggen til beskueren? Utænkeligt er det ikke - hmmmmmmmmmmmm ....
Jeg kunne nok få en afklaring ved at kigge i nogle Van Gogh-biografier, men foretrækker at lade spørgsmålet stå åbent, så jeg kan fortsætte med mine betragtninger om begrebet "orphaned". Mandens klædedragt tyder som sagt ikke på velstand, så hvad han end er, så får han næppe meget for det, og det er selvfølgelig sørgeligt. Hvad forældreløse børn angår, så blev de sikkert udnyttet af både den ene og den anden, og det er super-sørgeligt den dag i dag ....

Eksperter i livsglæde

Intet udstråler en sådan livsglæde som børn, der leger. De udtrykker sig på en vidunderlig måde gennem leg, og det gælder alle børn, også dyrebørn. At de kan komme til skade, falder dem slet ikke ind, og det er nok det, der gør dem så charmerende.
Vi andre og mere satte i det er måske forvist til rollen som tilskuere, og det kan selvfølgelig vække blandede følelser at se nogen gøre det, man selv kunne engang, men ikke kan længere. For de fleste giver synet af børns frie leg imidlertid et boost af gode følelser. Man røres over deres umiddelbarhed, selv om man godt ved, at den er noget, der ikke varer livet ud.
 

Ludomani og et misbrugt venskab

Dette er Mark Porter, og sådan ser en moderne Judas altså ud. Det er lige før, man kan se forræderiet på ham, for selv om han var god til at spille familieven, så var hans handlinger mildt sagt ikke venlige. Han var ludoman, og selv om alle troede, at han sad godt i det, så havde hans spillelidenskab udhulet hans økonomi så meget, at han besluttede at bede sin bedste ven, Gary, om et gigantisk lån på § 250,000. Han vidste, at Gary og hans kone, Jan, sad godt i det, selv om de aldrig skiltede med deres rigdomme. De levede ikke over evne, sådan som han selv gjorde, men fik samlet sig en solid formue ved flid og sparsommelighed.
Gary handlede med sjældne ting som mønter og andet værdifuldt, og han havde mange kontakter i forbindelse med disse handler. Da han og Jan blev fundet dræbt på bestialsk vis, mistænkte politiet, at en handel var gået galt, men deres første mistænkte var parrets datter. Faktisk mente både slægtninge og venner af familien, at hun havde myrdet for hurtigere at komme til arven efter forældrene, og det tog lang tid, før nogen mistænkte familievennen Mark Porter.
En videooptagelse af hans salg af en krukke med sjældne mønter, som han havde stjålet fra den myrdede Gary, afslørede ham dog til sidst. Det viste sig, at han var kommet for at tale med Gary om det lån, han ønskede, men havde fundet Jan alene hjemme. Da hun ikke lagde skjul på sin modstand imod hans planer, dræbte han hende og derpå også sin angiveligt meget nære ven, Gary, da han kom hjem.

Ludomani, som også kaldes spilleafhængighed, pathological gambling eller gambling disorder, er en anerkendt psykisk lidelse. Sundhedsstyrelsen karakteriserer lidelsen med afsæt i WHO's definition af ludomani, som er hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, der dominerer en persons liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser.
Det skønnes, at cirka 10.000 personer i Danmark årligt lider af ludomani.


https://eu.news-leader.com/story/news/crime/2015/08/26/porter-pleads-guilty-murder-springfield-couple/32425165/

https://ludomani.dk/ludomani/fakta-om-ludomani

Musik mod atomvåben

                    Nedgangen til en atombunker i Rold Skov, vist nok fra Anden Verdenskrig

Jeg så helt tilfældigt et engelsk TV-program om Anden Verdenskrig. Stor var min undren og høj var min latter, da det blev meddelt, at BBC fik eller ville få en atomsikret bunker under Anden Verdenskrig, hvorfra de forventedes at sende "munter musik af opmuntrende art" til den forsvarsløse befolkning.
Det minder mig om de rørende videoer med mottoet "Duck and cover!" der vist folk et genialt middel imod atomnedslag: man skulle smide sig ned, gribe fat om nakke og hoved, sådan at man "beskyttede" sig bedst muligt. Hva'be'hva?!!! siger jeg bare og håber så ellers, at der ikke kommer en aromkrig hverken nu eller senere ....

https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/saadan-bygger-du-en-atombunker-til-350-personer

Burial pods may be the future

These egg-shaped, biodegradable burial pods allow your body to become the “seed” of a new tree when you die. It's organic and melts into nature the way the dead are meant to do. Every year Americans cut down 4 million acres of hardwood forest with no other purposa than burying their dead. It's a waste on many levels.
The burial pods germinate and grow into trees as a living memorial to the person who died as designers Anna Citelli and Raoul Bretzel put it. Citelli and Bretzel hope that one day their pods will transform the cold, grey landscape of cemeteries today into vibrant, green forests for the future.

https://returntonow.net/2018/01/18/egg-shaped-coffins-plant-trees-rather-kill/?fbclid=IwAR2s7eD6rVGq85SbjmsE1AYE_KuibWvDSsfdwG4mDIaYbL7d814GI7b51WU

https://youtu.be/fHkZZNlxLzo

En iagttagelse

Det er højst besynderligt, men jeg har opdaget, at jeg har langt lettere ved at huske og beskrive en person fra et fotografi end fra et møde ansigt til ansigt. Hvorfor? Den eneste forklaring, jeg er kommet på er, at den levende person bevæger sig, har et minespil, der måske ofte forandrer hans/hendes udtryk, medens individet på fotoet befinder sig i en stivnet position. Alligevel: SÆRT!!!

Den flotte fyr, der fangede dronningens blik og skabte historie

Dette billede er en moderne fortolkning af hovedpersonerne i Tudor-dynastiets historie: fra venstre ser man kong Henrik V af England, der var gift med Catherine af Valois. Hun var en livfuld dame, der ikke synes at have sørget længe, da kongen døde i 1422. Hun fik i hvert fald hurtigt øje på en flot, ung mand ved hoffet, nemlig Owen Tudor, hvis slægtsforhold den dag i dag synes at være temmelig usikre. Nogle påstod, at han stammede fra en fin familie, medens andre hævdede, at han var søn af en flygtet morder". Andre sagde, at han var uægte søn af en kroejer. Hans rolle ved hoffet var også meget "flydende", for nogle siger, at han var en tjener - eller mundskænk - hvis arbejde bestod i at dække bordet, medens andre påstår, at han stod for vedligeholdelsen af dronningens garderobe.
Hvorom alting er, så kunne enkedronningen lide ham, hvilket først og fremmest skyldtes hans gode udseende. Nogle påstod, at hun fik øje på hans maskuline fortrin, da han ved en dans snublede og nærmest faldt i skødet på hende. Andre mener, at hun fik øje på ham, da hun så ham svømme i mere eller mindre afklædt tilstand. Hans udseende behagede hende så meget, at hun giftede sig med denne sociale "undermåler" for en dronning. Deres affære førte imidlertid til en parlamentslov, der gjorde det acceptabelt for en enkedronning at få en ny mand.
Da Catherine døde, blev Owen imidlertid fængslet, hvilket dog ikke afholdt ham fra at flygte. Efter at være blevet fanget igen, benådede den nye konge - Catherines og Henrik V's søn, Henrik VI - ham imidlertid. Kongen bød også Owens sønner med Catherine, der jo var hans halvbrødre, velkommen til hoffet, og de fik fine titler. Den ældste af dem, Edmund, giftede sig med Margaret Beaufort, men døde af pest i 1456, blot tre måneder før fødslen af deres søn, Henrik, der senere blev konge af England som Henry VII. Noget, der ikke gik stille af, for det krævede en krigsindsats, hvor Richard III blev slået, samt et ægteskab med dennes niece, Elizabeth of York.
Det er en interessant detalje i hele dette dramatiske forløb, at det i bund og grund udsprang af Catherine af Valois' blik for lækre mænd. Havde hun ikke set den flotte, men ikke kongelige, Owen Tudor som en værdig partner for en dronning, så ville historien aldrig have kunnet fremvise en Henrik VIII eller Elizabeth I ....