Manden, der forsøgte at bevare Elizabeth I's liv til evig tid

Man må sige, at den engelske matematiker, astronom, astrolog og okkulte specialist John Dee (1527-1608/1609), der var Elizabeth I's lejlighedsvise rådgiver - også i politik - virkelig formåede at bevise sin hengivenhed for dronningen.

Han gjorde nemlig en masse for at bevare hendes liv "for evigt", idet han rodede med frembringelsen af en medicin, der skulle holde døden fra hende for tid og evighed. Om han også havde taget hendes fremadskridende alderdom i betragtning, ved jeg ikke, men det glemte han nok. Noget, der jo ellers altid er humlen ved en høj alder, for man ældes jo og mister efterhånden den vitalitet, der gør livet værd at leve. Hvis hans projekt var lykkedes, så ville hun nu have været knap 500 år gammel og et vrag, for hun var ikke ved godt helbred, da hun døde den 24. marts 1603.
Nå, men tanken var da god nok og egentlig også lidt rørende ....

Kriminalitet som overlevelsesstrategi

Egentlig ret smart fundet på, men det er nu ikke første gang, jeg har hørt om en lignende strategi. For nogen tid siden fortalte en socialarbejder, som jeg kender, noget lignende om en dansk mand, der normalt hutlede sig igennem med småjobs. Når vinteren var på trapperne, sørgede han imidlertid for at få sig en "fængsels-ferie", hvor kost og logi jo var garanteret og ikke kostede noget. (Så vidt jeg forstod, var det ikke voldelige forbrydelser, han begik, men "bare" berigelsesforbrydelser).

I en anden forbindelse diskuterede jeg med en veninde, hvad vi skulle gribe til, hvis vi pludselig havnede i en komplet umulig social situation. Det var kun et tankeeksperiment, men det var en sær fornemmelse, at det eneste, vi kunne finde på, hvis det virkelig gjaldt, var kriminalitet. Normalt går ingen af os ind for forbrydelser, men vi var enige om, at hvis nøden var stor nok, og der ikke var andre muligheder, så ville vi være nødt til at forvandle os til slemme kvinder, der begik lovbrud af forskellig art for at redde liv og helbred.

Meget interessant at tænke på, for det beviser for mig, at moral og velanstændighed afhænger af omstændighederne, og at de ikke er en konstant størrelse ....

Læsere og halve vinde

Som forfatter elsker jeg selvfølgelig tanken om, at potentielle læsere af mine udgivelser er vilde med historier om forskellige, individuelt valgte emner. Af forskellige årsager har jeg dog gjort mig nogle tanker om processen i forbindelse med læsning, for hvordan hænger de sammen med vores almindelige liv? Hvad er det, der gør, at vi udleder noget bestemt af fragmenter - for andet er det jo ikke selv i en tyk bog - af en historie?

Eller hvad med dagspressens farverige beskrivelser af (f.eks.) en forbrydelse: "Afdøde fundet delvist upåklædt ...." Ud af denne summariske beskrivelse af et gerningssted kan vi som læsere helt automatisk danne os et indtryk af både forbrydelsen og morderen, idet vi selv fylder på ud fra vores livserfaringer. Ifølge den vage beskrivelse kan ofret være både mand og kvinde, for begge køn kan komme ud for specielle overfald, hvor krop og tøj spiller ind, men de fleste af os vil gå ud fra, at det drejer sig om en kvinde.
"Tøjet i uorden" = tøjet er virkelig et fingerpeg, for dets fravær tyder på noget seksuelt. Før vi får set/tænkt os om, så har vi også et indre, selvskabt billede af gerningsmanden = en lumsk satan, der er ude på voldtægt, for hvorfor skulle tøjet ellers være i uorden?
I virkeligheden er ofret måske en skrupskør exhibitionist, der har forfulgt en modvillig sex-partner, medens han/hun flåede tøjet af sig selv, men den tanke falder os nok ikke ind uden flere oplysninger, for det stemmer ikke med vore forudfattede meninger. Det med den lumske satan, der ligger på lur bag en busk, og som kommer farende frem med "flag på" og mord i hjertet, forekommer os langt mere sandsynligt, for det har vi hørt/læst om så tit.
På grund af vore forudfattede meninger løber vi derfor tit med en halv vind, og det er jo ikke så godt i en verden, der huser mange løgnere og bedragere, der ikke vil hverken os eller samfundet det godt ....

https://getpocket.com/explore/item/our-brains-tell-stories-so-we-can-live

Dronning Liliuokalani

Dette er et ungdomsbillede af dronning Liliuokalani (1838-1917), der var den sidste regent på Hawaii og landets første regerende dronning. Da hun fulgte sin bror, kong Kalakaua, på tronen i 1891, var regentens magt imidlertid formindsket betydeligt, idet de nye, reelle magthavere var forretningsfolk og velhavende amerikanere. Hun forsøgte at genoprette den oprindelige styreform, men endte med at blive afsat efter at amerikansk militærkup i 1893, og landet blev erklæret en republik året efter. Hun underskrev en formel abdikationserklæring i 1895 efter at være blevet holdt i husarrest gennem flere måneder oven på et forgæves forsøg på at genvinde magten. I 1898 annekterede USA landet. Selv om hun fortsatte med at kæmpe for Hawaiis selvstændighed, endte hun med at leve et stille liv som pensionist.

I sin korte regeringstid havde hun gjort meget for skolevæsenet, og hun blev også rost af de lokale for sin indsats under en koppe-epidemi, hvor hun lukkede Hawaiis havn. Til gengæld var dette med til at give hende fjender blandt handelsmændene og ikke mindst ejerne af sukkerrørsplantagerne.
Hun udmærkede sig også som musiker, idet hun skrev mere end 160 sange, bl.a. nationalhymnen "Aloha Oe". 

Kvinders kamp om en mini-mand

Kvinder udkæmper dagligt voldsomme kampe om mænds gunst, ganske som mænd kæmper om kvinder. Når det gælder kvinders kampe er der dog sjældent dødsofre, men det sker dog, sådan som i tilfældet med Rachele Tybursky, der blev fundet halvt afklædt og med hænderne bundet sammen. I begyndelsen troede politiet, at det var en mand, der havde voldtaget og myrdet den unge kvinde, men efterhånden viste der sig et uventet spor, der bare blev stærkere og stærkere: Rachele blev myrdet af en anden kvinde, og denne morderiske kvinde var hendes mor, Janet Tybursky.

Der havde altid været mange stridigheder mellem de to, og det var, som om Janet ikke kunne acceptere, at Rachele blev født mindre perfekt end hendes anden datter, Hannah, der lignede sin afdøde advokat- og sportsmands-far i udseende og evner.

(Tilfældigt fotografi af baby, ikke Cole)

Et par år inden mordet var Rachele blevet gravid og var flyttet ind hos sin mor med sin nyfødte søn, Cole. Janet blev fuldstændig vild med sit barnebarn, og da Rachele meddelte, at nu flyttede hun sammen med barnets far, gav det anledning til nye, voldsomme flere stridigheder mellem mor og datter. Tanken om at miste Cole blev for meget for Janet, der besluttede at myrde sin datter og forsøge at få det til at ligne et sex-mord. Med hjælp fra sin anden, "perfekte" datter, Hannah, fik hun flyttet liget, der ret hurtigt efter blev fundet, hvorved der indledtes en politiefterforskning. Denne resulterede i den grumme afsløring af morderens identitet og motivet til mordet, nemlig to kvinders kamp om mini-manden Cole ....

Livet uden rødder

Noget af det mest interessante, man kan se på museer og i visse private samlinger, er fossiler, dvs. forsteninger eller aftryk af organismer fra en fjern fortid. Vi mennesker er nu engang sådan indrettet, at først når vi står ansigt til ansigt med håndgribelige rester af fortidige livsformer tager de skikkelse som noget, der virkelig eksisterede engang og ikke bare som eventyr-figurer.

Heldigvis for os, kan man sige, optræder der ikke levende dinosaurer i gadebilledet, men det er en interessant tanke, at de har levet på vores fælles planet. En ting er dyrene, noget andet er de organismer, der skaber ilt, nemlig planterne, for nogle af dem har overlevet i årtusinder og findes den dag i dag, men måske i en lidt anden form. Ikke overraskende er det først og fremmest primitive arter som mosser og bregner, der stadig trives og lever deres planteliv i de samme miljøer, som de opstod i.

 

De tidligste spor af landplanter går 500 millioner år tilbage i tiden, og mange er faktisk bevaret som fossiler. Jeg er helt tilfældigt stødt på billeder af Cooksonia, som jeg aldrig før har hørt om. Det var en gruppe primitive og nu uddøde planter, der regnes for de første landplanter, man har kendskab til. De var  særdeles simple sporeplanter og bestod af en kort stilk, der kunne forgrene sig nogle få gange og ende i en ubestemmelig "knop". Rødder, blomster eller blade var der ikke noget af i de 5-10 forskellige arter, man har fundet fossiler af, især på De Britiske Øer og Australien.

Det er noget, der sætter gang i fantasien, for hvordan holdt de sig fast, hvordan fik de næring, og hvad med deres formering? Et liv uden rødder kan ikke være let for en plante, så hvordan i alverden klarede de det????

https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/kravlede-paa-jorden-425-millioner-siden-forskere-finder-det-aeldste-landlevende?cid=newsletter_nb_viden-daglig_20200607175839

Velsign våbnene?

For mig er dette en enorm forløjelse, for så vidt jeg kan se, gør præsten noget, der strider imod den tro, han forestiller at repræsentere - eller står han for Det Gamle Testamentes "øje for øje, tand for tand"? Så vidt jeg kan se på hans dragt - og jeg er ingen specialist på området - er han en græsk ortodoks præst, hvilket vil sige, at han ikke går ind for den romersk-katolske paves overhøjhed over kristendommen. For mig er det en ligegyldig detalje, men det kan være afgørende for hans handling, nemlig at velsigne våbnene, så de kan dræbe de fjender, som de tilstedeværende, unge soldater formodes at slå ihjel under en kamphandling.
Det ser jeg som en ukristelig handling, for den slags kampe indgår ikke den tro, som hans kirke præker. At bære våben med henblik på at dræbe disse påståede fjender er så vidt jeg kan se en klar overskridelse af religionens beføjelser. Det stemmer med meget af det, jeg mener, at kirken - formentlig ligegyldig hvor - har støttet, selv om det ikke ligefrem er det, Jesus prækede.


https://www.berlingske.dk/kommentatorer/foregoeglet-faedrelandskaerlighed