Som forfatter elsker jeg selvfølgelig tanken om, at potentielle læsere af mine udgivelser er vilde med historier om forskellige, individuelt valgte emner. Af forskellige årsager har jeg dog gjort mig nogle tanker om processen i forbindelse med læsning, for hvordan hænger de sammen med vores almindelige liv? Hvad er det, der gør, at vi udleder noget bestemt af fragmenter - for andet er det jo ikke selv i en tyk bog - af en historie?
Eller hvad med dagspressens farverige beskrivelser af (f.eks.) en forbrydelse: "Afdøde fundet delvist upåklædt ...." Ud af denne summariske beskrivelse af et gerningssted kan vi som læsere helt automatisk danne os et indtryk af både forbrydelsen og morderen, idet vi selv fylder på ud fra vores livserfaringer. Ifølge den vage beskrivelse kan ofret være både mand og kvinde, for begge køn kan komme ud for specielle overfald, hvor krop og tøj spiller ind, men de fleste af os vil gå ud fra, at det drejer sig om en kvinde.
"Tøjet i uorden" = tøjet er virkelig et fingerpeg, for dets fravær tyder på noget seksuelt. Før vi får set/tænkt os om, så har vi også et indre, selvskabt billede af gerningsmanden = en lumsk satan, der er ude på voldtægt, for hvorfor skulle tøjet ellers være i uorden?
I virkeligheden er ofret måske en skrupskør exhibitionist, der har forfulgt en modvillig sex-partner, medens han/hun flåede tøjet af sig selv, men den tanke falder os nok ikke ind uden flere oplysninger, for det stemmer ikke med vore forudfattede meninger. Det med den lumske satan, der ligger på lur bag en busk, og som kommer farende frem med "flag på" og mord i hjertet, forekommer os langt mere sandsynligt, for det har vi hørt/læst om så tit.
På grund af vore forudfattede meninger løber vi derfor tit med en halv vind, og det er jo ikke så godt i en verden, der huser mange løgnere og bedragere, der ikke vil hverken os eller samfundet det godt ....
"Tøjet i uorden" = tøjet er virkelig et fingerpeg, for dets fravær tyder på noget seksuelt. Før vi får set/tænkt os om, så har vi også et indre, selvskabt billede af gerningsmanden = en lumsk satan, der er ude på voldtægt, for hvorfor skulle tøjet ellers være i uorden?
I virkeligheden er ofret måske en skrupskør exhibitionist, der har forfulgt en modvillig sex-partner, medens han/hun flåede tøjet af sig selv, men den tanke falder os nok ikke ind uden flere oplysninger, for det stemmer ikke med vore forudfattede meninger. Det med den lumske satan, der ligger på lur bag en busk, og som kommer farende frem med "flag på" og mord i hjertet, forekommer os langt mere sandsynligt, for det har vi hørt/læst om så tit.
På grund af vore forudfattede meninger løber vi derfor tit med en halv vind, og det er jo ikke så godt i en verden, der huser mange løgnere og bedragere, der ikke vil hverken os eller samfundet det godt ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar